Debatten i Arbejderen om materialisme, kan sammenlignes med en centrifuge, hvor mange forskellige synspunkter kastes ind, og filosofi blandes med naturvidenskab og den historiske udvikling

af Lars U. Thomsen, DKP-Esbjerg
Formålet med diskussionen må være, at skabe større klarhed og udvikle evnen til, at forbinde teorien med den praksis, vi hver især står midt i. Dialektisk logik er tænkning om tænkningen.
De regler der findes for, at tænkning kan blive produktiv, er ikke løsrevet fra den anvendte tænkning, den dialektiske materialisme. Tværtimod er de tæt forbundne, men må alligevel behandles som forskellige discipliner.
Den dialektiske logik, er resultatet af menneskehedens samlede filosofiske viden, ikke som en ophobning, men som en viden, der selv er resultatet af en dialektisk proces. Den dialektiske materialisme er afdækningen af de lovmæssigheder, som udvikler sig omkring os.

Begreber må tilpasses
Når vi diskuterer en videreudvikling af den dialektiske materialisme, er vi med andre ord nødt til, at holde de to forskellige ting adskilt. For at debatten kan blive frugtbar, må vi i første omgang finde ud af, hvad det nye er, i enten videnskab eller den samfundsmæssige praksis, som vi står over for. Vi må definere den opgave vi vil løse og sammenholde den med den kendte viden.
Enhver nogenlunde betydelig opdagelse, ikke kun inden for naturvidenskaberne, betyder også, at de begreber som vi opererer med, må tilpasses de nye opdagelser. Det er her den dialektiske logik kommer ind, som en metodelære til at danne de nye begreber, gøre dem anvendelige på den virkelighed vi møder og give os indsigt i dens lovmæssigheder. Vi må skele mellem udviklingen af begreber og deres praktiske anvendelse, mellem filosofi og det konkrete videnskabelige arbejde.

Opgaverne
Hvad er det for nogle opgaver vi står over for?
For det første har produktivkræfterne udviklet sig med en hast, som vel kun de færreste havde kunnet forudse. Det har også påvirket produktionsforholdene og skabt helt nye betingelser for det politiske liv, det vil sige ændrede klasseforhold.
Er det en opgave der kan løses, som en ren sociologisk undersøgelse; så og så mange i den gruppe og så og så mange i de andre? Nej, analysen af klasseforholdene, indebærer som det blev skitseret ovenfor, at man må adskille de forskellige opgaver, i en videreudvikling af de teoretiske begreber og deres konkrete anvendelse, ellers havner man i positivisme.
Vil man diskutere den nye udvikling af naturvidenskaberne, er det ét område. De samfundsmæssige konsekvenser en anden, og den samlede historiske proces en tredje. Nøglen til en videreudvikling af vores filosofiske grundlag, er en definition af de opgaver der skal løses, og hvordan de indbyrdes er forbundne: Social praksis - tænkning - udvikling af begreber - forskning - politisk arbejde - produktion, og så videre - forstået som en enhedsproces.
Med hensyn til litteratur, må vi ud over klassikkerne, finde frem til nogle af de videnskabsmænd, som måske ikke lige var i kridthuset, under begrebet 'marxismen-leninismen'. Det kunne for områder som dialektisk logik, være den sovjetiske filosof Evald W. Ilyenkov; inden for videnskab-teknik for eksempel den tyske ingeniør Gerhard Kosel. Inden for den historiske materialisme, den østrigsk-fødte Leo Kofler. Det er kun eksempler, og andre kunne nævnes i denne forbindelse.
Der ligger altså et stort arbejde foran os, med mange diskussioner, inden der kan formuleres holdbare analyser, som en del af samlingen af venstrekræfterne. Blot må vi huske på, at de ikke udvikles løsrevet fra virkeligheden, men i tæt samklang med det praktiske politiske arbejde, hvor vi også må 'stå i lære'.