06 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

En tur til Hell Fire Pass

En tur til Hell Fire Pass

Onsdag, 08. september, 2004, 00:00:00

Japanerne forlangte ”speedo.” Der skulle arbejdes både dag og nat. Om natten var der kunstig belysning. Det lignede indgangen til helvede. Derfor blev stedet kendt som Hell Fire Pass.

Rejsebrev fra Thailand af Torben Retbøll
Japanerne forlangte ”speedo.” Der skulle arbejdes både dag og nat. Om natten var der kunstig belysning. Det lignede indgangen til helvede. Derfor blev stedet kendt som Hell Fire Pass.
I 1983 var den pensionerede skoleinspektør J. G. (Tom) Morris fra Australiens hovedstad Canberra på besøg i Thailand.
Han var en af de allierede krigsfanger, der var med til at bygge dødens jernbane fra Thailand til Burma under Anden Verdenskrig.
Efter sit gensyn med Thailand og en del af jernbanen foreslog han, at Hell Fire Pass skulle gøres til et officielt mindesmærke for de mange tusinde krigsfanger og tvangsudskrevne asiater, der døde under arbejdet på denne bane, og for de thailændere, der hjalp fangerne med mad og medicin.
Hans forslag blev støttet af en række private organisationer, først og fremmest Australian-Thai Chamber of Commerce, og senere både den australske og den thailandske regering. Men der skulle gå mange år, før hans forslag blev til virkelighed.

En umenneskelig opgave
Hell Fire Pass, der også er kendt som The Konyu Cutting, ligger 152 kilometer fra banens startpunkt i Ban Pong og 80 kilometer fra Kanchanaburi. Det består af to sektioner, hvoraf den første er 450 meter lang og 7 meter dyb.
Arbejderne måtte hugge en kunstig terrasse til skinnerne på en stejl bjergskråning. Det var hårdt. Men anden sektion var endnu værre. Den er 75 meter lang og 25 meter dyb.
Arbejderne måtte hugge en dyb kløft tværs igennem et stort bjerg for at give plads til skinnerne.
Det meste af arbejdet blev udført med håndkraft. Hammer, mejsel og dynamit. Fangerne havde næsten ingen maskiner til deres rådighed. Arbejdet blev påbegyndt den 25. april 1943.
Soldater fra Australien og New Zealand kender denne dato som ANZAC Day. ANZAC er en forkortelse for Australia New Zealand Army Corps.
Arbejdsstyrken bestod først af 400 mand. Men i juni meddelte de japanske myndigheder, at det gik for langsomt, og i juli blev yderligere 600 mand sat ind på denne opgave.
Japanerne forlangte ”speedo.” Der skulle arbejdes både dag og nat. Om natten var der kunstig belysning. Det lignede indgangen til helvede. Derfor blev stedet kendt som Hell Fire Pass.
Opgaven var vanskelig nok i sig selv, men den blev helt umenneskelig, fordi japanerne forlangte, at den skulle udføres, netop som regntiden begyndte.
Arbejderne skulle ikke kun kæmpe mod de hårde klipper, men også mod vejret. Imidten af august, da arbejdet var færdigt, havde mindst 700 af de 1000 mand mistet livet.
Det giver en dødsrate på 70 procent. Dermed er Hell Fire Pass et af de steder på linjen, der har den højeste dødsrate.

Hell Fire Pass Memorial Museum
Min taxa kører nordpå ad hovedvej 323. Fem kilometer nord for Nam Tok passerer vi en afkørsel til River Kwai Village Hotel og straks derefter en afkørsel til River Kwai Resotel. Begge til venstre. Men vi fortsætter bare ligeud.
15 kilometer længere mod nord kommer vi til den afkørsel, vi skal bruge – Hell Fire Pass Memorial Museum –og nu drejer vi til venstre.
Museet blev indviet af den australske premierminister John Howard i april 1998. Det består af to afdelinger. Til venstre en museumsbutik, toiletter og et kontor til personalet. Til højre en meget fin udstilling om jernbanen med særligt fokus på den del, der engang passerede denne egn.
Hvis man går tværs igennem bygningen, kommer man ud på en balkon, der afsluttes med et lille halvtag. Herfra har man udsigt over Kwai Noi-dalen.
Et par kilometer mod vest løber floden Kwai Noi, men man kan ikke se den herfra på grund af den tætte bevoksning. Bag ved den, lidt længere mod vest, ligger grænsen til Burma.

Walking the railway
Museet ligger på toppen af en skrænt oven for Hell Fire Pass. Der er ca. 500 meter derned. Man kan ikke køre derned. Man er nødt til at gå til fods.
Ved passet begynder en vandresti (walking trail), der følger linjen fire kilometer i retning mod Burma, selv om alle skinner og de fleste sveller ikke findes mere.
Den tropiske jungle vokser hurtigt. I 1983, da Morris fremsatte sit forslag om et mindesmærke, var det meste af linjen i dette område helt ufremkommelig. Men nu er den atter passabel. Linjen blev ryddet i perioden fra maj 1995 til april 1996, hvorefter den blev åbnet for publikum.
På den strækning, der nu er tilgængelig for publikum, var der syv træbroer. De er ikke bygget op igen. I stedet er der støbt trapper og platforme af cement, så ruten er farbar hele året. Men det er hårdt at gå op og ned af disse trapper, når temperaturen er op mod 35 grader Celsius.
Ved den nordlige ende af Hell Fire Pass er der opsat to tavler på klippevæggen. Den ene er fra april 1987, hvor dette sted blev erklæret for et mindesmærke.
Teksten er både på engelsk og thai. Hovedtaleren ved denne lejlighed var den australske militærlæge Sir Edward (”Weary”) Dunlop, der under krigen var kommandant i Hintok-lejren. Han og hans kolleger gjorde en stor indsats for at hjælpe de syge krigsfanger trods fortvivlende arbejdsvilkår.
Den anden tavle er opsat til minde om Dunlop, der døde i juli 1993. Den er fra april 1994, hvor hans aske efter hans eget ønske blev spredt i dette pas. Teksten på denne tavle, der blev afsløret af hans sønner, er kun på engelsk.

Et smukt mindesmærke
Næsten al vegetation i passet er fjernet for at gøre ruten passabel, men et enkelt træ har fået lov til at blive stående lige midt i den anden sektion. Det er nok mere end 50 år gammelt og rejser sig højt mod himlen - højere end det bjerg, der er delt i to af den kunstige kløft fra 1943.
Morris’ forslag fra 1983 er blevet til virkelighed. Projektet kom efterhånden til at omfatte flere forskellige elementer, og det varede længe, før det hele blev realiseret. Men resultatet er - efter min mening - meget vellykket.
Det lille museum og den fire kilometer lange vandresti udgør tilsammen et smukt mindesmærke for de mange allierede krigsfanger og tvangsudskrevne asiater, der døde i Hell Fire Pass og andre steder langs med denne jernbane under Anden Verdenskrig.


Fakta
Australian Government, Department of Veterans’ Affairs
Office of Australian War Graves
Internet: www.dva.gov.au
Hell Fire Pass Memorial Museum
Åbningstid: Alle dage klokken 9-16 (lukket på thailandske helligdage)
Entré: Gratis adgang

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. sep. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp