´Nej, men her er der altså noget, jeg ikke kan forstå. For samtidig med, at de siger, vi skal gå ned i løn og alt det der, hvis ikke de skal være nødt til at flytte produktionen til Kina, så melder de jo om stort overskud alle steder.´
af Kjeld Stenum
Politisk økonomi er ikke videnskab. Det er dagligdag. Vi sidder i firmabilen på vej fra et afsluttet stykke arbejde til et andet. Vi har været tidligt i gang med en mindre støbning, det er fredag, og betonværkerne har været overbebyrdede, så vores eneste mulighed for at få beton har været at starte en time tidligere.
Udenfor er sensommersolen skarp og skærende. I bilen sidder vi og snakker om, hvorvidt vi skal gå tidligere hjem, eller vi skal have overtidspenge. Der er ikke rigtigt nogen af os, der gider det med overtid. Vi får ikke meget på de timer, der ligger lige op ad normal arbejdstid. Det er også weekend.
'Men vi skal vel også have lidt for sådan at være fleksible? Der er sgu da også gener forbundet med at skulle en time tidligere op.'
'Vi kører bare hjem i lidt ekstra god tid. Ugesedlerne er jo afleveret, vi kan ikke gøre for, at vi ikke kan komme til at rette på dem.'
'Nej, men det er også godt nok, men jeg mener, det burde være noget, vi havde krav på, ikke noget, vi skulle luske os til.'
'Du har ikke krav på en skid for sådan en skaldet time. Det er mange år siden. Hvis ikke det er godt nok til dig, så kan de flytte produktionen til Kina i stedet for, siger de.'
'Nå, de kan vel ikke tage til Kina og tømme betonen ud, når det er her i Danmark, der er et hul i jorden til den.'
'Nå nej, ikke lige det der. Men sådan i det hele taget. Hvis danske fabriksarbejdere bliver for dyre, så flytter fabrikkerne til Kina. Så bliver det jo også der, byggeriet kommer til at foregå.'
'Men der må da være masser af byggeri i byen. Når betonværkerne ligefrem kan have besvær med at overkomme leverancerne på sådan en ganske almindelig fredag.'
'Ja, jeg ved ikke rigtigt, hvor meget eller hvor lidt der er. Jeg synes også, jeg læste i fagforeningsbladet her forleden, at der går ret mange ledige betonere rundt her i København.'
'Det er vel, fordi der kommer så mange fra Polen og Estland og alle de der steder.'
'Ja, og så Jylland. Der er fandeme mange, der rejser fra helt oppe nord for Limfjorden og så herover for at arbejde efterhånden. Måske ikke så meget lige til sådan regulært betonarbejde, men alle de der småhåndværkere, der renoverer og skifter vinduer og al den slags. Hele landet er sgu snart ikke andet end et stort opland til København.'
'Nej, men det er jo når arbejdet i Jylland bliver flyttet til Kina, og de så får tudet ørerne fulde af alt det der om, at vi skal være fleksible, og fanden og hans pumpestok.'
'Ja, og så får nogle fede skattefri tillæg, diæter og kørepenge og penge for at være ude og den slags. Jeg har hørt, at hvis de får l20 kr i timen, har de lige så meget med hjem, som vi har ved at tjene 180. Skattefar betaler. Det vil sige os alle sammen. Det er mægtig smart. En skønne dag bliver vi også nødt til at gå for 120 kr i timen.'
'Det er mærkeligt, som vi har vænnet os til den slags. Det er længe siden, man hørte om nogen, der strejkede for at få mere i løn. Det, de laver aftaler om rundt omkring, det er hvor meget eller hvor lidt lønnen skal sættes ned. Hvis folk endelig sætter sig på røven i dag, så er det for at undgå, at lønnen bliver sat altfor meget ned.'
'Ja, det er sgu den vej, vinden blæser! Det er ham Fogh, det fjols, han er lidt for dygtig.'
'Nej, det er ikke bare her i Danmark. Jeg hørte for et par dage siden i radioen, at det er det samme i Tyskland og andre steder.'
'Det kan godt være, det også kommer derfra. Det er skidesmart med de åbne EU-grænser. Vi får billig sprut, og mester får billige polakker.'
'Nå, men jeg vil da også godt være med til at sætte lønnen ned. Det har jeg da også sagt til dem. Det kan vi da godt. Men så skal de også sørge for, at alt andet også bliver sat ned, ikke bare sprut og smøger. Det kan jo ikke nytte noget, at huslejerne skal stige og stige, hvis det skal være billigere og billigere at få bygget husene.'
'Jamen det går de jo ikke med til at gøre noget ved, det ved du jo godt.'
'Nej, men her er der altså noget, jeg ikke kan forstå. For samtidig med, at de siger, vi skal gå ned i løn og alt det der, hvis ikke de skal være nødt til at flytte produktionen til Kina, så melder de jo om stort overskud alle steder.'
'Det er nok ikke stort nok, skal du se. Det er nok det, der er galt.'
'Det kan være. Ja, det er nok det, det handler om.'
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278