Det må stadig være legitimt at støtte modstandsorganisationer i opgøret med folkeretsstridig besættelse.

af Patrick Mac Manus, talsmand for Foreningen Oprør
Det er moralsk forkasteligt at sende en sekstenårig dreng til sin død, for at han skal tage andre med sig i døden. Som det skete på Carmel-markedet i Tel Aviv forleden. Tilbage står familier til sagesløse ofre med deres ulykke og en ung drengs egen ulykkelige familie.
Det må dog stadig være legitimt at støtte modstandsorganisationer i opgøret med folkeretsstridig besættelse.
Volden vil fortsætte indtil anden vej åbner sig. Angreb mod militære og sikkerhedsmæssige installationer og personel, mod befæstede bosættelser, hvor adskillelsen mellem civilsamfund og militær organisation er ophævet. At børn også kan og er blevet ramt under sådanne angreb, kan kun bestyrke kravet om, at i det mindste de skal evakueres derfra.
Der vil også fremover forekomme modstandsformer, der er moralsk uantagelige, hvor den underlegne part bruger sin egen krop som våben og bringer død og lemlæstelse med sig.

Når håbet er væk
PFLP har som verdslig organisation med demokratisk-humanistisk grundlag hidtil afvist sådanne aktionsformer. Et kursskift ville være udtryk for en dybt beklagelig politisk og moralsk degeneration. Igennem de senere år er der sket en betydelig svækkelse af de verdslige grupperinger i den palæstinensiske modstandskamp.
Den nuværende overvægt af islamiske tolkninger og motiver udspringer af desperate tilstande. Israelsk besættelse og overvældende magtanvendelse bærer et grundlæggende ansvar herfor. At fratage mennesker udsigten til realistisk forandring vil drive dem ind i religionens illusion om udfrielse gennem døden, sin egen og andres.
Der skal helst opretholdes en kritisk-solidarisk dialog med bevægelser som PFLP og andre modstandsorganisationer. Der er behov for et helt andet paradigme end i den såkaldte internationale 'krig mod terror', som udstøder modstandsbevægelserne fra det internationale samfund. En sådan udstødning og marginalisering uddyber blot konflikten, og afskærer modstandsbevægelserne fra den dialog, der kan fastholde og videreudvikle demokratiske normer også i modstanden mod illegitim magt. Dette så vi ikke mindst under ANC's kamp mod apartheidstyret.

Nødvendig dialog
Freden i Palæstina, eller i andre konfliktområder i verden, kan ikke opnås ved at stemple den ene af konfliktens parter som terrorister. Stater som den israelske, men også den russiske eller colombianske stat, har med held omdefineret modstanden til at være en afart af den internationale terrorisme. Nedkæmpelsen af modstanden er blevet tilført ny international legitimitet. Dette kan ikke fortsætte. Terrorlovgivning, terrorlister og den såkaldte krig mod terror må vige for sociale og politiske løsninger af konflikterne. Dette i og for sig fuldkommen moderate krav står Foreningen Oprør fast på.
En kritisk og solidarisk dialog kan alene fastholde og udbygge den respekt for menneskeliv, der må påhvile alle konfliktens parter. Voldens spiral kan kun standse når konfliktens parter anerkender hinandens virkelighed, accepterer den fælles virkelighed, som begge udspringer af deres respektive ret til denne virkelighed. I øjeblikket synes der langt til en sådan gensidig anerkendelse, men historien har før vist, at vejen kan være kortere end nogen har anet.