Den nye traktat om forsvaret af Grønland har demokratisk underskud. Hemmelighedskræmmeriet om Thulebasen fortsætter.

af Holger Terp
Dansk sikkerhedspolitik har efter min mening altid været en sær størrelse, specielt hvad angår demokratisk deltagelse i beslutningsprocessen og særligt vedrørende forholdene i Grønland.
Det begynder under anden verdenskrig, hvor det grønlandske landsråd holder møde en måned efter tyskerens besættelse af Danmark. På den lukkede del af mødet i Godhavn diskuteres 'de altovervældende og knuende Begivenheder den 9. April i vort Moderland' og 'Forholdet til Amerika'. Grønlænderne accepter, at det af den danske gesant i USA, Henrik Kauffmann, oprettede firma American Danish Greenland Commission, får monopol på import og eksport til og fra Grønland.
Året efter besættelsen underskriver Kauffmann og den amerikanske udenrigsminister Cordell Hull, en traktat, hvorefter USA, skønt officielt stadig neutral, overtager forsvaret af Grønland. Amerikanerne frygter, at tyskerne skal benytte Grønland som udgangspunkt for en offensiv mod USA. Aftalen tillader USA at oprette flyvepladser, radiostationer, og metrologiske stationer, bygge havne, veje, fæstningsanlæg, samt leje de fornødne områder dertil.

Reelt uopsigelig
Baseanlæggene hører under amerikansk jurisdiktion, mens den danske suverænitet over Grønland stadig respekteres; dog med den begrænsning, at Artikel X reelt indeholder en uopsigelsesklausul: 'Overenskomsten skal forblive i kraft, indtil der er enighed om, at de bestaaende farer for det amerikanske kontinents fred og sikkerhed er ophørt. Overenskomstens ændring eller ophør skal da gøres til genstand for forhandlinger mellem de to regeringer, hvorefter hver af disse skal have ret til at tilkendegive den anden part, at overenskomsten ønskes bragt til ophør, i hvilket fald overenskomsten ophører 12 måneder efter, at den pågældende tilkendegivelse er blevet modtaget af vedkommende part'.
Begrænsningen ligger i formuleringen: 'Overenskomsten skal forblive i kraft, indtil der er enighed om, at de bestaaende farer for det amerikanske kontinents fred og sikkerhed er ophørt'.
Overenskomsten ratificeres af den danske Rigsdag i 1945 og genforhandles i 1951.

Danske politikere turde reelt ikke gøre noget ved 1941 overenskomsten efter anden verdenskrig. De havde set, hvordan briterne havde mistet deres indflydelse i Mellemamerika og Sydamerika efter første verdenskrig, og frygtede vel at en amerikansk besættelse af Grønland var en reel mulighed, som man ikke ville kunne stille noget op imod.
Grønland var en dansk koloni frem til stadfæstelsen af 1953-grundloven.
Genforhandlingen ti år senere af 1941 overenskomsten om forsvaret af Grønland er et usædvanligt politisk lærestykke i flere kapitler.
Den normale fremgangsmåde ved vedtagelse af et lovforslag er, at først udsender en politiker en prøveballon, ideen prøves af i medier og i folketingssalen. Lovforslag skrives og behandles i udvalg, hvorefter der skrives betænkning og lovforslaget vedtages. Er det et emne af stor samfundsmæssig betydning kan der endog nedsættes en undersøgelseskommission, hvor spørgsmålet drøftes af fagfolk, politikere og almindelige mennesker.
Dette gælder dog ikke i den danske sikkerhedspolitiske debat, specielt ikke efter politikernes hasteindmeldelse af Danmark i Atlanpagten (NATO) i foråret 1949:

Forsvarsaftalen af 1951
Overenskomst i henhold til Den nordatlantiske Traktat mellem regeringerne i Kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater om forsvaret af Grønland underskrives 27. april 1951, knapt ti år efter den første aftale.
Ifølge aftalens artikel II skal USA kunne bistå Danmark 'ved oprettelsen og/eller driften af de forsvarsområder om hvis nødvendighed for udbygningen af forsvaret af Grønland og den øvrige del af det nordatlantiske traktatområde de to regeringer måtte blive enige'.
I Artikel V sikres USA ret til 'fri adgang til og færden mellem forsvarsområderne (baser) overalt i Grønland, herunder territorialfarvandene, til lands, til søs og i luften'.
I artikel VI er USA forpligtet til at 'udvise behørig respekt for alle love, bestemmelser og sædvaner, som vedrører den stedlige befolkning og Grønlands indre administration'.

