De seneste dage har budt på en hidtil uset strøm af medierapporter om kaos, opløsning, rygter og magtbegær på Københavns rådhus. Selv efter københavnske forhold har den seneste uge været absurd

af Per Bregengaard, Jens Kjær Christensen, Bente Møller, Rikke Fog-Møller og Mikkel Warming
Det hele begynder mandag den 26. september, da overborgmester Jens Kramer meddeler at han går af den 15. november, for at tiltræde som administrerende direktør i Ørestadsselskabet. Selskabets bestyrelse (inklusiv repræsentanterne fra DF og SF) har netop besluttet at ansætte ham i en nyoprettet stilling.
Og så starter farcen.
Kramer havde næppe meddelt sin afgang før alle mulige og umulige kandidater gerne ville have plads i overborgmesterstolen.
De 6 socialdemokratiske kandidater til posten, som skal ud i en urafsteming om at blive spidskandidat, begynder selvfølgelig at positionere sig ift. hvem der skal være overborgmester resten af perioden. Socialdemokrater, der er ikke kandidater, gør det samme.
Men dansen om stolen slutter slet ikke her. Som et indspark i afdelingen for politisk humor, meddeler den radikale Klaus Bondam, at han sørme gerne vil være overborgmester fra november. Uagtet, at de radikale ikke er en del af det flertal af S; SF og Enhedslisten, der konstituerede sig sammen efter sidste valg. Samtidig er han travlt optaget af at smide sit eget partis uddannelsesordfører væk fra sin post, for selv at få den, så han kan 'profilere sig' frem til næste valg. Det mislykkedes i øvrigt...
SF kommer også på banen. Spidskandidat Bo Asmus Kjeldgaard vil også gerne være overborgmester fra november. Til alle, der undrer sig over, at SF ikke overholder den konstitueringsaftale partiet har underskrevet, svarer Bo Asmus, at konstitueringsaftalen er 'personlig', og at overborgmesterposten derfor ikke er socialdemokraternes, men kun Jens Kramer. Vi mener at det er en søgt forklaring, men naturligvis holder vi et møde i konstitueringsgruppen om dette.
I Enhedslisten følger vi farcen fra sidelinjen. Vi har det nemlig sådan, at en aftale er en aftale - og aftaler skal holdes. Konstitueringen mellem Enhedslisten, S og SF fordeler reelt de fire borgmesterposter flertallet har krav på, med 2 til S (inklusiv Overborgmesteren), 1 til SF og 1 til Enhedslisten. Det laver Kramers afgang ikke om på. Når ingen andre navne end Kramers figurerer i konstitueringsaftalen, skyldes det at øvrige ressortposter og navne ikke er afklaret på det tidspunkt aftalen blev indgået.
Vi siger det selvfølgelige til dem, der spør os : at vi overholder konstitueringsaftalen, men hvis socialdemokraterne ikke kan finde en kandidat, vil den mest oplagte vikar for Kramer da være Per Bregengaard, blandt andet fordi vores rotationsregler betyder, at han ikke er kandidat til nogen borgmesterpost efter valget. Bo Asmus skal ikke regne Enhedslisten med som automatiske støtter til sin uhæmmede taburetkløe.
Langt alvorligere er det i virkeligheden, at Kramer fik en nyoprettet stilling, der ikke var slået op. Det kritiserer blandt andet Enhedslisten. I Folketinget markerer et flertal, på initiativ af SF (der godt nok godkendte ansættelsen i bestyrelsen...), at alle stillinger hvor der er offentlige midler involveret skal slås op.
Farcen eskalerer om tirsdag den 28/9, hvor kommunens økonomiudvalg skal tage stilling til en anmodning fra Ørestadsselskabet, om at udvide selskabets låneramme.
Det går nemlig ikke så godt. Blandt på grund af manglende passagerer i Metroen har selskabet brug for halvanden milliard yderligere, så den samlede gæld kommer op på 15 mia. kr.
Anmodningen har tidligere skulle behandles i økonomiudvalget. Men på grund af en række kritiske spørgsmål fra Enhedslisten og Venstre blev sagen udsat for at få yderligere oplysninger. De var ikke fremkommet til mødet.
Derfor stemte Enhedslisten for at udskyde sagen.
Men pludselig var der en anden dagsorden; Venstre, og senere også SF, konservative og DF kræver nu at Jens Kramer skulle gå af, før de overhovedet vil behandle sagen.
Enhedslisten deltog ikke i det kor. Vores holdning til Ørestadsselskabet bestemmes nemlig ikke af, hvor i verden Jens Kramer befinder sig. Vi ved, hvor vi har Kramer - han er Ørestadens største fan, og hvilken side af bordet, han sidder på, ændrer ikke på det faktum.
Det undrer os en hel del, at Venstre og SF åbenbart ikke kan tænke selv. Hvordan kan deres stillingtagen til lånerammen kan afhænge af, om Jens Kramer er på rådhuset eller ej.
Onsdag den 29/9 vælger Jens Kramer faktisk at gå af tidligere - nu den 25. oktober. Derved kan Borgerrepræsentationen behandle låneanmodningen fra Ørestadsselskabet den 28. oktober.
Hvis vi skal gætte, bliver låneanmodningen vedtaget med meget stort flertal - faktisk tror vi at kun Enhedslisten stemmer imod. Hvis den meget kritiske holdning til Ørestadsselskabet nu stille og roligt fordamper, vil det betyde, at kritikken først og fremmest var taktisk. Det er trist, for der er masser af grunde til at være meget kritiske over for Ørestadsselskabet - ja masser af grunde til at nedlægge selskabet hurtigst muligt; få metroen og anlægsgælden overført til staten, så metroen kommer under offentlig kontrol, så byudviklingen på Østamager kan foretages med københavnernes interesser for øje.
Hvis vedtagelsen af låneudvidelsen bliver udgangen, er farcen vel spillet til ende i denne omgang. Men vi ved det ikke. Vi skriver dette den 1. oktober, og i et galehus kan alting ske...

Per Bregengaard, Jens Kjær Christensen, Bente Møller, Rikke Fog-Møller og Mikkel Warming er medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten