Jeg er dybt uenig med Kjeld Stenum, men jeg har samtidig dyb respekt for ham.

af Terkild Marker, København N
Hvorfor mener jeg at dialektik sandsynligvis er et brugbart redskab?
Jeg må indrømme, at jeg blev sur og træt, da jeg læste Kjeld Stenums indlæg i Arbejderen for 30 september første gang. Efter tredie eller fjerde gennemlæsning kunne jeg godt se, at der var en vis sammenhæng og fornuft i synspunkterne. Jeg er dybt uenig med Kjeld Stenum, men jeg har samtidig dyb respekt for ham. Der har været flere numre af Arbejderen, som kun var værd at læse fordi Kjeld Stenum havde et indlæg i. Og jeg håber at komme til at læse stakkevis af hans indlæg i de kommende mange år.
Jeg mener nok, at jeg ville være i stand til at argumentere for, at en række af Kjeld Stenums detailpåstande er forkerte, men vi ved jo også alle, at den dialektiske materialisme er blevet groft forfladiget i hænderne på en række vulgærmarxister. Hvis det er deres opfattelse af den dialektiske materialisme Kjeld Stenum har i tankerne, må man nødvendigvis være enig i mange af de påstande han kommer med.
Hvorfor mener jeg, at dialektik sandsynligvis er et brugbart redskab? Jo, jeg var da i tvivl i lang tid. Der var tilsyneladende to almindelige holdninger til den dialektiske materialisme: enten irgnorerede man den - eller også hævdede man stædigt at den var korrekt for så at ignorere den. Det var lidt mystisk og pirrende. Hvad var det, der lå bag. Var den dialektiske materialisme bare en gang nonsens? Så fik man jo dialektikkens tre love i hovedet. Øh-bøh ... så var miunden jo lukket på én. Det var gennemført uforståeligt uden en pædagogisk forklaring.
Jeg prøvede også at læse Hegels lille logik. Jeg vil sige, at den kunstneriske præstation fra Hegels side af er uovertruffen. Hans Jørgen Schanz har gjort det næsten lige så godt. Begge er uheldigvis ganske uforståelige. Jeg har siden været i stand til ved gentagne læseforsøg at forstå brudstykker -- tror jeg. Men hverken Hegel eller Hans Jørgen Schanz har jeg formået at trænge igennem.
Men så læste jeg Stephen Jay Gould. Han er en nu afdød palæontolog, som har skrevet om mange biologiske emner. Han var noget så obskurt som snegleforsker. Ikke at han holdt sig til dét.
I sin essay-samling 'Hen's Teeth and Horse's Toes' havde han et essay om Darwins videnskabelige metoder. Gould fremlagde flere eksempler. Særlig hæftede jeg mig ved en forklaring på hvordan atoller opstod. Atoller er ringformede koraløer. Darwin havde hæftet sig ved nogle tilsyneladende statiske forhold og havde konstrueret en abstrakt historie, som kunne forklare disse statiske forhold som enkelte tværsnit af bevægelsen.
Gould sagde, at når som helst der var noget, der krævede en forklaring, så søgte Darwin at finde ud af hvilken historie, der havde frembragt fænomenet. Dette mener jeg at kunne hævde er kernen i dialektik. Find en forklaring, der kræver en bevægelse. Goulds essay hed 'Worm for a Century, and All Seasons'. Jeg tror ikke, at det er oversat til dansk. Så man er nødt til at kunne læse engelsk.