Vestens ukrainske darling, Viktor Jusjtenkko, udråbes til stor demokrat. For fire år siden var han på Leonid Kutjmas hold, der med militærmagt afsatte Ukraines folkevalgte parlament.

af Mona Jensen
Vestens ukrainske darling, Viktor Jusjtenkko, udråbes til stor demokrat. For fire år siden var han på Leonid Kutjmas hold, der med militærmagt afsatte Ukraines folkevalgte parlament.
Det er et bizart show, der i disse dage udfolder sig for vore øjne.
Showet udspiller sig i Ukraine, men instruktørerne befinder sig i EU og USA, hvor drejebogen formentlig også er blevet udtænkt. Det handler om, hvem der skal regere i Ukraine Viktor Janukovitj eller Vestens kandidat Viktor Jusjtenko.
Ifølge den officielle valgkommission vandt Janukovitj. Det er snyd, erklærede Jusjtenko og Vestens observatører i kor.
Viktor Jusjtenko lignede op til at gentage scenariet fra Georgien sidste år, hvor demonstranter tvang den daværende præsident Edward Sjevardnadse tilbage med demonstrationer. Ind kom den pro-vestlige og amerikansk uddannede advokat Mikhail Saakasjvili.
Det er indtil videre ikke lykkedes. Heller ikke Jusjtenkos forsøg på at udråbe sig selv til præsident fra parlamentets talerstol er lykkedes. Men demonstrationerne fortsætter, mens der arbejdes hektisk i kulisserne på at finde en løsning, der tjener Vestens interesser uden at skade forholdet til Rusland.

Det er meget muligt, at der er foregået valgsvindel, og det bør selvsagt fordømmes. Der er svindlet med valgene flere gange tidligere i Ukraine, uden det har skabt de store overskrifter i Vesten. Der er også foregået kup, uden at der er sket andet end et løftet øjenbryn her og der.
Jusjtenkos lille kupforsøg forleden, da han udråbte sig selv til præsident i parlamentet er såmænd ikke hans første. Det fandt sted i tæt samarbejde med Leonid Kutjma i januar-februar 2000.
Dengang var Leonid Kutjma ikke ugleset i Vesten. Tværtimod var han for blot få år siden en velkommen gæst på de bonede gulve i Washington og Bruxelles. Valgt i 1996 med økonomisk støtte fra finanshajen George Soros og Soros Foundation.
Kutjma var Vestens ven, da han indlemmede Ukraine i NATO's Partnerskab for fred. Kutjma var også en god ven, da han sagde, at Ukraine burde være medlem af EU. En sand ven blev Kutjma, da han sagde ja til lægge jord til en olierørledning fra Kaukasus til Vesten.
Derfor var der ingen, der gøede af Kutjmas kup i 2000, da Viktor Jusjtenko var premierminister.

Den 21. januar 2000 tabte de to herrer en afstemning i Radaen, Ukraines parlament. Venstreoppositionen i parlamentet ville ikke godkende regeringens omfattende privatiseringsplaner. Flertallet i Radaen ville heller ikke afsætte parlamentets formand.
I stedet oprettede Kutjma, Jusjtenko og kompagni et alternativt parlament. Det folkevalgte blev omringet af militæret få uger senere, fordi det ikke ville opgive magten. Imens flokkedes politkere fra USA og NATO i Ukraine.
Da NATO's daværende generalsekretær George Robertson besøgte Ukraine den 27. og 28. januar 2000 mæglede han ikke et ord om kuppet mod det folkevalgte parlament. Dagen før militæret omringede Radaen, mødtes Leonid Kutjma med USA's daværende vicepræsident Al Gore.
Siden har Vesten skiftet hest. Kutjma er ikke den rette til at føre Ukraine sikkert i Vestens havn, han danser ikke så villigt og har senest skiftet standpunkt om olierørledningen. Viktor Jusjtenko er forventeligt mere pålidelig, så nu satses der stort på den tidligere kupmager.
Prisen betaler den ukrainske befolkning. Den bliver ofret på 'demokratiets' alter for at sikre Vestens strategiske og geopolitiske interesser.