I Danmark har vi 1,1 million grisesøer. Desværre har de det rigtigt skidt. De sulter og går rundt med en tom mavesæk og tarme en stor del af døgnet

af Janni Milsted
De får kun halvdelen af det mad, de kunne have lyst til at spise, hvis de selv bestemte. Forskningsadjunkt og adfærdsbiolog Birgitte Iversen Damm fra Landbohøjskolen har gennemført en undersøgelse og udsendt en rapport på 180 sider om søernes trivsel eller vantrivsel. Rapporten er finansieret af dyrenes beskyttelse.
Søernes sult forøger risiko for mavesår og organdrejninger betydeligt.
Organdrejninger, hvor grisenes organer pludseligt drejer og forårsager en smertefuld død, menes at have forbindelse til sulten. De sygdomme er den vigtigste årsag til op mod halvdelen af de selvdøde dyr i staldene. Sult er også årsag til aggression og søerne kommer op at slås, hvilket kan gå hårdt ud over de svageste søer.
I dag er det kun tre ud af fire søer, der ender deres liv på et slagteri. De øvrige enten dør eller slås ihjel i staldene på grund af sygdom eller nedslidning og sendes til destruktion.
Søerne lever en stor del af deres liv i båse. På grund af intensiv avl er grisene blevet større og større. På mindre end tredive år har man lavet en so, der kan føde dobbelt så mange smågrise, som dengang, og der er lavet en gris, der vokser betydeligt hurtigere, og som er blevet 30 procent tungere på alle alderstrin.
Båsene har til gengæld samme størrelse som tidligere. Op mod 35 procent af grisene er længere end deres båse. Det giver alvorlige skrabesår og gør det svært for grisene at rejse sig og lægge sig. Landmanden kan være glad, men grisene har det ikke sjovt.
Formanden for landsudvalget for svin, Lindhart Nielsen, kalder rapporten for saglig.
Hos Dyrenes beskyttelse, håber man, at rapporten vil gøre det lettere at stille krav til landmanden. Formanden for dyrenes beskyttelse, Arne Stevns, mener, at det er ret let for landmanden at gøre noget ved sultproblemerne. De må simpelthen ændre fodringen meget snart, siger han.
Formand for dyreetisk råd, Peter Sandøe, er ikke overrasket over rapportens kritiske vurderinger.
For landmanden er soen et produktionsapparat. Besætningerne bliver større og større og det enkelte dyr får relativt mindre værdi. I den sammenhæng er der en fare for, at landmanden ikke har fokus på dyrenes velfærd, siger han.
Se, det er jo en skrækkelig historie om de store dyr, der kan være meget rare og selskabelige. Vi har kun syv søer, og de fem af dem har små grise nu. De sidste to får nok snart nogle. De går på marken og under træerne og roder i jorden og sulter ikke. De får grønt hver dag.
De små grise løber sammen alle sammen, da elhegnet sidder så højt oppe, at de kan komme ind til hinanden, men de finder ind til deres mor, når de skal have mad. De små grise hos os går hos deres mor til hun ikke vil have dem mere. Det er ca. dobbelt så lang tid som smågrisene hos de traditionelle bønder.
Dødeligheden hos de traditionelle er også meget stor, da de kun går omkring 25 dage hos soen. Der er dog nogen der lader dem gå 31 dage som et forsøg, og allerede der er sygdommene og dødeligheden meget mindre.
Vores søer har fået 7-8-9-10 stykker hver, så det er jo færre, end hvad de får i staldene. Men vi glæder os over, at de alle har det godt og har krølle på halen. Vi har også 11 slagtegrise gående. De skal slagtes til jul, så de bliver gode flæskestege og også hakket kød.
Jeg har valgt at give en opskrift på hakket kød, men det skal være godt kød, der ikke er fyldt med fedt. Jeg kan bruge vores hakkede kød til retter, hvor man ellers bruger oksekød, fordi der ikke er vand og fedt i det, fordi dyrene har rørt sig, og fordi de får grønt.

Karrygryde.
1/2 kg. Hakket økologisk svinekød. 1-3-5 spsk. Karry (mængden afhænger af karryen, og hvor stærkt man ønsker maden). 50 gram smør eller rapsolie. 2 madæbler i tern. 2 grofthakkede løg. 2 spsk. Tomatpure. 2 dl. Fløde eller mælk eventuelt lidt ingefær, timian, merian eller oregano. Salt og peber.
Brun kødet i en gryde i fedtstoffet sammen med karry. Tilsæt løg og æbletern og lad det svitse med i 4-5 minutter. Rør tomatpureen ud i fløden og hæld det i gryden og kom krydderierne i. Lad det snurre under låg i 15-20 minutter. Rør i det af og til.
Server det med ris, pasta eller kartofler til og gerne noget sødt til f. eks mangochutney eller syltetøj, samt salat af rå æbler, selleri og jordskogger.