Besøgstid for antimilitarister - antifascister - antiterrorrister. Her og nu

af Aage Staffe, tidligere modstandsmand
Kan vi definere forskelle mellem frihedskamp og terror?
En frihedskamp mod et undertrykkende regime kan føres:
Uden brag: Med ikke-voldelige midler - civil ulydighed.
Eksempler:
* Gandhi besejrede den engelske kolonimagt med civil ulydighed.
* Martin Luther King bekæmpede racismen i USA med civil ulydighed.
Med brag: Med voldelige midler i en væbnet partisankrig.
En partisankrig er nådesløs, og vil altid være karakteriseret ved bagholdsangreb, drab og snigmord. (Dagens officielle danske definition på den danske modstandskamp).
Sabotageorganisationen BOPA søgte konsekvent at skåne sagesløse. I flere tilfælde risikerede sabotører deres liv og lemmer for at skåne medborgere.
En sprængning oktober 1943 i tyskerværtshuset Mokka kostede liv. Aktionen blev fordømt af Danmarks Frihedsråd, da aktionen kostede sagesløse liv og førlighed.
Her møder vi således en 'glemt' skelnen mellem frihedskamp og terror.
Nelson Mandela betingede sig, da han godkendte den sydafrikanske frihedskamps overgang fra ikkevold med civil ulydighed som våben til en voldelig kamp, at denne skulle tage hensyn til sagesløses liv og ejendom.

Utopiske spørgsmål til Foreningen Oprør:
Foreningen har ydet økonomisk støtte til modstandsorganisationer. Kan foreningen få disse organisationer til at erklære:
* At de med deres aktioner har taget og fortsat vil tage hensyn til sagesløse?
* At de fordømmer gidseltagning og drab på gidsler?
En dokumentation vil gavne i en sandsynlig straffesag.
Glem ikke: I en partisankrig vil likvidering af stikkere og andet godtfolk være en af flere forudsætninger for at føre partisankrig. Der vil således være en gråzone, hvor finker ryger af panden.
Såfremt foreningen kan fremskaffe dokumentation vil jeg anbefale, at denne ikke offentliggøres før straffesagen, i og med det normalt i et retssamfund påhviler anklagemyndigheden at bevise anklagedes skyld. Anklagemyndighedens eventuelle henvisninger til terrorlister kan ikke accepteres, i og med myndigheder per tradition definerer enhver opinion mod undertrykkelse som terror.

Kan foreningen Oprør forvente frifindelse?
Personligt tror jeg ikke på dette, al den stund danske domstole, trods den i vor grundlov påbudte uafhængighed af lovgivere (politikere), har brudt grundloven og udført bestillingsarbejde. (Tvivlere kan få fornøden dokumentation for dette.)
Husk lige: Gud kan ikke ændre fortiden, men det kan og gør historikere og jurister.
I en frihedskamp forekommer også mål som: Frihed, Lighed og Broderskab.
Ligheden kan tolkes som social lighed og social retfærdighed, hvorfor en klassekamp bliver en del af kampen og dermed giver os en forklaring på overklassen og småborgerskabets (læs de besiddendes) per tradition indædte fordømmelse af frihedskamp under stort set enhver form.

Afsmittende virkninger?
* At retssagen vil skabe debat og være en brik i genoprettelse af borgerens tidligere retssikkerhed? (Ændring af eksisterende terrorlove.)
* At asylansøgere, (forfulgte modstandsfolk) der kan dokumentere tilhørsforhold til modstandsorganisation, der har erklæret og kan dokumentere, at de har kæmpet under ovenstående præmisser, vil få en retfærdig og rimelig sagsbehandling i Danmark?

Åbner en optimistisk besvarelse for perspektiver?
Vil organisationer i Danmark - og i udlandet i et snævert samarbejde med modstandsorganisationer kunne få disse til at ændre metoder og midler, og proklamere deres fordømmelse­ af terror som kampmiddel?
Kan/må/skal samarbejdet ske med indvandrerorganisationer? De har givetvis de nødvendige kontakter i deres hjemlande.
Hvilke andre organisationer er relevante? Hvem melder sig på banen?
Al fremtidig støtte til modstandsorganisationer forudsætter, at disse fordømmer terror.
Det forestående folketingsvalg - Danmark i Sikkerhedsrådet:
Udover det almindelige valgflæsk burde man kunne forvente, at politiske partier bedst og helst i et snævert samarbejde profilerer sig.
Følgende optager de fleste borgere, derfor:
Bør politikerne entydigt tilkendegive deres holdninger, hvis de mod forventning skulle besidde sådanne, men primært og mest interessant:
Hvad og hvornår de kan/vil gøre en indsats med henblik på terrorbekæmpelse? Sikring nationalt og internationalt af retssikkerheden?
Koalitionsmagterne har med Oliekrigen invalideret FN.
Hvornår og hvordan vil danske politikere søge en revalidering af FN, således at FN genopstår med fornyet, men forstærket betydning i verdenssamfundet?
Danmarks fremtidige rolle som krigsførende nation i krigen i Irak og andre steder?
Er 'fredsskabende' terrorkrige ført af stater uden FN mandat krigsforbrydelse?
Vil danske politikere anklage koalitionsmagterne for brud på Folkeretten og for krigsforbrydelser ved international domstol?
Kan Danmarks 'fredsskabende' krige i fremtiden kun tillades i FN´s regi?
Vil man modarbejde høges bestræbelser på, at NATO skal afløse koalitionsstyrker uden om FN? Hvordan? (USA forsøger at overføre selvskabte plager til andre nationer.)
Hvorledes opfattes NATO´s skitserede rolle og de fremskudte USA baser mod øst mod oliekilderne? Er det afspænding?
Hvad vil man gøre ved de enorme lagre af A- og B-våben og den konstante trussel mod liv fra atomubåde, der til ingen verdens nytte futter rundt i verdenshavene?
Vil de sanere ulandsgæld i de lande, der arbejder for oprettelse af demokrati?
Vil de udelukke lande, der krænker menneskerettighederne fra ulandshjælp?
Vil de fritage danske pacifister fra via skattebilletten at blive bondefanget som medansvarlige for dansk krigsførelse? Seks procent af min skat går til militære formål. Disse seks procent kan frit overføres til humanitære formål.
Vil de i en fremtidig afrustningspolitik overføre militære besparelser til konfliktløsning med ikke-voldelige midler?
Opfat dette som en appetitvækker og en opfordring til at uddybe og forbedre ovenstående tankespind, som jeg opfatter som en utopi i dagens Danmark.
Husk lige: Den, der ikke lærer af historien, må betale for dens gentagelser,
og at den største fare mod demokratiet er det tavse flertal.
Er et sundt demokrati det bedste værn mod vold - mod terror? Hvis dit svar er ja, bør du stille dine krav til vore politikere. Passivitet fritager ikke for ansvar.