Både Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen spiller fortsat en helt central rolle for modstanden mod EU og mod den kommende EU-forfatning

af Rune Lund, 27 år, medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse og arbejdsudvalg, folketingskandidat for Enhedslisten og statskundskabsstuderende.

Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen gik tilbage ved EU-parlamentsvalget. Dette skyldes mange ting, blandt andet at mange socialdemokratiske vælgere denne gang ikke havde muligheden for aflevere en proteststemme mod Poul Nyrup. En anden forklaring er ganske givet, at det primært har været unionsmodstandere og - skeptikere, der udgør de over 50 procent af den danske befolkning, der valgte ikke at stemme.
En tredje forklaring er dog også, at bevægelserne er blevet fanget af en udvikling, hvor EU har fået stadig mere magt.
Bevægelsernes karakter som tværpolitiske organisationer gør, at det primære omdrejningspunkt for den politiske argumentation foregår ud fra en ja-nej-skala med demokratispørgsmålet i centrum. Og sådan skal det også være.

Gået til partierne
Desværre har der været en udvikling, hvor EU og EU-parlamentet har fået stadig mere magt. Det betyder, at bevægelserne i stadigt stigende omfang også har måttet bevæge sig ind på politiske emner, der traditionelt hører til på en venstre-højre-skala. For eksempel i forhold til miljøpolitik og solidaritet med den tredje verden. Jo mere magt EU har fået gennem årene, desto tydeligere har tendensen været.
Men jo mere bevægelserne argumenterer ud fra en venstre-højre-skala, desto mere kommer de også til at ligne de almindelige partier. Det har for eksempel gennem store dele af EU-valgkampen været svært at skelne JuniBevægelsen fra SF. Og i den situation har mange vælgere nok valgt at stemme på 'den ægte vare' - hvilket vil sige det parti, de plejer at stemme på.
Men selvom bevægelserne er gået tilbage stemmemæssigt, så er det dog stadig et uomgængeligt faktum, at der på tværs af partiskel her i landet er en særdeles udbredt skepsis og modstand mod EU-projektet.
Folkebevægelsen og JuniBevægelsen er derfor - trods tilbagegangen - stadig garanter for, at denne utilfredshed med EU kan få et folkeligt udtryk, da de forenede ja-partier har en usædvanlig arrogant attitude over for den brede folkelige modstand over for EU.

Forsat central rolle
Det kan umiddelbart lyde som en søforklaring, at folk kan bakke en bevægelse op, selvom de ikke stemmer på den, men det er ikke desto mindre helt sikkert, at selvom bevægelserne gik tilbage ved EU-valget, så er der stadig rigtig mange mennesker, der vil lytte til de to bevægelsers argumenter, når vi skal stemme om EU-grundloven.
Derfor spiller både Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen fortsat en helt central rolle for modstanden mod EU og mod den kommende EU-forfatning. Og derfor er der al mulig grund til at støtte bevægelserne så meget som muligt i den fortsatte kamp mod EU.