Vi må som mennesker respektere hinanden på ligeværdig vis og uden hensyn til, hvor vi er født på vor jordklode. Det er simpelthen uværdigt at tale nedsættende om mennesker, fordi de er af anden etnisk herkomst

af Jens Chr. Stausholm Christensen, amtsformand Demokratisk Fornyelse og medlem af Grønne Demokrater
Et godt samfund er et samfund, hvor mennesker - børn, unge og ældre - har gode trivselsmuligheder, det gælder på det åndelige og kulturelle plan, miljømæssigt, sundhedsmæssigt (forebyggende/behandlingsmæssigt) og sociale område (svage grupper skal have fornøden hjælp, til et velfærdssamfund hører, at man er god ved syge, gamle og handicappede med videre), at vi har dyrevelfærd, samt at vi forsøger at leve i fredelig sameksistens med vor omverden (aktiv fredspolitik). Med et nationalt politikorps samt et under FN for at opretholde lov og orden, men vi skal ikke støtte en rustningsindustri kun baseret på profit. God fredspolitik er også frihandel landene imellem.
Vi må som mennesker respektere hinanden på ligeværdig vis og uden hensyn til, hvor vi er født på vor jordklode. Det er simpelthen uværdigt at tale nedsættende om mennesker, fordi de er af anden etnisk herkomst.
Jeg vil nu fremføre nogle tanker om, hvordan vi kan have orden i vor samfundsøkonomi sammen med personlig frihed og social retfærdighed uden at krænke og udbytte andre, hvilket vi vel alle ønsker. Altså frihed under ansvar.
Der var ikke frihed i det kommunistiske Rusland under Stalin for det enkelte individ. Men er det korrekt at tale om det i vesten? I vestlige lande, USA og Vesteuropa er friheden på mange områder en illusion, for vi er gennem renteudbytning og pengespekulation blevet slave for vore egne penge, der burde være arbejdets tjener. I USA har man ganske vist offentlige sygehuse, men af dårligere kvalitet end de private sygehuse. Mange har ikke økonomisk mulighed for sygesikring, og behandling på sygehuse er afhængig af dine penge.
Vi bør stoppe renteudbytning og pengespekulation. Ifølge internationale økonomer skulle kun fem procent af valutaen, der føres over grænserne have relation til varehandel. Denne spekulation kan kun stoppes ved, at pengeudstedelse og udlån flyttes fra national og international spekulation til en samfundsbank, der udsteder penge på basis af værdien af vore varer med videre, som er det eneste, vi kan leve af. Altså kun varer og tjenesteydelse ved for eksempel skibsfart skaber reelle værdier.
En sådan samfundsbank skal udstede og udlåne rentefrie penge som et praktisk byttemiddel og ikke andet. Samfundsbanken kan udstede penge til dækning af de fælles udgifter i et rets - og velfærdssamfund kun på basis af vores produktion. Hermed er et skattesystem med opkrævning af personlige skatter, selskabsskatter og moms gjort overflødig. I dag er det også gennem vor produktion, at vi får betalt vore offentlige udgifter, men mit forslag er meget enkelt i stedet for det nuværende indviklede, bureaukratiske og kostbare system, der indeholder mange uretfærdigheder - også socialt.
Der kræves blot med det foreslåede system, at købekraften af vore penge til forbrug nedskrives med værdien af forlods betalte offentlige udgifter, og de kun kommer fra arbejde med vareproduktion og tjenester borgerne imellem, ingen optagelse af udenlandske lån, fri valutakurs. Disse reformer sikrer, at vores import ikke overstiger eksporten.
Sammen med denne pengereform skal jord og naturressourcer overgå til samfundseje mod erstatning til de nuværende jordejere (efter den ved de offentlige vurderinger fastsatte jordværdi), og for brugsretten betales en lejeafgift til samfundet. Jorden er givet os alle af gud til fælles bedste og skal ikke være pante- og spekulationsobjekt.
Jeg har i min tid på arbejdsmarkedet arbejdet indenfor revision (ansat/selvstændig), senere ved skatteforvaltninger og tog en uddannelse som skatterevisor. Jeg har virket mange år på rådhuset i Esbjerg. Det var bondesønnen, der valgte et kontorjob. Min erfaring siger, at skattelovgivningen er for meget lappelovgivning og for de fleste uoverskuelig.
Der tales meget om 'sort arbejde', som ønskes beskattet, men der er flere kategorier, for eksempel kan det vel ikke være rimeligt, at vennetjeneste skal beskattes, men der er også 'sort arbejde', som har erhvervsmæssig karakter, for eksempel når håndværkere hjælper hinanden med at bygge et hus til egen bolig, men der er altså også tale om både noget erhvervsmæssigt og vennetjenester. Der er altså en stor gråzone.
Men sort arbejde vil forsvinde ved at skrotte indkomstskat til fordel for et mere forenklet system. Tag i stedet fat på de multinationale selskaber med moderselskab her i landet der foretager store fradrag for underskud i datterselskaber i udlandet uden kontrolmuligheder. Multinationale selskaber stiler altid efter at få et få et overskud bragt til beskatning i landet 'skattely'. Det kunne man tage fat på i dag, men mit forslag gør også selskabsbeskatning overflødig.
Videre er det helt tåbeligt, når jeg for nylig fik oplyst i medierne, at en bondemand som ikke længere havde kreaturer alligevel kunne få 900.000 kroner i tilskud. Min far tilhørte en fri bondestand, der ikke fik almisse af det offentlige. Ingen erhvervstilskud har noget fornuftigt formål. Men lavere gårdpriser, der ville være en konsekvens med jord på lejebasis, ville hjælpe unge landmænd til igen at kunne overtage gårdene. Den foreslåede pengereform ville være til gavn for hele vort erhvervsliv og ligeså for lønmodtagere og pensionister.
Et retfærdigt samfund kræver, at vi melder os ud af EU til fordel for en handelsaftale med EU, en EFTA-aftale og et nordisk samarbejde. Vi kan så frit handle og samarbejde som en fri nation med hele verden. EU's toldmure er i øvrigt en hindring for de fattige landes muligheder for afsætning af deres færdigvarer. Væk med toldmurene! Det vil være en god ulandspolitik.
Vi er et af verdens rigeste lande, og alle problemer, som vi har, er i vidt omfang selvskabte. Jeg vil kraftigt fremhæve:
1) at hvis ingen kan berige sig på andres bekostning (penge- og jordspekulation) kan vi skabe et godt og retfærdigt samfund,
2) at med mit forslag til finansiering af de fælles opgaver, som der er i rets - og velfærdssamfund, er der tale om både forenkling og retfærdighed,
3) at erhvervstilskud er usundt og skal væk,
4) at der altid vil være balance i samfundsøkonomien, når folk kun kan få købekraft ved en arbejdsindsats eller bevilgede sociale pensioner, og pengestrømmen over landegrænsen kun sker i forbindelse med varehandel og ferier, samt at vi undlader at optage udlandslån.
Med de tekniske fremskridt skulle der være mulighed for en bedre tilværelse for folk på arbejdsmarkedet, men der sker en ganske urimelig nedskæringspolitik (dårlig normering af personale), som er helbredsnedbrydende. Samtidig er mange fra 25 - 39 år ledige. Hvis vi fordeler arbejdsbyrden og skaber de reformer, jeg her gør mig til talsmand for, kan vi få et godt samfund. Mor og far kan igen få tid til at tage sig af deres børn uden at være stresset, som de ofte er i dag.
Men vi har brug for mænd og kvinder, der vil fremføre disse tanker på Christiansborg.