Breve fra 5 amerikanere om valget i USA

Arbejder til arbejder-netværk
af Todd Ricker, Portland, Oregon
Udsigten til at denne galning får fire år mere er næsten ikke til at holde ud.
Vi er meget bekymrede for præsidentvalget. Det overgår mange menneskers forstand - også min egen - at katastrofen i Irak bare bliver værre og værre, og alligevel er Bush i stand til at holdt takt med Kerry. Ja han er faktisk i stand til at vinde terræn i nogle 'swing'-stater.
Nej, jeg ønsker ikke at lyde skræmt, og der er også mange grunde til at håbe. Men den blotte udsigt til at denne galning, Bush, får fire år mere er næsten ikke til at holde ud.
Vi fortsætter kampen.
Fagbevægelsen har skabt en ny taktik, som jeg selv har været aktivt involveret i. Vi kalder den 'Arbejder til Arbejder'-fletværk. Fagforeningsmedlemmer går fra dør til dør til andre fagforeningsmedlemmers hjem for at argumentere for deres kandidat - altid en anden end Bush.
Målet er at gøde jorden for en masseoperation med titlen: 'Vælgerne op af sofaen', som løber af stabelen ved valget.

Jeg er pessimist
af Nzingha Tyehemba, New York
Vi står foran en lang og hård vinter, hvor Bush fører os den gale vej.
Ja, hvad tænker jeg om valget? Jeg har siden sidste år pessimistisk tænkt, at Bush ville 'stjæle' sig til nok et valg.
Og mens Kerry bestemt har gjort et vist indtryk, føler jeg mig ikke overbevist om, at han er stærk nok til at vælte Bush og hans kumpaner. Det jeg har mest imod valget er at den 'pudderdåse-politik', det bringer med sig. Med det mener jeg de kønsløse, tomme udtalelser, der kommer fra både Bush og Kerry, der er uden noget som helst reelt indhold.
Mens den 2. november nærmer sig, tror jeg det er bedst at alle nordamerikanske medborgere, immigranter, fugle, bier og enhver nation, der påvirkes af USA's politik (hvilket vil sige hele verden) gør bedst i at forberede sig på en lang og hård vinter, hvor Bush fører os den gale vej.
Power does not concede without demand. Federick Douglass. (Magten giver ingen indrømmelser uden krav).
Nzingha Tyehemba er 19 år og stemmer for første gang. Hun studerer på universitet i Boston mens familien lever i Harlem, New York.

Den mest korrupte præsident i USA's historie
af Dana Snead i Richmond, Virginia
Åh, hvor jeg glæder mig til valget er overstået! Jeg er SÅ træt af valgflæsk. Det er næsten ikke til at bære. Alt hvad Bush's team foretager sig er at sprede løgne.
Og ja - jeg vil give min stemme til Kerry, selv om jeg har haft mine betænkeligheder. Men jeg tror simpelthen ikke jeg kan bære endnu fire år med den lallende idiot, vi kalder præsident for vort land.
Jeg så for nylig i nyhederne en Bush-kommentar om gynækologer. Jeg fik kun fat i en brudstykke af hans tale, så jeg ved ikke hvad baggrunden var, men han sagde noget i retning af: '…... og gynækologer vil ikke længere være i stand til at elske deres koner.'
Hvis det ikke var så uendelig trist og ydmygende, ville det vel være morsomt.
Hvad angår Kerry, så er der noget ved ham, jeg kan godt kan lide. Han har tidligere stemt for at afskaffe begrænsninger for rejser til Cuba, hvilket han forhåbentligt vil gøre, hvis han bliver valgt. Jeg tror han ville blive en bedre præsident, når det drejer sig om miljøspørgsmål. Han er tilhænger af at afskaffe Bush's ændringer i 'loven om ren luft'.
Det virker som om Kerry vil være mindre rigid med hensyn til samhandelsspørgsmål end Bush-klanen. Han forekommer at være mere åben for forhandlinger om CAFTA (en frihandelsaftale med lande i Centralamerika, som truer bønder og national industri, red.).
Han er også modstander af kødindustriens monopoler, hvilket ville være en stor hjælp for småbønder som for eksempel min bror, der stadig driver familiegården, hvor vi voksede op.
Jeg er skuffet over at Kerry fastholder, at han ikke fortryder han stemte for krigen i Iraq. Jeg formoder han forsøger at appellere til den samme gruppe, som Bush har så stor succes med - de, der reagerer på frygten...
Jeg ved ikke alt, hvad jeg har lyst til at vide om hans synspunkter på andre områder. Det er så vanskeligt at finde ud af det, når det ikke engang diskuteres i medierne. De forsætter med at tale om Kerrys fortid i Vietnam og nu er der sluppet mere ud om Bush's udebliven fra militærtjenesten i National Garden.
Det er en skam at den amerikanske befolkning ikke engang får chancen for at sætte sig ind i kandidaternes synspunkter vedrørende de reelle problemer, på grund af valgkampens form og dens mudderkastning.
Men det er et faktum at Bush så afgjort er den mest korrupte præsident i dette lands historie, og at vi så sandelig har fået nok af hjerteløse narre og tegneserieklovne som ledere af nationen.
Men jeg synes, jeg er nødt til at stemme på Kerry. Jeg kan ikke se, at der for tiden er andet at gøre.

Bush religiøs fundamentalist og gal
af David Haller, Providence, Massachusetts
Hvis det amerikanske folk vælger Kerry, så vil en af de stærkeste budskaber være, at vi ikke accepterer en præsident som lyver, misinformerer og fører nationen på afveje.
Valget! Hvad skal jeg sige - det er det rene vanvid.
John Kerry er kun maginalt bedre end George Bush, og alligevel ønsker jeg desperat at han vinder valget.
Hvis det amerikanske folk vælger Kerry, så vil en af de stærkeste budskaber være, at vi ikke accepterer en præsident som lyver, misinformerer og fører nationen på afveje.
Jeg har ingen illusioner om at Kerry markant vil ændre retningen i USA's politik. For eksempel har Kerry ganske klart erklæret, at han ikke er imod forebyggende militære aktioner.
Kerry taler meget og godt om Bush-administrationens fejlaftige måde at håndtere atomvåbnene i det tidligere Sovjetunionen på. Han taler også om betydninen af ikke-spredning af atomvåben. Men han taler ikke om Israels atomvåben - når sandheden skal siges så er der ingen der taler om Israels atomvåben.
Verden præsenteres for amerikanerne på en fuldstændig ensidig måde af medierne. Der har for eksempel nærmest ikke være informationer om civile irakiske tab - bortset fra tab som følge af de irakiske oprøreres aktioner... og oprørerne betegnes ikke som oprørere, men som terrorister. Amerikanerne bliver bombarderet med nyheder om antallet af amerikanske tropper, der dræbes i Irak, mens næsten intet siges om de sårede. Medierne flyder over med reprotager om gidsler, som halshugges, mens der stort set ikke kommer noget frem om den kaos, død, lemlæstelse og ødelæggelse, som de amerikanske tropper påfører civile irakere, deres boliger og boligområder.
Den utrolige oppiskning af frygt i medierne får mange til at acceptere, at de civile rettigheder undergraves - samtidig med at der stilles spørgsmålstegn ved fædrelandskærligheden hos de, der udtrykker tvivl, bekymring og modstand mod Anti-terrorloven (Patriot Act) og hele angrebet på de civile friheder siden den 11. september.

