Påstanden om, at ´vi bør blive og gøre opgaven færdig´, modsiges af det faktum, at jo længere forsøget gøres, jo fjernere står vi fra en løsning i Irak

fra Nej til krigs stormøde
Som situationen har udviklet sig, er det ikke muligt at fæste lid til den amerikansk ledede koalitions evne til at skabe 'sikkerhed, fred og demokrati'. Den er tværtimod blevet en drivende kraft bag Iraks stadigt mere omfattende modstand. Drømmen om 'befrielse' er degenereret til krig, der ikke kan vindes, men nærer hadet mod os i Vesten, og inspirerer til den terrorisme, som man hævdede at ville forhindre.
Volden tager til! De, som ville befri Irak udsættes for bilbomber, selvmordsbomber, morter- eller maskingeværild, - og USA svarer igen mere aggressivt end nogensinde siden Bush erklærede de større kamphandlinger i Irak for afsluttet den 1. maj 2003.
USA og dets allierede er længere end nogensinde fra at have kontrol og skabe sikkerhed; i Det Hvide Hus og Pentagon lægges planer om massive angreb på Falluja og andre byer - efter det amerikanske præsidentvalg i november, men før de irakiske valg til januar.
Men slaget er jo allerede tabt. Nu kan amerikanerne hverken vinde irakernes hjerter eller nedkæmpe deres modstand.
Ingen kan vide, hvad Koalitionens tilbagetog vil indebære for Irak. Men vi har lov til at håbe, at irakerne uden de fremmede troppers tilstedeværelse lever op til det ansvar, som nu er taget fra dem.
Et planlagt tilbagetog er således den mindst ringe af de tænkelige muligheder, som Koalitionen har; og tiden er moden til en beslutning om at trække de danske soldater hjem!