08 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Farer ved reform

Farer ved reform

Tirsdag, 09. november, 2004, 00:00:00

Teknisk Landsforbund ser mulighederne i strukturreformen, idet udsigten til både videnstunge, specialiserede og projektorienterede opgaver på de fremtidige offentlige arbejdspladser går godt i spænd med teknikernes kompetencer

fra Teknisk Landsforbunds kongres
Teknisk Landsforbund ser dog også en række faresignaler:
Kommunerne er pålagt selv at finansiere udmøntningen af strukturreformen, der omfatter både en større omlægning og nye opgaver. Samtidig forventer regeringen, at der skabes en rationaliseringsgevinst. Der kan optages lån, men den efterfølgende tilbagebetaling kommer til at belaste kommunernes budgetter. Derfor må det forventes, at der vil ske nedskæringer i medarbejderstaben. Men opgaverne bliver efter reformen ikke færre, hvilket vil medføre, at de tilbageværende medarbejdere belastes yderligere.
Udsigten til forandringer skaber også grobund for usikkerhed og utryghed. Manglende medinddragelse og manglende bud på opgavefordelingen kan gøre usikkerheden endnu større, og skabe barrierer når beslutningerne skal føres ud i livet.
Teknisk Landsforbund peger på faren i den nuværende debat, hvor fokus primært er på det kommunale område. Teknikerne i stat og amter bliver i lige så høj grad ramt af strukturreformens nye opgavefordeling. Derfor er vigtigt, at de også bliver en aktiv del af processen.
Hvis reformarbejdet skal blive en succes, bør det sikres at:
* de nye kommuner bliver bæredygtige til at overtage de opgaver, som i dag bliver løst i staten og amterne på tværs af kommunerne.
* reformen er med til at skabe jobudvikling og kompetenceudvikling i stedet for besparelser og ideologiske udliciterings- og privatiserings-tanker.
Teknisk Landsforbund vil sammen med sine medlemmer arbejde for og forudsætter at:
* de ansatte inddrages aktivt og tidligt i processen,
* mulighederne for kompetenceudvikling prioriteres højt.
* de tekniske fagområder spiller en mere central rolle i en helhedsorienteret reform af den kommunale struktur
Dette skal ske ved at:
* tillidsrepræsentanter, SU- og MEDrepræsentanter i amter, stat og kommuner inddrages så tidligt som muligt, så de kan være med til at kvalificere beslutnings-grundlaget, og indgå som medspillere i de praktiske forhandlinger om udmøntning af strukturreformen lokalt.
Ifølge SU- og MEDaftalen skal medarbejdernes repræsentanter inddrages i de personalepolitiske forhold: arbejdets tilrettelæggelse, arbejdsmiljøet mm.
* signalerne om tryghed og jobgaranti meldes klart ud at der tages udgangspunkt i højeste og ikke laveste fællesnævner.
* der lægges op til jobudvikling og kompetenceudvikling med omstillingen så Danmark vinder med reformen
Vedtaget på kongressen den 29. oktober.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. nov. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp