Hvis regeringen ikke vil tage ansvar for arbejdspladserne, så må andre gøre det. Sveriges arbejdere må sprænge markedsdiktaturets rammer.

af Anders Carlsson, formand for KPML(r)
Det, der kendetegner udflagning af arbejdspladser i dag, er at selv profitable virksomheder udflages.
Tag for eksempel Electrolux, der havde en profit på 160 millioner kroner om året. Alligevel har koncernen udflaget job fra Västervik til Ungarn.
Dermed viser kapitalismen sit rette, destruktive ansigt: Den samme kapitalisme, som en gang industrialiserede Sverige, fordi det gav virksomhederne klingende mønt i kassen, af-industrialiserer nu Sverige, fordi dét i dag er mest profitabelt.
Nogle mener, at der er tale om en objektiv udvikling, som vi ikke kan gøre noget imod. Det er en kapitulationslinie. Det er rigtigt, at kapitalen altid vil stræbe efter at flyde frit. Sådan har det været lige siden kapitalen voksede ud over de nationale grænser for mere end 100 år siden. Marx og Engels har beskrevet dette fænomen nøje.
Men 'stræben efter' er én ting. Hvad der konkret lader sig gøre, er en anden ting. Hvad der er muligt bestemmes ikke alene af kapitalen. Det påvirkes også af den modstand, som arbejderklassen evner at yde.
Det gælder om at bekæmpe kapitalens forsøg på diktatorisk at bestemme. Det er det, der sker på Opels fabrikker i Tyskland lige nu. Med GM-arbejdernes strejker og protester udfordrer de verdens største koncern. Men de kan kun vinde, hvis de får følgeskab af arbejderne på andre produktionsanlæg under General Motors. Ellers vil de lide nederlag.
Men anset hvordan det ender, viser strejken mod GM i Tyskland en mulighed. Arbejdere, som ikke kæmper, kan ikke opnå noget. De er forsvarsløse. Arbejdere, som kæmper, sætter derimod fingeren på kapitalismens ømmeste punkt: uden arbejdere, ingen profit. GM kan klare sig med færre arbejdere, ved at lade færre arbejdere knokle mere. Men de klarer sig ikke uden arbejdere.

Ingen social ansvarlighed
Man siger, at bilproduktionen på sigt vil flytte østpå, til Asien, fordi produktionsomkostningerne er meget lavere derovre.
Det er rigtigt, at kapitalismen ikke har nogen social ansvarlighed. Men bilproduktionen bliver ikke flyttet østpå, før bilkapitalen har givet fuld afkast på den investerede kapital i Sverige, Tyskland og andre lande. Det er det faktum, som arbejderne på GM-anlægget i Bochum udnytter. Så længe, der er profitter at hente i Bochum, vil strejken være arbejdernes vigtigste våben.
Tidligere tog regeringen et ansvar for at sikre arbejdspladser i Sverige. Sådan er det ikke længere, og det er det nye i situationen. Ja, herrer som erhvervsminister Pagrotsky og LO«s cheføkonom Dan Andersson synes ligefrem det er godt, at lavproduktive job forsvinder. Men uden at kunne tilbyde noget bedre job i stedet for. For alt for mange industriarbejdere er det arbejdsløsheden, der venter.
Det er på tide, at vi stiller spørgsmålstegn ved hele denne situation. Hvis regeringen ikke vil tage ansvar for arbejdspladserne, så må andre gøre det. Nogle konkrete forslag:
- Der skal være forbud mod nedlægning af profitabel og samfundsnyttig produktion. Med krav om konfiskation af virksomheden, hvis forbudet ikke overholdes.
- Der skal genindføres en statslig industripolitik.

Der skal skabes arbejdspladser i Sverige
Da Sverige blev industrialiseret udgjorde den statslige infrastruktur - virksomheder som Vattenfall og Televerket en slags motor i udviklingen. Televerket gav mange arbejdspladser på Ericsson, Vattenfalls gav arbejde til Asea og så videre.
Man kan indvende at staten på den måde støttede monopolkapitalen, men det gav arbejdspladser i Sverige og mulighed for at staten kunne påvirke den industrielle udvikling. Noget, som også arbejderklassen og hele samfundet nød godt af.
I dag er de statslige virksomheder til dels privatiseret og fungerer som en hvilken som helst anden privat foretagende. Dermed har staten ikke længere mulighed for at påvirke udviklingen.
Et eksempel: i fjor besluttede regeringen en stor investering i infrastruktur i de næste 15 år. Sammenlagt skal der investeres 343 milliarder svenske kroner. Især jernbanerne skal udbygges. Men samtidig lukkes den sidste togfabrik i Sverige. Investeringen i infrastruktur kommer ikke til at generere nogen job af betydning i Sverige.
Det er en abnorm situation. Det er indlysende, at staten bør sikre, at den type investeringer placeres, så arbejdspladserne skabes i Sverige. Velvidende, at EU vil forbyde et sådant tiltag.
Industrijobbene kan reddes ! Men det kræver at Sveriges arbejdere sprænger markedsdiktaturets rammer og formulerer egne krav til, hvordan samfundet skal indrettes. Det er os, som producerer, og derfor skal vi også have den afgørende indflydelse over produktionen.
@u:Anders Carlsson er formand for det svenske kommunistparti KPML(r ). Ovenstående er uddrag af en kronik, der har været bragt i partiets avis Proletären. Den er her forkortet og redigeret af Arbejderen.
** BOX **
Fakta om Sverige
- Siden 2001 er der udflaget 50.000 arbejdspladser, alene indenfor den svenske industri.
Der er et voksende krav om, at den svenske regering skrider ind og sikrer en fortsættelse af produktion og arbejdspladser.

Protest i Sverige
- På Sandviks Glaspusteri gik samtlige 120 arbejdere i strejke mod ledelsens beslutning om at lukke glaspusteriet, der er Europas mest moderne manuelle pusteri, og flytte produktionen til Østeuropa. Hele byen demonstrerede og krævede borgmesterens afgang, fordi han ikke ville sikre en fortsættelse af fabrikken. Nu rejses krav om, at regeringen tager initiativ til, at glaspusteriet kommer i gang igen.