Nye tal for beskæftigelsen i USA giver dybe panderynker i Bush-administrationen.

af Karen Sunds
De nye tal for, hvordan beskæftigelsen udvikler sig i USA, er ikke opløftende læsning for præsident Bush.
Økonomerne havde samstemmende forudsagt, at der i juli ville komme 240.000 nye job i den amerikanske økonomi. Men det viste sig i stedet at blive til sølle 32.000 nye arbejdspladser.
Statistikken er blot endnu et tegn på, at det 'buldrende' opsving i den amerikanske økonomi, efter få måneder i foråret er begyndt at hoste gevaldigt.
Den høje arbejdsløshed er et stigende problem for præsident Bush, der håber på at blive genvalgt som præsident den 2. november. Siden Bush kom til magten i januar 2001, er der mistet over en million arbejdspladser.

Forbruget falder
Og der er ikke meget hjælp at hente i de øvrige økonomiske nøgletal. Således er det private forbrug nu også begyndt at falde i USA. Privatforbruget udgør i runde tal to tredjedele af den amerikanske økonomi, og det har hidtil været den motor, der har holdt økonomien kørende.
I de sidste år har den gennemsnitlige amerikaner forbrugt 105 kroner, hver gang han har tjent 100 kroner. Hullet er typisk dækket ind ved at tage lån i huset. Resultatet er en enorm gældsstiftelse, og et boligmarked, der er rødglødende med kunstigt høje priser. I de sidste fire år er den samlede gældsstiftelse til forbrug steget med hele 40 procent.
Men nu ser det ud til at selv den amerikanske forbruger er ved at miste troen på, at det kan gå meget længere. I juni faldt privatforbruget direkte, og også de store detailkæder som Walmart og andre melder om en markant nedgang i salget i juli.
- I USA har forbrugernes lånelyst sammen med skattelettelser drevet væksten. Men lønnen er ikke fulgt med, og nu begynder de amerikanske forbrugere at ramme kreditloftet, siger Jacob de Tusch-Lec til Børsen. Han er chefstrateg hos finanshuset Merrill Lynch.

Udflagning
De få nye job der er blevet skabt i den amerikanske økonomi, er kendetegnet ved, at de opstår indenfor servicesektoren, og at det typisk er midlertidige ansættelser.
Således falder beskæftigelsen generelt indenfor industrien, der også melder om fald i ordrebeholdningen.
Faldet i industribeskæftigelsen hænger dog også nøje sammen med, at der udflages arbejdspladser som aldrig før. Amerikanske virksomheder flytter produktion til Kina og det øvrige Asien.
Det er nu også blevet et stort tema i valgkampen. Bush's modstandere beskylder præsidenten for, at han ikke har rørt en finger for at standse den omfattende udflagning af job og konkurrencen fra lavtlønslande.
Der findes et politisk indgreb, som kunne rette op på både beskæftigelsen og handelsbalancen: Nemlig at pålægge de store koncerner restriktioner, så de ikke uden videre kunne udflage produktionen. Men den tanke har næppe strejfet Bush-administrationen.

Straftold
Til gengæld har den amerikanske regering taget skridt til at pålægge en række kinesiske varer en straftold på helt op til 50 procent. Det er især den amerikanske møbelindustri, der er trængt. Ifølge Wall Street Journal har 35.000 møbelarbejdere mistet deres arbejde i de seneste år.
Imidlertid er den amerikanske regering også her i indtil flere dilemmaer: For det første ønsker Bush ikke at lægge sig ud med de mange amerikanske firmaer, som allerede har placeret dele af produktionen i Kina, ved at pålægge dem told.
For det andet er det farligt for USA at tirre Kina med handelsbarrierer. Den kinesiske centralbank er nemlig en af USA's allerstørste kreditorer, fordi Kina i stor stil har opkøbt amerikanske statsobligationer, som finansierer det amerikanske statsunderskud. Kina kan bogstavelig talt trække fødderne væk under Bush, hvis de ønsker det. Alan Greenspan har direkte advaret mod at løbe denne risiko.
Bush drømmer om at levere økonomiske resultater i form af vækst og beskæftigelse inden 2. november. Men han sidder i saksen. Der er meget lidt, han kan gøre.