I oktober 2003 udkom Carl Erik Bays bog Kulturradikale Kapitler, der behandler en vigtig strømning, nykantianismen i dansk åndsliv, ud fra en materialistisk synsvinkel
af Lars U. Thomsen, Esbjerg.
Svar til Terkild Marker på læserbrev i Arbejderen den 28. august:
Tak for dit positive svar, på opfordringen om et tværpolitisk initiativ, til fremme af dialektikken og materialismen. Når man følger mediernes behandling af filosofiske og kulturelle spørgsmål, er det materialistiske standpunkt næsten udelukket på forhånd.
Lad mig give et eksempel.
I oktober 2003 udkom Carl Erik Bays bog Kulturradikale Kapitler, der behandler en vigtig strømning, nykantianismen i dansk åndsliv, ud fra en materialistisk synsvinkel.
Udover Information, Kristeligt Dagblad og Dagbladet Arbejderen, er der ingen andre, der har anmeldt bogen. Henvendelser som jeg har rettet til Weekend-avisen og Politiken forbliver ubesvarede. Et læserbrev til Politiken, med spørgsmål om hvornår den vil blive anmeldt, returneres med den lakoniske besked, at der på grund af pladsmangel...
Det er selvfølgelig kun et enkelt eksempel og der kunne nævnes mange andre. Derfor er Terkild Markers ide om et netværk, der kan udbrede interessen ad andre kanaler udmærket, og jeg er gerne til rådighed som kontaktperson på adressen: Østergade 19, 3, 6700 Esbjerg, tlf. 75 15 68 42 eller e-mail: larsulrik_1@hotmail.com
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278