07 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvad vej skal Folkebevægelsen...

Hvad vej skal Folkebevægelsen...

Tirsdag, 28. september, 2004, 00:00:00

Lad os gå sammen om en bred Folkebevægelse, som sætter positivt fokus på arbejdet for demokrati, selvstændighed og ligeværdigt internationalt samarbejde i stedet for EU-medlemskab

af Jean Thierry, medlem af landsledelsen i Folkebevægelsens Ungdom mod EU og EU-ordfører for De Grønne
Folkebevægelsen mod EU (FB) skal efter min mening være bred og helst endnu bredere end i dag på mange forskellige måder. Det er kun på overfladen, at det er bredt kun at sige nej.
Det er godt med en debat om Folkebevægelsens strategi og fremtid, men den skal helst ikke lyde som en diskusion på venstrefløjen fra for mange år siden, og der er sproget vigtigt. Lad os generelt forsøge at tale pænt til og om hinanden og lad os især prøve at bruge et sprog som giver folk lyst til at være med i Folkebevægelsen. Vi skal have folk til at åbne sig for idéen om alternativer udenfor EU, og derfor skal vi også selv vise åbenhed.
Udtryk som 'anti-kapitalistisk', 'klassekamp' og forsåvidt endnu værre 'den nationale kamp' er ikke en god måde at få budskabet ud på og trække nye folk til. Nationalitet kan heller ikke samle alle i dag. FB får allerede i dag støtte fra folk, som ikke er specielt glade for Danmark og/eller grundloven, og det er også bredde. Der er desværre også mange af de folk, som ikke finder FB attraktiv.
Bredde er også åbenhed overfor det flertal af vælgerne, der ikke stemmer til parlamentsvalgene og de mange mennesker, der ikke interesserer sig for politik. Bredde er også åbenhed overfor dem, der har forkastet os som sure og negative. Måske har de lidt ret, fordi vi nok beskæftiger os for meget med det vi ikke kan lide, nemlig EU og for lidt med det vi gerne vil have, nemlig demokrati, selvstændighed og et ligeværdigt internationalt samarbejde i stedet for EU-medlemskabet.

Tænk på sproget
Vi skal tænke lidt på det sprog, som bruges af de store partiers politikere, meget på det sprog som bruges af folk som interesserer sig meget for politik men er blevet fremmede for FB, og allermest på det sprog som kan få folk, der ellers ikke vil interessere sig og engagere sig politisk til at gøre det alligevel. Og på det tilsvarende indhold naturligvis.
Ved parlamentsvalgene bør FB nok i overensstemmelse med valggrundlaget lægge lidt mere vægt på populære politiske spørgsmål som velfærd, miljø, ulande og så videre, men på en bred og blød måde som de fleste kan være enige om. Hvis nogen skulle være i tvivl, så bliver vi ikke brede af at hyggesnakke med Camre eller rose ham eller lignende personer, så i det omfang det eventuelt måtte være sket i fortiden, så skal det i hvert fald ikke ske i fremtiden.
Der skal også mere dybde i EU-modstanden og i arbejdet for selvstændighed og ligeværdigt internationalt samarbejde. Det skal der både i bredden med bedre argumenter og mere viden til alle.
Men også ved at hvert politisk parti og hver gruppe finder bedre argumenter for deres EU-modstand og gør noget for at komme ud med budskabet lige præcis ud fra deres værdier og ideologi. I De Grønne planlægger vi en international grøn konference omkring alternativer til EU og forfatningen.
I det omfang man stadig kan tale om højre, venstre og midten, så er det midten der er vigtigst for at skabe bredde. Hvis valget står mellem enten centrum-venstre og 'ude til venstre plus ude til højre', så vil centrum-venstre være mere attraktivt for langt de fleste, og det tror jeg gælder selv for Connie Hedegaard-konservative.

Troen på et alternativ
Søren Søndergaard fik ikke de mange gode stemmer, fordi han er socialist, men fordi han er kendt fra Folketinget. I avisannoncer stod der 'ham kender du'. Hvis FB havde opstillet et radikalt eller et socialdemokratisk folketingsmedlem så havde pågældende fået langt flere stemmer end Søren. Norden er en del af et populært alternativ. Gallup viste 51 procent for en udmeldelse af EU sammen med Sverige og Norge kombineret med en fair EU-samarbejdsaftale mod kun 38 procent for at blive i EU - det er da perfekt.
De fire store nordiske lande (Sverige, Danmark, Finland og Norge) er i følge ILO de fire lande i verden hvor lønarbejdere har det bedst. Det er da nok også de mindst kapitalistiske nogenlunde fungerende lande i verden, en verden hvor Norden tit har spillet en mere positiv rolle end de andre rige lande.
Vi skal skabe håb omkring det, vi vil og få folk til at tro på, at det kan lade sig gøre.
Konkrete og reelt eksisterende alternativer kan være med til det. Norden er et, Europarådet, OSCE og FN er andre. Vi skal også huske internationalt græsrodssamarbejde og det som lande og lokalområder får frihed til at gøre udenfor EU.
EU-modstand burde være en naturlig del af anti-globaliseringsbevægelsen, men FB skal være bredere end det der kan rummes der.
Det er ikke bedre eller mindre nationalistisk at tænke partier 'europæisk' end at tænke partier dansk. EU-nationalismen er langt farligere end den gammeldags nationalisme i de gamle stater.
Vi skal huske, at det er grundlæggende forkert, at EU traktat- og forfatningsmæssigt har lagt sig fast på en bestemt politik. Det ville være et problem, uanset om det havde været en anden politik end ekstremliberalisme og militarisme plus mængder af planøkonomi og bureaukrati.
Vi skal bruge Ole Krarups skarphed og viden, men vi skal også føre folk født efter 72 langt mere frem, fordi for os er tiden uden for EU på ingen måde en fortid, men udelukkende en fremtid.

Et nej er realistisk
Vi skal ikke være bange for at tabe folkeafstemningen om EU-forfatningen.
Stort set alle nogenlunde alle fornuftige mennesker vil uanset holdning til EU stemme nej til den, fordi den er noget bras. Derfor er det meget vigtigt, at FB ikke sælger ud af vores EU-modstand og vores alternativer for at få et nej, men fortæller om, hvad det er vi helst vil.
Et nej vil ikke føre til udmeldelse af EU, men vi skal allerede nu gå ud og sige, at vi mener, at den næste folkeafstemning efter forfatningsafstemningen skal være om EU-medlemskabet. Det må være på tide nu efter mere end 30 år. I dagens Danmark lærer mange i skolen, at der ikke er nogen alternativer til EU. Det er en vigtig opgave at synliggøre og modgå denne indoktrinering.
Lad os gå sammen om en bred Folkebevægelse, som sætter positivt fokus på arbejdet for demokrati, selvstændighed og ligeværdigt internationalt samarbejde i stedet for EU-medlemskab, en selvstændighedsbevægelse som er lidt centrum-venstre, men samtidig åben overfor alle, som ikke er racister.

Dette indlæg er sendt til Arbejderen den 11. september, ved en fejl bringes det først nu, vi beklager forsinkelsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. sep. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp