I stedet for at poste millioner i tvangsaktivering kunne vi bruge pengene til at ansætte arbejdsløse i rigtige stillinger til rigtig løn

af Pernille Rosenkrantz-Theil, MF, Enhedslisten
I august og september har jeg haft mulighed for at diskutere arbejdsløshed og velfærd i to meget forskellige slags forsamlinger: Dels har jeg været på uddannelsessteder rundt omkring i landet, dels har jeg været til Folketingets 1. behandling af finansloven.
Begge steder har jeg talt om de 800.000 mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, arbejdsløse, nedslidte eller på al for tidlig pension. Jeg har nævnt, hvordan vi bruger milliarder af kroner til arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og administration og aktivering af de arbejdsløse.
Jeg har forklaret, at den private sektor ikke løser problemet, og at der derfor er brug for at tænke på en anden måde.
Og jeg forklaret, at vi i stedet for at poste millioner i tvangsaktivering kunne bruge pengene til at ansætte arbejdsløse i rigtige stillinger til rigtig løn. I den offentlige sektor er det tilmed helt gratis, fordi lønnen modsvares af sparede dagpenge, mere skat, når folk kommer i arbejde og mindre sociale udgifter. På tavler og papir har jeg gennemgået regnestykket. På den måde bruges dagpengene - og ikke mindst samfundets menneskelige ressourcer - aktivt.
I Folketinget slår nogle partier syv kors for sig, som har de set djævlen selv. Andre lader bare, som om jeg ikke har sagt det, og håber, det går over.
Men de unge på uddannelsesstederne er begejstrede: - Det er jo oplagt, siger mange af dem.
Men de kan ikke forstå, hvorfor regeringen så ikke bare gør det.
Det er heller ikke nemt at forstå. Men der er en forklaring. Forklaringen er, at den strider mod liberalismens grundideer om privat initiativ og enhver er sin egen lykkes smed. Hvis noget strider mod liberalismen, så vil Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti ikke være med. Det er deres rolle i dansk politik.
Til gengæld burde Socialdemokratiet og SF kunne se fornuften i at sætte de ledige til at skabe velfærd. Men de har desværre stadig til gode at vise, at de er med. Jeg håber, at de unge og mange andre vil overbevise dem inden næste valg, så vi kan gøre noget ved det i et nyt folketing.