Faktum er, at SAP i en række ugebreve har foreslået en række ændringer, af den Folkebevægelse vi har i dag

af Jakob Lindblom, hovedbestyrelsesmedlem i Enhedslisten og medlem af Folkebevægelsen mod EU
I sit første indlæg i debatten om SAP/Søren Søndergård citerer Karen Sunds mig for at skrive i Enhedslistens medlemsblad, at Søren Søndergård først havde søgt opstilling hos JuniBevægelsen inden han blev opstillet for Folkebevægelsen.
Dette får Vagn Kofoed fra Enhedslisten Himmerland til lettere ironisk at betvivle min troværdighed, da han med vendinger som 'vist nok' og 'måske' antyder, at jeg løber med løse rygter, hvilket jeg gerne vil have afkræftet.
I Rød-Grønne Linjer skrev jeg, at jeg vidste fra en centralt placeret kilde i JuniBevægelsens ledelse, at Søren havde søgt opstilling her først. Denne centrale kilde var Bent Hindrup, som fortalte mig det i toget hjem fra et hovedbestyrelsesmøde allerede sidste efterår før Sørens formelle opstilling for Folkebevægelsen.

Privat projekt
At jeg ikke refererede Bents navn i Rød-Grønne Linjer skyldes alene, at jeg ikke var sikker på fortrolighedskarakteren af vores samtale. Imidlertid har både Søren og Bent efterfølgende på det seneste hovedbestyrelsesmøde klart bekræftet dette, idet Søren fortalte at han efter en diskussion i folketingsgruppen, hvor flere navne var i spil som kandidater, havde sonderet mulighederne for opstilling hos JuniBevægelsen, men at man her havde takket nej, da JuniBevægelsens ledelse mente, at Enhedslisteprofilen var dækket ind med Bent, Charlotte og Finn.
Dette forløb afkræfter også en anden udbredt misforståelse; Nemlig at Søren blev opstillet af Enhedslisten på Folkebevægelsens liste. Således skriver Søren i sit indlæg den 19. august, at hans opstilling var 'et tilbud fra Enhedslisten', mens Per Clausen den 2. september skriver: 'Enhedslistens formål med at forsøge at få kendte Enhedslistefolk opstillet...'
Imidlertid har dette aldrig været genstand for diskussion i Enhedslistens besluttende organer såsom hovedbestyrelsen eller årsmødet. Ikke for derved at forklejne Sørens indsats eller opstilling, men da vi ikke har CD-tilstande i Enhedslisten, så kan Sørens opstilling alene ses som et privat projekt i samråd med folketingsgruppen, som der efter opstillingen var bred opbakning til i hovedbestyrelsen og på årsmødet, ligesom der var det til vores øvrige syv kandidater!

Legitime spørgsmål
Nu diverse misforståelser er ryddet af vejen, suk, så til sagen. Allerførst, så er jeg enig med Karen i at stå vagt om Folkebevægelsens tværpolitiske principper. Der er ingen tvivl om, at når man stikker hovedet frem på den måde, så blotter man nakken, hvilket Karen også har måttet mærke i Arbejderens debatspalter, men faktum er ikke desto mindre, at SAP i en række ugebreve har foreslået en række ændringer, af den Folkebevægelse vi har i dag.
Og når nu et medlem af SAP er strøget fra en niende plads og ind som første suppleant efter et flot valg, så er det helt legitimt at spørge ind til, om denne mon deler sine partifællers holdning, eller om han står fast på det grundlag, han er valgt på. Det er også helt legitimt, at dette foregår i fuld offentlighed, så vi andre kan følge med og deltage i debatten og ikke mindst blive klogere på eventuelle fremtidige uenigheder. Det er vel for pokker derfor vi kræver åbenhed i EU!
Imidlertid bliver denne slags debatter ofte personlige og inkvisitoriske, hvilket selvfølgelig er ubehageligt, men svært at undgå. Heldigvis er vi dog i den situation, at vores første suppleant har forsikret os om, at han selvfølgelig står inde for vores valggrundlag og lur mig om han ikke får det at vide fremover, hvis folk mener, at dette ikke er tilfældet længere. På den måde har debatten her også tjent et formål.

Spørgsmål til SAP
Selvom det er svært at koge mere suppe på 'Søren-benet', så slutter debatten ikke her, idet jeg godt kunne tænke mig nogle klare svar fra relevante personer i SAP. I SAP's ugebrev fra den 11. juni, to dage før valget, skriver I om Ditte Staun, at hun er medlem af - citat: 'det liberalistiske parti De Radikale'.
Dette på trods af, at Ditte om nogen kæmper for den internationalistiske vinkel I selv påberåber jer, hvad enten det er EU's fiskeriaftaler i afrikanske farvande eller den usolidariske landbrugsstøtte, der står for skud, så holder Ditte geværet!
Samtidig skriver I i jeres ugebrev fra den 20. august, at Folkebevægelsen skal fravælge liberalismen. Er det så logisk at antage, at I ikke mener, at der er plads til radikale i 'jeres' Folkebevægelse? I så fald må I melde dette ud i stedet for de evindelige insinuationer.
Endvidere skriver I og andre, at vores valggrundlag skal mere frem i lyset og vi skal være mere holdningsprægede i vores kampagner og stillingtagen til EU's politik. Så lyder mit spørgsmål til jer: Har I ikke set vores valgvideo eller læst de hundredvis af pressemeddelelser om dette eller hint igennem de seneste par år, hvor man klart tager afstand fra miljøforringelser, svækkelse af faglige rettigheder, skiden på ulandene, mod militarisme og så videre?
Vil I ikke være så flinke at beskrive, hvori ændringerne skal bestå, så vi kan forholde os konkret til dem? Hvis det blot er kosmetisk med evindelige gentagelser af ord som nyliberalisme og antikapitalisme, så varer det ikke længe inden Folkebevægelsen er reduceret til IS-størrelse, hvilket ingen af os vel ønsker?
På forhånd tak for nogle konstruktive svar.