Uden for EU har vi mulighed for at føre en pengepolitik med frigørelse fra intern og international spekulation, så de mindre virksomheder igen kan blomstre op

af Jens Chr. Stausholm Christensen, Demokratisk Fornyelse og Grønne Demokrater
'De tre største laksefabrikker på havnen forudser tab af arbejdspladser, hvis EU-kommissionen indfører en særlig told på laks fra Norge' (JydskeVestkysten 7/9).
Vi danskere bør huske sådan noget ved afstemningen om ny EU-traktat og sammenligne de gode muligheder uden for EU med en egentlig statsdannelse. Er det ikke er bedre at være EU's gode nabo end være en delstat i EU?
Ved en EU-udtræden bør vi have en frihandelsaftale med EU ligesom Schweiz, genindtræde i EFTA og tage initiativ til et udvidet nordisk samarbejde samt i FN.
Norge har olie og Schweiz sine banker siges der, men Danmarks BNP (den økonomiske aktivitet) pr. indbygger er nogenlunde lige så stort.
Uden for EU har vi mulighed for at føre en pengepolitik med frigørelse fra intern og international spekulation, så de mindre virksomheder igen kan blomstre op. Købekraft bør man kun have ved arbejde og bevilgede sociale pensioner. Vi kan undgå den menneskefjendske nedskæringspolitik, da vi kan få en god økonomi og sikre velfærden, ligeså sikre folkestyret og miljøet.
Men EU kan blive en modvægt mod USA, siger nogle. Jeg mener ikke, at freden sikres ved at opbygge endnu en supermagt, men derimod ved at styrke folkeretten og FN.
EU bestemmer cirka 80 procent af vor lovgivning, men i perioden 1997-2003 indførte Norge kun 18,5 procent af de nye retsakter fra EU. Og Norge har faktisk indflydelse i EU, da landet er repræsenteret i de komiteer og arbejdsgrupper under EU-kommissionen, som laver direktiverne. Norge har altså en større frihed, men også indflydelse på en gang.
Altså nej til den nye EU-traktat, vælg friheden til, at vi igen kan bestemme vor lovgivning.