Arbejde, sundhed og økonomi
Arbejde, sundhedsvæsen og økonomi er vigtige spørgsmål for amerikanerne. Job-situationen er forfærdelig, sundhedsudgifterne er ude af kontrol og de fleste middelklasse-amerikanere føler sig økonomisk usikre.
Men der er så meget fokus på Irak, at der bliver meget lidt seriøs diskussion af indenrigspolitik, og hvad der skal gøres for at løse de voksende problemer, som USA's økonomi står overfor.
Jeg oplever, at den gennemsnitlige amerikaner er så bundet op på det daglige liv, at der næsten ikke er kræfter til at følge med, tænke og danne sig en velbegrundet mening.
Og så ber de os om at vælge mellem Kerry og Bush! Når der i virkeligheden nærmest ikke er nogen forskel på dem.
Alt for mange mennesker beslutter sig for at stemme på den kandidat, som de tror vil tage vare på deres 'sikkerhed' og den kandidat, som de tror vil gavne dem økonomisk.
Ingen af kandidaterne stiller spørgsmålstegn ved det grundlæggende mantra i USA om at et frit marked - kapitalisme - er forudsætnignen for frihed og demokrti.
Ingen af kandidaterne stille spørgsmålstegn ved USA's forbrug af verdens ressourcer i et tempo, som langt overhaler alle andre lande, og ingen af kandidaterne forholder sig ansvarligt til miljøet.

Og hvad gør man så
Hvad er der så at stemme for eller på?
George Bush er en evangelisk fundamentalist og supergalning, som ikke tøver med at bruge militær magt for at sikre sig olien i Mellemøsten. Hvis han genvælges vil han ikke have nogen grund til at holde sig tilbage for så vidt angår militære aktioner, som vil forgylde ham selv og hans kapitalistiske kumpaner.
John Kerry vil fremme kapitalisme, det frie marked, 'frihed og demokrati' på en mere fornuftig, nuanceret og venlig måde end Bush - og det kan åbne for en langsom politisk forandring.
David Haller er snedker.

11. september og Rigsdagsbranden i Berlin
af Mike Johnson, Charlotteville, Virginia
Der er så mange amerikanere, der ikke ser, hvad der er i færd med at ske.
Jeg tror at mange mennesker i USA er stærkt bekymrede over udfaldet af valget.
Hvis George Bush skulle blive genvalgt, står vi over for en fortsættelse af krigene, yderlige nedskæringer i et i forvejen utilstrækkeligt socialt sikkerhedsnet, mere rovdrift og ødelæggelser af miljøet, forringelser i beskyttelsen af arbejderne, osv. osv.
Det bedste, jeg kan forestille mig angående fremtidige krige, er, at USA's hær, der befinder sig i en umulig situation i Irak, måske er FOR optaget dér til at kunne iværksætte flere omfattende krige. Det betyder måske ikke så meget for mindre og dårligere udrustede lande, men det vil måske blive for vanskeligt at angribe Iran, Nordkoera eller andre lande, der rent faktisk kan yde modstand.
Det forekommer indlysende at angrebet den 11. september i New York og i Washington DC har mange lighedspunkter med brandattentatet mod Rigsdagen i Tyskland i 1930'erne. De nordamerikanske højreekstremister benytter lejligheden til at konsolidere deres magt og sætte deres egen dagsorden.
En sidste bemærkning om valget: Mediernes fokus er på præsidentvalget, uden at interessere sig for det faktum, at Kongressen - den lovgivende magt - og retsvæsenet er 'proppet' med højre-fanatikere. Selv hvis Kerry skulle gå hen og vinde valget, ville det sandsynligvis ikke betyde andet for de progressive kræfter verden over, end at der ville blive sat stop for de værste uhyrligheder.
Jeg er voldsomt bekymret og føler mig trist over de kommende begivenheder. Jeg tror det er vigtigt for europæerne at stå sammen mod de højreorienteredes dagsorden i USA. Der er så mange amerikanere, der ikke ser, hvad der er i færd med at ske og mange, der føler de er sat udenfor.
Vi kan måske se frem til en stemmedeltagelse på mindre end 50 procent. Jeg er ikke optimistisk. Ikke desto mindre fortsætter jeg med at arbejde for en forandring.
Mike Johnson er jurist og familiefar.