Vi har i Indvandrerrådgivningen et stigende antal sager med etniske unge der er udsat for dumpning i deres forældres fædreland

af Leif Randeris, kontorleder Indvandrerrådgivningen Århus
Vi er ikke i tvivl om, at de næste par år bliver det et stort problem.
Ingen i Danmark har et reelt overblik over omfanget af disse såkaldte genopdragelsesrejser eller ophold, men der må sidde pædagoger, socialrådgivere, lærere og de ansvarlige politikere rundt omkring i Danmark, som ved de har svigtet etniske børn og unge, mener vi i Indvandrerrådgivningen.
Der er i juni måned fremkommet en undersøgelse fra den norske menneskerettighedsorganisation Human Rights Service (HRS) som siger, at ca 4000 pakistanske og somaliske børn og unge og et par tusinde andre er sendt til hjemlandene med henblik på genopdragelse og giftermål.
Disse tal er svære at omsætte til danske forhold, men meget kan tyde i den samme retning, hvor vores gæt vil være, at cirka et tusinde børn og unge i Danmark bliver sendt til genopdragelse og tvangsægterskaber. I alle tilfælde er det et stort og ukendt antal, alt for stort.
I Indvandrerrådgivningen mener vi, man skal være forsigtig med at sætte lande på, dog er det et faktum, at i Norge er antallet af pakistanere og somaliere større end i Danmark, cirka en tredjedel. Der er ingen tvivl om, at det mellemøstlige bliver glemt. Mange etniske forældre har grundlæggende ingen tillid til, at vort samfundssystem kan hjælpe et ungt menneske, der er eksempelvis er kommet ind på en kriminel løbebane. Her høres det for ofte, at det vil hjælpe mere at sende den unge til hjemlandet.
Vi har her i Indvandrerrådgivningen adskillige eksempler på etniske børn og unge, der er hjemsendt til en eller anden form for genopdragelse. Herudover er der de efterhånden mange sager kendt gennem pressen. Eksempelvis de to libanesiske piger fra Århus Kommune.
Et andet problem er, at ministerierne og landets kommuner tilsyneladende ikke har indsigt eller en politik, der kan hjælpe disse ulykkelige etniske børn og unge. Og ligeledes er det noget flydende, hvorledes en kommune reagerer på udmeldelse eller udeblivelse fra skoleundervisning. Vi skal opfordre regeringen og de relevante ministerier, til at øge bevillinger til rådgivninger og oplysning om dette problem.
Vi svigter disse etniske børn og unge groft. Der er åbenbart ikke en ligeværdighed gældende for disse etniske børn og unge, rimelighed og love omfatter åbenbart ikke dem, for slet ikke at tale om konventionerne med menneske- og børnerettigheder, Danmark har underskrevet.
Børnene skal også ifølge service-, folkeskole- og straffeloven beskyttes mod overlast af enhver art, uanset race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller andre opfattelser. Serviceloven er gennem politikerne i det sidste halve år blevet opreklameret til at børn skal høres. Myndighederne sørger ikke for, at etniske barn eller unge bliver hørt, om han eller hun vil forblive i Danmark, men det hænger nok sammen med en for mange kommuner alt for dyr tvangsfjernelse, konstaterer vi i Indvandrerrådgivningen.
Vi vil til enhver tid påstå, at et ungt menneske, uanset etnicitet, der bliver sendt til forældrenes fædreland - i princippet et fremmed land - for genopdragelse og bortgiftning, bliver udsat for en meget stor og urimelig overlast og uretfærdighed. Og ikke nok med det, den danske stat kan ikke bedømme situationen og sætte ind med nødvendige foranstaltninger, når de først er i hjemlandet.
Rigtig mange af disse etniske børn og unge er i øvrigt danske statsborgere, men uanset statsborgerskab, så gælder vore love og de underskrevne konventioner ligeværdigt for dem, såsnart de har ophold i Danmark. Der skal ikke forskelsbehandles. Når vi svigter, så svigter vi os selv i det danske samfund, disse etniske børn og unge udsat for dumpning i det gamle fædreland vil fremover føle sig totalt svigtet af vort samfund. De vil i hvert fald ikke blive integreret i det danske samfund, når de engang vender hjem, ugift eller gift, hjernevasket, voldtaget og bortgift som en handelsvare.
Indvandrerrådgivningens opfordring til pædagoger, socialrådgivere, lærere og politikere skal være: Det er diskriminerende og forskelsbehandlende, at tage hensyn til forældrene med en begrundelse om kulturhensyn, alle konventioner siger det modsatte. Vi skal leve op til det ansvar, som er pålagt os alle igennem lovene, vi må og skal hjælpe disse omsorgssvigtede børn og unge.