Fagbevægelsen er den eneste organisation i det danske samfund, der har muligheden for at udløse den kraft, der kan gennemtvinge en anden politik

af Jørgen Petersen, formand for DKP/ML
Arbejdsgiverne er frække i øjeblikket. Rigtigt frække. Inspireret af situationen på det tyske arbejdsmarked har direktør Torben Anker Sørensen fra Lindøværftet rejst kravet om indførelse af en 40 timers arbejdsuge, uden lønstigning naturligvis. Samtidigt kræves det, at arbejderne opgiver strejkevåbnet.
Hvis de danske arbejdspladser skal bevares, er 40 timers arbejdsuge nødvendig, lyder truslerne også fra Direktør Kim Graugaard fra Dansk Industri.
Som forventet har statsminister Anders Fogh Rasmussen blandet sig i debatten med det råd, at de ansatte kæmper for retten til efteruddannelse, i stedet for højere løn.
Der er brug for et politisk modspil, for at stoppe tilbagerulningen af de resultater arbejderbevægelsen har vundet gennem årtiers kamp.

Danmark skævvrides
Monopolerne har høstet rekordprofitter. Men de vil have mere. Derfor svinger de pisken, godt hjulpet på vej af den borgerlige regering. Danmark har aldrig været mere rigt end i dag. Men den danske overklasse er ikke meget for at bidrage til fællesskabet, og de store udenlandske monopoler betaler stort set ingen skat.
Den borgerlige regerings skattelettelser kom først og fremmest de økonomisk bedst stillede i det danske samfund til gode. De arbejdsløse, bistandsmodtagerne og de lavest lønnede fik ingenting. Skattelettelserne kostede otte milliarder kroner. For disse penge kunne man have ansat over 25.000 mennesker i den offentlige sektor. Det havde givet både beskæftigelsen og velfærden et tiltrængt løft.
Det forbigås stort set i tavshed, at selskabsskatten i Danmark er sænket med 40 procent de seneste 15 til 20 år. Samtidigt har regeringen igen forlænget de favorable aftaler med A. P. Møller omkring den danske Nordsøolie, som betyder at milliarderne, som retteligt hører hjemme i statskassen, strømmer ind i pengetanken hos landets rigeste mand.

Stop den borgerlige regering
Det kommende folketingsvalg rykker ubønhørligt nærmere. Med regeringsomdannelsen har Anders Fogh Rasmussen fjernet nogle af de mest udskældte og nedslidte ministre, i forhåbning om at det kan stoppe nedturen i meningsmålingerne.
Den borgerlige regerings største svaghed er imidlertid ikke dårlige ministre, men derimod at den har en dårlig og asocial politik. Den bliver der ikke lavet om på. Den borgerlige regering vil også fremover følge USA's krigskurs, som en dikkende hale på en glubsk pittbul.
VK-regeringen kom til magten med løfter om at forbedre velfærden. Men løfterne er aldrig blevet realiseret. Den borgerlige regering er ved at realisere Anders Fogh Rasmussens drøm om en minimalstat. Den har gjort det til sit varemærke at beskære, udlicitere og privatisere den offentlige sektor, i fuld overensstemmelse med EU's politik.
Med den kommende kommunalreform vil angrebene på velfærden og den offentlige sektor blive styrket, blandt andet gennem en udbygning af de såkaldte frit-valgs-ordninger. Inden for ældreområdet, hvor regeringen allerede har satset på disse ordninger, er der kun et begrænset antal brugere som vælger de private firmaer. Alene administrationen har kostet kommunerne 530 millioner kroner. De kunne være brugt langt bedre til at forbedre omsorgen for de ældre.

Kapitalismens fallit
Med de enorme økonomiske muligheder der ligger i et rigt samfund som det danske, burde helt elementære menneskerettigheder som arbejde, en bolig man kan betale, uddannelse, sundhed og en generel social tryghed være selvfølgeligheder. Udviklingen går imidlertid den forkerte vej.
Efter socialismens sammenbrud blev styrkeforholdet mellem klasserne i det danske samfund markant ændret. Arbejderklassen og dens organisationer er under et voksende pres. Fyringerne kommer, hver gang kapitalismens krise skærpes og virksomhedernes profit er truet. Samtidigt er der skåret skive for skive af velfærden. Den kan aldrig reguleres på markedsbetingelser. De sidste år har meget tydeligt vist, at kapitalismen har vist sig ude af stand til at løse de grundlæggende samfundsproblemer.
Det er på ingen måde et specielt dansk fænomen. Nyliberalismen trækker dybe spor over alle kontinenter. FN har netop offentliggjort en opgørelse over den voksende fødevaremangel. Den viser, at over 800 millioner mennesker i verden sulter. Der er det højeste tal i menneskehedens historie. Alle disse mennesker kunne sikres en menneskeværdig tilværelse for en brøkdel af verdens militærudgifter, der nu er på vej mod 1000 milliarder dollars. Men det sker ikke, fordi udviklingen i stadig højere grad styres af nogle få hundrede rovgriske monopoler. De har hver for sig mere magt end flertallet af verdens lande.

Kommunisternes bud
Også i Danmark er rigdommene skævt fordelt. Under ti procent af befolkningen ejer 50 procent af samfundsrigdommen. Den voksende skævvridning af det danske samfund er ikke en naturlov. Det er muligt at gå en anden vej Kommunisterne ønsker at udbygge velfærdssamfundet. Vi ønsker at styrke hele det solidariske afsæt i samfundet, som EU-tilhængerne i det danske Folketing systematisk har undergravet. Vi kæmper for en stor offentlig og skattefinansieret sektor, hvor alle er garanteret lige muligheder uanset indtægter og formue.
DKP/ML mener ikke, at det er tilstrækkeligt at erstatte Anders Fogh Rasmussens sorte kabinet med en socialdemokratisk ledet regering, hvis den grundlæggende set fører samme politik. Vi har ikke glemt, at de mest omfattende privatiseringer og udliciteringer af den offentlige sektor og velfærden startede allerede under den tidligere socialdemokratiske regering.
Socialdemokratiet og de borgerlige partier stod samlet bag udsalget af Danmarks nationale selvbestemmelse med integrationen i EU. Og de vil stå skulder ved skulder når EU's nye forfatning sendes til folkeafstemning.
Fagbevægelsen var rygraden i at opbygge velfærdssamfundet. Det er den eneste organisation i det danske samfund, der har muligheden for at udløse den kraft, der kan gennemtvinge en anden politik. For at udløse denne kraft kræver det, at fagbevægelsen ikke binder sig op på at føre valgkamp for partier, der ikke engang har givet tilsagn om at støtte de politiske krav, som er rejst.
Kommunisterne samarbejder med alle, der vil være med til at forsvare demokratiet, velfærden og Danmarks nationale selvbestemmelse.
Da den danske arbejderbevægelse blev grundlagt, satte den opbygningen af et socialistisk samfund som sit langsigtede mål. Kommunisterne har fastholdt denne målsætning. Vores mål er et socialistisk velfærdssamfund uden udbytning og undertrykkelse, som i sidste ende er det eneste virkelige alternativ til kapitalismen.