Antiterrorlovgivningen er i pagt med den statsterrorisme, der søger at knuse enhver folkelig modstand mod uret og fremmed besættelse

af Patrick MacManus, foreningen Oprør
Den israelske stats politik i dag kan med tiden fremkalde den katastrofe, som den selv mest frygter: Statens undergang i sin nuværende form. Den er selv med til at underminere den to-statsløsning, som det internationale samfund stadig betragter som et realistisk perspektiv.
Den bebudede tilbagetrækning fra Gaza er på visse måder at sammenligne med apartheidstyrets rømning af Namibia i 1989.
Også dengang trak man sig tilbage til sit kerneområde: til den sydafrikanske stats egentlige territorium med tilhørende såkaldte hjemlande. Forarmede og fattige enklaver med illusorisk selvstændighed, der leverede billig arbejdskraft til den sydafrikanske økonomi.
Det er en lignende model, der synes at foresvæve den nuværende israelske politiske ledelse. Nye bosættelser er blevet godkendt på de folkeretsstridigt besatte områder. Også godkendt af USA's regering.
Det palæstinensiske folk spærres inde i ressourcesvage, afmægtige enklaver fyldt med ulykke, smerte og desperation. Muligvis overladt til et illusorisk og korrumperet selvstyre. En mur rejses mod dem og omkring dem. Et hegn, en mur, der gør mennesker til fanger i deres eget land.
Denne strategi skal ikke lykkes for den israelske stat. Den folkeretsstridige besættelse skal bringes til ophør. Statsterrorismen på de besatte områder skal mødes af folkelige og internationale sanktioner.
Volden fortsætter. Statsterrorismens vold og terrorens modvold. Den kynisk konciperede statsterrorisme og de undertryktes vold, ofte båret af en blind desperation, af det had, der ophober sig blandt dem der ydmyges for længe.
Kampen vil fortsætte indtil anden vej åbner sig. Den skal fortsætte. Mod militære og sikkerhedsmæssige installationer og personel, mod befæstede bosættelser, hvor svært bevæbnede bosættere bruger deres egne børn som skjold, og hvor adskillelsen mellem civilsamfund og militær organisation er ophævet.
Der findes legitim grund til væbnet modstand mod den israelske besættelsesmagt. Lige så legitim som den danske væbnede modstand mod den fascistiske besættelse. Lad os ikke glemme det. Lad os ikke lukke os inde i os selv og tro at historien er afsluttet. At der ikke fortsat kan være grund til at unge kvinder og mænd ser sig tvunget til at vælge den væbnede kamps vej.
Antiterrorlovgivning og 'terrorlister' underminer alle borgeres frihedsrettighederne. Herunder retten til at støtte frihedsbevægelser i deres kamp for selvbestemmelse og demokrati. Antiterrorlovgivningen og den såkaldte 'krig mod terror' er et instrument til at udstøde disse modstandsbevægelser fra det internationale samfund. Antiterrorlovgivningen er dermed i pagt med den statsterrorisme, der søger at knuse enhver folkelig modstand mod uret og fremmed besættelse.
Modstanden vil fortsætte. Den kan ikke andet. Også blandt de tusinder af fanger i de israelske fængsler. Den vil fortsætte indtil der er etableret en irreversibel forhandlingsproces, båret af fremdriften i en folkelig opstand, der indfrier det palæstinensiske folks krav om national selvbestemmelse.

Ovenstående indlæg holdt Patrick MacManus på demonstrationen arrangeret af Human Rights March den 4. september i København til støtte for de sultestrejkende palæstinensere.