Vi tror ikke på, at det er for borgernes skyld regeringen vil ændre den kommunale struktur
fra SF-Roskilde
SF-Roskilde opfordrer hermed folketingsgrupperne for SF, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristendemokraterne til at sikre, at der kommer en folkeafstemning om regeringens forslag til kommunalreform (strukturreform).
Vi finder, at der er for mange ubesvarede spørgsmål. Blandt andet omkring finansieringen, når opgavefordelingen ændres og amterne skiftes ud med regioner.
Vi frygter for de nuværende amtslige institutioner, når de skal overtages af kommunerne. Når det første årstid er gået forudser vi, at den kommunale administration vil udsætte disse institutioner for ødelæggende besparelser.
Vi tror ikke på, at det er for borgernes skyld regeringen vil ændre den kommunale struktur.
Det regeringen lægger op til er ren nyliberalistisk politik: Det skal gøres mere rentabelt for den private sektor at byde på offentlige opgaver.
Vedtaget på medlemsmøde den 7. oktober.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278