Folketinget sat af
Folketingets udvalg skriver betænkning den 30. maj 1951 - efter overenskomstens underskrivelse:
Folketingets udvalg afgiver betænkning om 'Forslag til rigsdagsbeslutning i anledning af den i København den 27. april 1951 undertegnede overenskomst i henhold til Den nordatlantiske Traktat mellem regeringerne i Danmark og Amerikas forenede stater om forsvaret af Grønland': 'Udenrigsministeren har givet tilsagn om, at regeringen, såfremt der skulle blive spørgsmål om foranstaltninger, der ændrer det grundlag, på hvilket rigsdagens tilslutning er indhentet, da vil drøfte sagen med rigsdagens udenrigspolitiske nævn'.
Udenrigsministerens tilsagn er en anelse forsinket i forhold til den normale parlamentariske fremgangsmåde.
Rigsdagen godkender 1. juni 1951 aftalen mellem Danmark og USA om 'forsvaret af Grønland'. 1941-traktaten ophæves med den nye overenskomst og byggeriet af Thulebasen går igang.
De hemmelige bilaterale aftaler mellem USA og Danmark om 'Defence of Greenland' (DA-006 og DA-007) offentliggøres ikke i Dansk Udenrigspolitisk Instituts hvidbog om Grønland under den kolde krig og er mig bekendt stadig ikke offentliggjort.
Kilden til de stærkt hemmelige trakter er en nedgraderet liste fra USA's militære hovedkvarter i Europa, som jeg har i fotokopi i mit arkiv.
Et dobbeltspil om dansk-amerikansk sikkerhedspolitik i Grønland, der har fået stor betydning som base og lyttepost midt imellem USA og Sovjetunionen, tager sin begyndelse med forsvarsaftalen fra 1951. Det drejer sig først og fremmest om kernevåbenpolitik i den kolde krigs tidlige fase.
Dobbeltspil, fortielser og løgne kan anskueliggøres med disse stikord:
Vildledningen omkring tvangsforflytningen; Hingitaq 53.
USA's atomvåben i og omkring Grønland i strid med den danske atomvåbenpolitik.
Brintbomeulykken 1968 og behandlingen af stråleramte Thulearbejdere,

Historien gentager sig
Og nu skal vi til det igen.
Danmark, Grønland og USA underskrev for to uger siden en ny traktat om forsvaret af Grønland. Jeg erindrer ikke, at traktatudkastet har været til høring eller til debat i folketingssalen for slet ikke at tale om at den er debatteret af vælgerne, hverken i USA eller Danmark.
Nu står vi igen i en situation, hvor befolkningen ikke aner, hvad regeringen og USA har skrevet under på. En modernisering af Thuleradaren til offensiv anvendelse i amerikansk rumkrigsførsel, rettet mod Rusland og Kina? For som den danske ambassade i Washington skriver på sin hjemmeside: 'Disse aftaler muliggør opdatering af radarfaciliteterne ved Thulebasen som vil støtte det amerikanske missilskjold'.

Traktaten på udenrigsministeriets hjemmeside er endnu ikke oversat, og her er der kun plads til enkelte bemærkelsesværdige elementer:
A: Traktaten fastslår at Thulebasen er den eneste base i Grønland. Alle andre amerikanske baser er tilsyneladende rømmet.
B: 'I usædvanlige tilfælde af militære flys landinger i Grønland uden for lufthavne konsulter og informerer De forenede staters myndigheder Kongeriget Danmarks regering, herunder Grønlands hjemmestyre for at sikre den nødvendige beskyttelse af miljøet og jagtområder i Grønland.'
C: 'De forenede staters regering (vil) konsultere og informere Kongeriget Danmarks regering, herunder det grønlandske hjemmestyre forud for iværksættelsen af betydningsfulde militære operationer eller faciliteter i Grønland.'

Ildelugtende mystik
Der står ikke en lyd direkte i den offentliggjorte aftale om opgradering af Thule-radaren til amerikanernes fremtidige missilskjold - eller for den sags skyld om opgradering af instrumenter til anvendelse af kernevåben, med mindre at der reelt er en blancockeck i formuleringen: 'De forenede staters regering (vil) konsultere og informere ... forud for iværksættelsen af betydningsfulde militære operationer eller faciliteter i Grønland'; disse har tilsyneladende ikke fundet sted endnu at dømme efter den sproglige fremtidsform.
Mystikken breder sig, da den danske ambassade i en pressemeddelse netop på Hiroshimadagen 2004 som nævnt fastslår, at: 'Disse aftaler muliggør opdatering af radarfaciliteterne ved Thulebasen som vil støtte det amerikanske missilskjold'.
Man må undre sig over, at danske diplomater kan tolke forsvarsaftalen således, med mindre der i lighed med 1951-aftalen er hemmelige tillægsaftaler i 2004 aftalen.

Kronikken er forkortet og redaktionen har indsat mellemoverskrifter.