Nu bliver der kun én indgang for borgeren. Sådan forsøger regeringen at sælge strukturreformen. Men det har været meget svært at få forklaringer på, hvordan det i praksis skal kunne lade sig gøre

af Line Barfod, MF, Enhedslisten
Det bliver i hvert fald ikke rart at være yngste medarbejder, der skal stå i kommunens kvikskranke og svare på spørgsmål.
Først kommer et par med et handicappet barn, der vil vide, hvordan de skal få de nødvendige hjælpemidler, hvor mange timers tabt arbejdsfortjeneste de kan få erstattet, hvis de selv passer barnet derhjemme, og hvilke specialbørnehaver der findes for børn med lige den type handicap.
Fem minutter senere skal samme medarbejder besvare spørgsmål fra en mand, der vil starte egen virksomhed som gartner, og som gerne vil vide, hvordan han bliver momsregistreret, hvilken indflydelse det får på hans dagpengeret, og hvilke særlige regler der gælder for gartnererhvervet.
Og en halv time senere kommer en grædende kvinde, der lige er blevet smidt ud af sin mand, og som nu står uden tag over hovedet. Hun vil gerne have akut hjælp til sig selv og sit barn og høre om sine rettigheder.
Selv ikke med nok så mange databaser, internetportaler og elektroniske formularer vil man kunne få én medarbejder, der kan tage sig af alle de mange forskellige typer sager borgerne henvender sig med. Derfor vil man som selvfølgelig stadig skulle i kontakt med mange forskellige offentlige kontorer.
Københavns Kommune har jo indtil nu både været både kommune og amt. Når man ser, hvordan det fungerer, er der ikke meget, der tyder på, at det bliver mindre indviklet og bureaukratisk for borgerne, bare fordi der kun er ét niveau, der skal behandle en sag. Der vil stadig være mange forskellige forvaltninger og kontorer.
Regeringens mantra om 'én indgang' er altså et blændværk, der formentlig skal skjule det egentlige formål med strukturreformen; nemlig at få skabt større kommunale 'markeder', så private firmaer kan overtage flere velfærdsopgaver.