Genbrug er jo godt - og derfor er brugen af det gamle slogan fra Edinburgh-afstemningen fuldt ud passende, her efter at SF-toppen med Holger K. Nielsen i spidsen har valgt at sige ja og amen til EU-grundloven i et nyt såkaldt nationalt kompromis sammen med regeringen og Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre

af Niels Eriksen, medlem af Folkebevægelsen mod EU's Forretningsudvalg. Gymnasielærer og medlem af Enhedslisten.

Nu er det så op til SF's medlemmer, ved en ur-afstemning, at afgøre, om deres partiledelse har truffet det rigtige valg. På trods af at SF-folketingsmedlemmet og EU-grundlovsmodstander Morten Homann så rigtigt har sagt, at dette nye nationale kompromis kun varer til det bliver brudt første gang - og der vil næppe gå lang tid før det sker efter et eventuelt ja til EU-grundloven ved en folkeafstemning - så skal SF's medlemmer have tid til at have deres urafstemning i fred. I øvrigt vil det næppe gavne SF's EU-grundlovsmodstandere i deres kamp for et SF-nej, at flere udefra kommende blander sig i partiets interne valgkamp.
Alligevel kan det være på sin plads, at overveje hvad der har fået SF til at indgå en ny aftale med EU-tilhængerpartierne. På trods af at de brændte fingrene eftertrykkeligt på Edinburgh-aftalen i 1993. SF's accept af Maastricht-traktaten med vedhæng bragte ikke partiet tættere på hverken regeringstaburetter eller bare væsentligt tættere på den centrale politiske beslutningsproces. Igen forsøger de nu at gøre sig salonfæhige i EU-tilhængerpariternes øjne, og man kan selvfølgelig hævde, at tiden læger alle sår, og SF-toppen vil nu igen forsøge at gøre deres hoser grønne hos ja-siden, på trods af de tidligere erfaringer.
Personligt mener jeg, at det er en for simpel forklaring. Jeg tror ikke, at vi EU-modstandere skal være blinde for, at nogle, herunder SF'ere, er blevet voldsomt opskræmte af den nu genvalgte US-regerings fremfærd - og at de søger en modmagt mod denne regering - det er her EU kommer ind som en mulighed.
Disse mennesker må vi selvfølgelig tage den diskussion med, og forklare at EU's supermagtsambitioner ikke som sådan adskiller sig fra USA's. Samt, at den væsentligste grund til EU's aktuelle prioritering af den bløde magts betydning internationalt - ikke så meget har sit udgangspunkt i overbevisning, men mere i det faktum at EU ikke i dag har de militære midler til at spille global 'hård negl' som USA, men at EU arbejder på det, og her kommer EU-grundlovens pointering af EU's militære dimension ind med tilknyttede krav om oprustning.
Endelig er det også min opfattelse, at SF har ændret politisk karakter i de seneste 10 - 15 år. Der er vokset en højrefløj frem i partiet, der ikke er helt tryg ved ord som eksempelvis socialisme. Disse folk vil hellere tale om rene fødevarer, pasningsgaranti for trofæbørn, miljø, franske vine med tilknyttede ferie i Sydfrankrig og så videre.
Groft sagt kan man sige, at de er SF's radikale. SF er inde i en identitetskrise, hvor partiet er ved at overveje, om det skal vedblive med at være et progressivt socialistisk parti, med ønske om at forandre samfundet i en solidarisk retning, eller om de skal vælge at indlede en konkurrence med det Radikale Venstre om den politiske midte. Den del af midten, der er domineret af de veluddannede og relativt vellønnede. Dem som ser EU som en potentiel spændende karrieremulighed.
Urafstemningen vil afgøre hvilken politisk retning SF vil bevæge sig i i fremtiden - jeg håber, at de vælger den rigtige - nej til EU-grundloven!