Pædagogernes generalforsamling bakker lærerne op
fra BUPL Århus
Vi forlanger at indgåede lønaftaler overholdes.
Forligspartierne (Venstre, Konservative, Radikale og Socialdemokratiet) må fjerne truslen i budgetforliget om opsigelse af lærernes lokalaftaler.
Skoleforvaltningens underskud skyldes ikke, at lærerne får for høj en løn. Årsagen er, at byrådet underbudgetterer lønudviklingen og ikke afsætter de penge, der skal sikre en overholdelse af de enkelte organisationers overenskomster.
En forkert lønfremskrivning kan aldrig legitimere at lokalaftaler opsiges. Regningen må sendes tilbage til byrådet, og byrådet må fremover sikre, at forvaltningerne får de midler, der skal til for at overholde overenskomsterne.
Vi har et aftalesystem, som skal respekteres. Det gælder også udmøntningen af de lønkroner, som er afsat til lokale forhandlinger.
Vi tager afstand fra, at pædagogernes, lærernes og andre offentlige ansattes aftalte løn skal anvendes til at dække driftsmæssige underskud.
Vedtaget på BUPL-aak´s generalforsamling den 24. september.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278