Holger K. godkendte EU-grundloven uden at få sat et eneste fingeraftryk på den. Sagen er, at EU-grundloven ikke levner megen plads til det nationale demokrati

af Jan Vogel, Folkebevægelsen mod EU i Frederikssund & Hornsherred
Formanden for SF, Holger K. Nielsen, har indgået et nyt nationalt kompromis, hvorefter han kunne slutte, at han anbefaler et ja til EU-grundloven.
Efterfølgende har spørgsmålet været til afstemning i SF's hovedbestyrelse, hvor de 21 støttede Holger K's ja til EU-grundloven, mens 17 sagde nej.
Allerede først på efteråret spillede hele den 28 mand store hovedbestyrelse for SFU ud med at afvise EU-grundloven. Det kan ikke afvises, at enkelte har ændret holdning efter det nye nationale kompromis.
Der skal nu gennemføres en urafstemning iblandt SF's medlemmer, hvor svaret ikke er givet på forhånd. I denne situation kunne man med rette tale om partiet, der er gået over på midten.
Inden du som SF'er skal træffe dit endelige valg, så skal du lige have mit nej-argument med.

Studehandel
Det som de fem forligspartier, Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Radikale og Socialistisk Folkeparti, er enedes om, er en tvivlsom affære.
Alle fem partier er enige om at anbefale et ja til EU-grundloven, sådan som den foreligger, uden at få ændret så meget som et komma.
Her er alene tale om en dansk aftale, baseret på en intern aftale mellem de fem partier, der på ingen måde vil påvirke aftalen med EU.
Sagen er, at EU-grundloven ikke levner megen plads til det nationale demokrati. Den ønsker, at man fjerner retten til nationale folkeafstemninger. Det gælder på områder der kræver enstemmighed, som arbejdsmarked, social-, miljø-, skatte-, forsvars- og udenrigspolitik samt fælles civilret. Ministerrådet kan ændre disse områder til flertalsafgørelse i EU-parlamentet.
Det kræver dog, at Ministerrådet optræder i enighed, og det er her, SF mener at have fundet et brugbart kompromis, nemlig at de fem forligspartier skal være enige om at sige ja eller nej til en traktatændring. På den måde vil de fem partier erstatte vores afstemninger med en studehandel.
Det er naturligvis uacceptabelt og udemokratisk. I det konkrete praktiske politiske arbejde dur det ikke, at den danske minister må rejse hjem og spørge sine forligsparter, før der stemmes i Ministerrådet og har man først flyttet et spørgsmål fra enstemmighed til flertal, kan det ikke sådan omgøres.

Parallel politik
I forvejen kan man se, at det volder regeringen store problemer at fastholde et reelt indhold i løfterne over for de fire undtagelser, hvor jeg mener, at danskernes holdning omgås.
Der føres i almindeligvis en parallel politik til EU's politik på områder, der berører undtagelserne. Selvfølgelig er vi indtil videre fritaget for at indføre en fælles mønt, men det har ikke friholdt os fra at føre en parallel økonomi- og valutapolitik. Vi har fået rentebånd på 2 1/4 procent, hvor vi kan bevæge os inden for.
Man må spørge, om det ikke strider imod den danske grundlov med indførelse af en EU-grundlov.
Skulle danskerne beslutte sig for at sige ja til EU-grundloven, så vil Grønland og Færøerne snart stå alene tilbage med den nuværende danske valuta-, udenrigs- og forsvarspolitik samt resterne af kroneunionen.
Det er uholdbart, vil man så kolonisere disse nordlige øsamfund?
Kan vi forvente en demokratisk redningskrans fra SF?
Der er kun én løsning til jer SF'ere, hvis vi skal redde vores samfund med vores form for demokrati. Nemlig at I vælger det folkelige nej med et nej til jeres urafstemning, nu hvor vi andre ikke kan få lov at stemme.
Summen af en EU-grundlov bliver mere superstat, mindre demokrati og mindre dansk suverænitet, som SF ikke kan ændre på.