Vi kan og vi skal samle stemmer, medlemmer, aktive kræfter og fremtidige kandidater fra andet end de vante kredse

af Ib Roslund, København
I Dagbladet Arbejderen er der opstået en debat om forsvar for det tværpolitiske grundlag for Folkebevægelsen mod EU. Situationen har en sådan grad af alvor, at debatten efter min helt personlige mening - og denne tekst skal udelukkende opfattes som udtryk min egen private mening - må forspilde sig i en ufrugtbar retning.
13. juni 2004 blev Folkebevægelsen mod EU udslettet - for en stund. De første timer af valgaftenen stod liste N til at miste sit ene mandat i EU-parlamentet. Men vi overlevede med nød og næppe. Vi mistede knap 32 procent eller 45.723 stemmer og fik genvalgt Ole Krarup for tredie gang.
JuniBevægelsen mistede cirka 45 procent eller 145.581 stemmer. Det kostede dem to af deres tre mandater. Det var de ikke foreberedt på, og derfor er deres situation for tiden betydeligt svagere end Folkebevægelsens.
Samlet set er det udenfor enhver diskussion, at EU-kritikkens tværpolitiske bevægelser - såvel den klare og konsekvente som den uklare og tvetydige - led et alvorligt nederlag. Det er ikke gavnligt for den fælles kamp for et nej ved den kommende folkeafstemning om EU-grundloven.
Hvordan kunne det gå galt? Har EU-modstanden mistet sit folkelige rodfæste? Er vælgerne blevet urokkelige tilhængere af EU?
I maj måned foretog Gallup en undersøgelse foranlediget af Folkebevægelsen mod EU. Her blev deltagerne stillet overfor valget mellem tættere nordisk samarbejde med samarbejdsforhold til EU som Norges eller fortsat medlemskab af EU. 51 procent foretrak Norden.
Alligevel fik de to EU-kritiske bevægelser kun 14,3 procent af stemmerne. Hvorfor?
Til Dagbladenes Bureau har valgforsker Roger Buch udtalt, at 'tidligere kunne nej-bevægelserne entydigt køre på venstrefløjsdyder, men i dag er der EU-modstandere til både højre og venstre. De skal nu også lige pludselig kunne mobilisere højreorienterede EU-modstandere.'
Højreorienterede? Jamen, vil bukserne så ikke revne på EU-modstanden? Det behøver de slet ikke at gøre. Så længe mobiliseringen gælder tolerante og demokratisk sindede kræfter, så kan EU-modstanden samle bredt - også på det valggrundlag Folkebevægelsen har i dag. Det er et grundlag som bygger på de folkelige, demokratiske, sunde og sociale værdier som i langt højere grad har været fundamentet i det danske og nordiske samfund end så mange andre steder i Europa.
Vi har ikke levet i et perfekt nordisk paradis eller utopia, men de bedste elementer af vort samfund er ikke desto mindre værd at slås for - for fornuftige og tolerante mennesker såvel på venstrefløjen som blandt socialdemokrater og borgerlige.
Gallup-målingen i maj viste, at Norden foretrækkes fremfor EU af 55,1 procent af Socialdemokraternes vælgere, 68,8 procent af SF's vælgere og 43,6 procent af Venstres vælgere. Mange EU-kritiske socialdemokrater har uden tvivl spildt deres stemme på liste A, SF'ere på liste F og borgerlige på diverse borgerlige lister.
Ganske simpelt fordi, at vi ikke har taget nødvendigheden af den tværpolitiske bredde alvorligt nok. Vi kan og vi skal samle stemmer, medlemmer, aktive kræfter og fremtidige kandidater fra andet end de vante kredse. Vi skal smide den lidt for ensidige venstrefløjskasket, som Roger Buch opfordrer til. Vi skal i direkte tale med de forsømte vælgergrupper - samtidigt med at vi fastholder rodfæstet i de traditionelle grupper.
Det er min opfattelse, at en prioritering af kræfterne i denne retning er langt det vigtigste. Det er bare min mening.