Jeg er selvfølgelig forpligtet af det valggrundlag, som Folkebevægelsen har vedtaget og som jeg har opstillet på grundlag af

af Søren Søndergaard, Enhedslisten
Kære Karen Sunds
Tak for dine spørgsmål til mig i din kommentar i tirsdags (17/8-04). Selvom jeg nok synes din tone er noget forudindtaget og ufordragelig, vil jeg meget gerne forsøge at svare.
Da meget af din kritik er bygget op omkring en ugekommentar fra SAP's forretningsudvalg vil jeg imidlertid godt starte med at slå fast, at jeg hverken er medlem af dette eller altid enig med dets synspunkter, for slet ikke at tale om alle formuleringer. Så hvis du vil diskutere med SAP's forretningsudvalg, må du altså stille spørgsmålene direkte til dem.
For det første spørger du hvorfor jeg er medlem af Folkebevægelsen, hvis jeg er 'fuldstændig uenig' i organisationens erklærede formål. Men det er jo din påstand, at jeg er uenig i Folkebevægelsens formål. Jeg er imod EU, jeg er for dansk udmeldelse og jeg er for en tværpolitisk bevægelse, som kan samle alle EU-modstandere på grundlag af de sociale og demokratiske værdier, som fremgår af valggrundlaget.
For det andet spørger du hvordan jeg opfatter mine forpligtigelser overfor de mennesker som stemte på mig, 'hvis du på et tidspunkt måtte lande i Bruxelles'. Nu er det jo Ole Krarup, som repræsenterer Folkebevægelsen i EU-parlamentet, men derudover er svaret helt enkelt. I de sammenhænge hvor jeg måtte repræsentere Folkebevægelsen, det være sig på et offentlig møde eller i EU-parlamentet, da er jeg selvfølgelig forpligtet af det valggrundlag, som Folkebevægelsen har vedtaget og som jeg har opstillet på grundlag af.
For det tredje spørger du om jeg 'nogensinde har været enig i Folkebevægelsens valggrundlag'. Ja, nu var jeg faktisk selv med til at vedtage det på landsmødet sidste efterår. Selvfølgelig kan der være formuleringer her og der, som man er mere begejstret for end andre - det gælder vel for alle i en demokratisk organisation. Men som helhed er valggrundlaget et godt redskab til at vinde flere for EU-modstanden, hvilket jeg blandt andet oplevede på de mange valgmøder, som jeg deltog i op til EU-valget.
Og for det fjerde spørger du, om det alene var forsøget på 'at finde en anden taburet, der drev dig, når nu det ikke er muligt for dig at genopstille til Folketinget'.
Jeg skal undlade at forholde mig til mistænkeliggørelsen i spørgsmålet, men blot minde dig om det møde med repræsentanter for Folkebevægelsens ledelse, som blev afholdt før Folkebevægelsens landsmøde for at diskutere min eventuelle opstilling på liste N og hvor du selv deltog. For så vil du jo huske, at det tydeligt fremgik, at min eventuelle opstilling ikke var et privat projekt, men et tilbud fra Enhedslisten om at stille nogle kandidater til rådighed, som kunne hjælpe med at trække stemmer til Unions-modstanden. Og du vil også huske, at det på mødet blev slået fast, at jeg ikke ønskede at blive en af de tre spidskandidater, som blev sat øverst på Folkebevægelsens liste. Dette skulle vist give svaret på dit spørgsmål!
Afslutningsvis vil jeg godt beklage, at den nødvendige diskussion om hvordan vi styrker kampen mod EU i den kommende periode, er blevet gjort til en diskussion om min person. Så interessant er den ikke. Derfor vil jeg håbe at vi fremover kan bruge kræfterne på hvordan vi konkret kommer videre, blandt andet i aktiviteterne mod forslaget til Unions-forfatning.