08 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sukkeret på en bitter pille

Sukkeret på en bitter pille

Lørdag, 20. november, 2004, 00:00:00

Det nye nationale kompromis er misvisende og manipulerende i forhold til den EU-forfatning, aftalen hævder at tage stilling til

af Karen Sunds
I disse uger stemmer SF's medlemmer om den nye EU-forfatning. Det sker, uden at de har set teksten til den EU-forfatning, som de skal stemme om. Ifølge SF-toppen er det åbenbart helt tilstrækkeligt, at de kender Holger K. Nielsens politiske aftale med Fogh.
Det må siges at være en ualmindelig grovkornet manipulation. For aftalen mellem Holger K. Nielsen og Fogh Rasmussen - det nye nationale kompromis - er i realiteten sagen uvedkommende, når det gælder en kommende folkeafstemning om EU-forfatningen.
Hvorfor? For det første er aftalen mellem de fem ja-partier alene et politisk løfte, hvis levetid kun tiden kan vise os. Vælgerne har ingen sanktionsmidler, hvis politikerne render fra deres løfter.
Formelt kommer 'det nationale kompromis' til at optræde som en 'bemærkning ' til den ratifikationslov, som Folketinget skal vedtage op til folkeafstemningen. Men den har ingen juridisk gyldighed.
Dertil kommer, at aftalen er særdeles misvisende i sit indhold. Den beskæftiger sig kun med en lille flig af EU-forfatningen. De paragraffer i forfatningen, som er de mest vidtgående, nævnes ikke med et ord. Derfor kan man ikke ud fra aftalens tekst få en fornemmelse for, hvad EU-forfatningen i realiteten indeholder.
Det nationale kompromis beskæftiger sig kun med ét punkt i EU-forfatningen, nemlig den såkaldte passerelle-artikel, som vi vender tilbage til om lidt.
Den forholder sig ikke til de andre kontroversielle paragraffer, som EU-forfatningen er fyldt med. I dette temanummer opridser vi nogle af de mange paragraffer, som Ja-partierne 'glemmer' at fortælle om.
Her er blot et par af dem:
* Der er tale om en overnational statsdannelse. Det ses af artikel I-6 i forfatningen: 'Forfatningen og den ret, der vedtages af Unionens institutioner under udøvelsen af de beføjelser, der er tildelt denne, har forrang frem for medlemsstaternes ret.'
Denne artikel anses af juridiske eksperter for at være det endelige gennembrud for forbundsstaten: Ingen delstat kan hævde sit retssystem mod Unionens.
* EU vil som hovedregel træffe beslutninger ved flertalsafgørelser. Det fremgår af forfatningens artikel I-23. Intet land kan altså som hovedregel bremse unionsudviklingen.
* Kun i specifikke tilfælde er vetoretten bevaret, og selv her kan den fjernes efterfølgende, uden at det kræver en ny ratifikation af forfatningen. Det er her, den såkaldte passerelle-artikel kommer ind: Artikel IV- 444, der vedrører 'en forenklet revisionsprocedure for forfatningen'. Den siger, at Det Europæiske Råd på eget initiativ og med enstemmighed kan beslutte at gå over til flertalsafgørelser på områder, som ellers ifølge forfatningen kræver enstemmighed. På godt dansk betyder det altså, at EU-politikerne i fremtiden selv kan ændre forfatningen og afgive yderligere national suverænitet, uden at den skal sendes til ratifikation i landene. Befolkningernes mulighed for at stikke en kæp i hjulet på unionstoget er altså afmonteret i den nye forfatning.
Det nationale kompromis vedrører alene denne passerelle-artikel, og kun på nogle enkelte områder.
På en lang række områder giver forligspartierne en accept af, at passerellen kan bruges til at fjerne vetoretten i fremtiden. Her kan et flertal i Folketinget således uden videre give regeringen mandat til at lade EU afskaffe vetoretten på et område. Afskaffelse af vetoretten kan besluttes på et af de halvårlige EU-topmøder.
Kun på nogle få udvalgte områder træder den politiske aftale mellem de fem ja-partier i funktion. Det drejer sig om 'centrale dele af social- og arbejdsmarkedspolitikken, visse dele af den fælles handelspolitik og på dele af skatteområdet'.
Og hvad betyder aftalen så i praksis? Den betyder, at på den håndfuld paragraffer i EU-forfatningen, som er defineret i aftalen, lover regeringen ikke at stemme sig igennem i Folketinget og derved få sit mandat til at fjerne vetoretten, hvis for eksempel SF er imod. Men SF har ingen sanktionsmidler, hvis for eksempel regeringen og Socialdemokratiet bryder deres løfte.
Det er dette politiske løfte til SF, som kun vedrører en lille flig af den samlede EU-forfatning, og som ikke har nogen juridisk substans, der skal få hele EU-forfatningen til at glide ned hos befolkningen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. nov. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp