En tredjedel af alt sygefravær på de danske arbejdspladser skyldes dårligt arbejdsmiljø

af Claus Andersen, Århus
'Ingen må opgives - heller ikke mennesker på kanten af arbejdsmarkedet' siger regeringen. Alligevel viser undersøgelser, at flere danskere bliver syge af jobbet. Det samlede sygefravær svarer til, at 140.000 danskere hver dag forsømmer deres arbejde på grund af sygemelding.
I 2003 blev der udbetalt sygedagpenge til 437.867 personer. Det er det højeste niveau i de seneste ti år og det samlede sygefravær koster årligt samfundet 32 milliarder kroner.
Det er en ond cirkel, der især rammer de traditionelle arbejdergrupper, de ufaglærte. Samtidig bliver arbejdsstyrken ældre. De store krigs- og efterkrigsårgange er fyldt 50 og mange af os har været på arbejdsmarkedet hele livet.
Mange arbejder for hårdt og nedslides i et dårligt arbejdsmiljø, og generelt får flere ældre langvarige og alvorlige sygdomme. Stressrelaterede sygdomme er også i stigning på grund af samfundets og arbejdsmarkedets udvikling med øget krav til effektivisering.

Dårligt arbejdsmiljø
En rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet viser, at en tredjedel af alt sygefravær på de danske arbejdspladser skyldes dårligt arbejdsmiljø. Årsagerne er dog svære at placere, fordi der ofte kan være tvivl om, hvad der er arbejdsrelateret, samfundsrelateret og hvad der er mere personligt relateret. 'Skidtet' hænger jo sammen.
I tider med høj ledighed bliver det stadig sværere for sygdomsramte at komme tilbage i job. En undersøgelse har vist, at halvdelen af dem der er sygemeldt i mere end 13 uger, helt mister fodfæste på arbejdsmarkedet. Fraværets længde er en væsentlig faktor til at blive 'sat på affyringsrampen' og skudt væk fra et aktivt liv på arbejdsmarkedet.
Hele 157.000 bevæger sig helt ude på den alleryderste kant af arbejdsmarkedet og ledighed er ikke deres eneste problem. Der er sociale problemer, psykiske problemer, fysiske problemer, sprogproblemer, uddannelsesproblemer, manglende arbejdserfaring, kulturelle problemer eller manglende selvværd. Både at være syg og ledig er en rå cocktail og de menneskelige omkostninger er høje.

Mister forsørgelsen
Men de såkaldte ikke-styrbare udgifter, som fleksjob, førtidspension, dagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp, belaster også kommunernes økonomi. Især efter at statsrefusionen til kommunerne er nedsat fra 50 procent til 35 procent.
Der er desuden stor forskel på hvad sygefravær koster de forskellige kommuner og forskel på kommunernes ihærdighed eller manglende indsats, men nu har Big Brother Frederiksen lagt alle tal ud på internettet og alle kan kigge alle i kortene.
Husk der er mennesker bag statistikkerne, som jeg vil illustrerer med en vens eksempel på hvad længerevarende sygefravær kan betyde for statistikken:
'Jeg har været godt fem år på nuværende arbejdsplads, som også er offentlig. De første fem år har jeg haft cirka fem sygedage i alt, svarende til en sygedag per år. Så får jeg en alvorlig rygskade og må være sygemeldt i to måneder. Inden for det offentlige opgør man sygefravær i kalenderdage og ikke kun i arbejdsdage. Det betyder, at fra at have et gennemsnitligt sygefravær på en dag per år, ryger jeg op på et gennemsnit på 12 dage. Fraregnet weekender og opgjort i arbejdsdage ville tallet kun have været otte sygedage.
Hvis jeg havde haft et job med løftearbejde, som pædagog, rengøringsassistent, social- og sundhedsassistent, jord- og betonarbejder eller andre rygbelastende arbejdsområder, havde jeg ikke været i stand til at genoptage arbejdet foreløbig. Tænk så på hvad det vil betyde, hvis man skal igennem en operation, får en blodprop, en kræftsygdom eller hvad der ellers kan ramme os mennesker'?
Tusinder af mennesker mister endda forsørgelsen, fordi de efter et år stadig er i behandling eller venter på behandling.

Forskel i kommunernes indsats
Kommunernes indsats mod sygefravær er skræmmende forskellig, og bekymrende set i relation til kommunalreformen og kommunernes ønske om at overtage arbejdsmarkedsindsatsen.
Målet er en 'harmonisering af reglerne i de forskellige forsørgelsessystemer'. Med tanke på, hvor mange mangelfulde, og ikke integrerede it-systemer, en normal kommune har i dag, kan det blive Danmarkshistoriens største og dyreste it-fiasko. Dyrere end den milliard Kommunernes Landsforening har regnet sig frem til og tillige med høje menneskelige omkostninger.
Sygefravær må ikke ende i statistik, bureaukrati og langvarig sagsbehandling. Der må satses på den forebyggende indsats og få gjort noget ved det arbejdsmiljø, der gør os syge.