Med den famøse Tamilsag in mente burde det ansvarlige Christiansborg i langt højere grad udvise samarbejdsvilje med Dansk Røde Kors uden ævl, udenomssnak og kværulanteri

af Jens G. Schou, dr. jur.
I Den Internationale Genevekonventions juridiske, forpligtigende officielle artikler af 12. august 1949 aflagde deltagernationernes præsidenter, statsministre og respektive forsvarsministre edsaflæggelse på, samvittighedsfuldt, punktligt, minutiøst og næstekærligt, at efterleve den undertegnede traktat.
Det skortede ingenlunde på de store ord, kan man vist roligt sige. Det blev betonet, højlydt og selvsikkert, at traktatens konstitutionelle ånd og bogstav var en følge og konsekvens af vestlig liberalisme i almindelighed samt af vestlig humanisme, åndsfilosofi, dialektisk tænkning, etik og moral i særdeleshed.
I ovenstående sammenhæng er det værd at bemærke, at Anden Verdenskrigs famøse horribiliteter, som kun fire år tidligere blev arkitekttegnet og søsat af selv samme selvglade, fagre Vesten, ikke så meget som med et enkelt ords nævnelse blev omtalt ved den overdådige Geneve-ceremoni.
Besynderligt, mærkværdigt - forbeholder man sig ret til at konstatere
Ministeriet Hans Hedtoft fra det uberegnelige, kapriciøse Socialdemokrati, der sad på regeringsmagten i perioden 1947-50, repræsenterede det officielle og arbejderfolkelige Danmarks intention: Fuldt ud at underkaste sig Genevekonventionens humanitære principper, inklusiv artiklerne med juridisk relevans til retslig gældende bestemmelser og vedtægter i krigssituationer.
Her er det ofte op til hver soldat, matros og officer at tænke selvstændigt, uden ordre fra et øvrestående militært hierarki, med henblik på undgåelse af eventuel menneskekrænkelse - jævnfør Genevetraktatens kapitler samt artikler om begåede krigsforbrydelser og om den effektive strafudmåling for slige kriminelle handlinger.
I Forfatningens juridisk bindende og forpligtigende slutdokument præciser des desuden koncist og utvetydigt, så selv en notorisk tumpe og dumrian måtte kunne begribe det, hvilke markante, lovhjemlede og udstrakte beføjelser de enkelte landes Røde Kors generalsekretariater besidder i spørgsmålet om løbende kontrol af Konventionens praktiske arbejde og virke. Det påpeges og understreges, at det formelle juridiske ansvar, som måtte tilgodese traktatens betingelsesløse overholdelse i enhver given situation, påhviler de medunderskrivende staters eksisterende regeringer og højesteretsinstitutioner.

Politistatsmetoder
Formålet var at fratage modet på den fascistiske bølle, inden han/hun, iført sin nations officielle uniform og rigsflag på sit ærme, tyr til sine rædselsgerninger. Enten i form af unødvendig likvidering af en såret og dermed ukampdygtig modpart (modparten skal ifølge de gængse regler derimod prompte overføres til sejrherrens eget sanitetslazaret, skal hurtigst muligt på operationsbordet, lægebehandles og efterfølgende sundt op velnærende bespises). Eller tyr til frastødelig hån af tilfangetagne soldater ved at tvinge dem til at udstille sig blottede samt ved at give ordre til omkringværende vagthunde seksuelt at krænke eller skamfere dem.
Nævnte er vaskeægte, kapitalistisk fascisme i renformat: Var det ikke netop dét - der spørges høfligt - en lamslået og målløs verdensoffentlighed for nylig var vidne til fra Den Islamiske Republik Irak, der for tiden ulovligt, uden FN's nødvendige mandat, er besat af krigselskende, fascistiske bøller fra USA, Danmark, England, Polen og andre besættelsesnationer?
Og er det ikke sådan - der spørges pænt - at netop omtalte fascistiske skarnsudskud udgør den kapitalistiske overklasses og det bestående småborgerskabs mislykkede genier?
En følgerigtig konklusion af ovenstående udmunder sagligt og objektivt i, at Dansk Røde Kors under ledelse af generalsekretær Jørgen Poulsen (det er en høj, ansvarsfuld post - skal jeg hilse og sige!) til hver en tid i døgnets 24 timer året rundt i embeds medfør er i sin fulde legitime, juridiske, moralske ret til at udtrykke berettiget kritik og argumenterede påtaler i forhold til den danske regering, hvis der forekommer forsætligt lovbrud på Den Internationale Genevekonventions bestemmelser og hensigtserklæringer.
Christiansborgs rovfugl og militære høg, Helge Adam Møller, konservativ (hvem ellers?) er på intet sæt berettiget til at tale truende, afvisende og nedladende til den danske Røde Kors generalsekretær, således som seerne oplevede det i dansk tv medio maj 2004, bare fordi det ikke passer den konservative gadeopkomling, hvad der ligger Jørgen Poulsen på sinde at kritisere.
Er Danmark under den nuværende borgerlige administration, måske godt i gang med at udvikle sig til en totalitær kapitalistisk politistat, i hvilken det frie menneskes samvittighed og moral hensynsløst og grusomt bliver trådt under fode?
Der spørges, der udbedes venligst svar fra den pensionerede jægersoldat i Næstved. Dén af Det Konservative Folkeparti forkælede og håbløse knægt skal i fremtiden klappe hesten og vare sig for, hvad han måtte ytre offentligt, hvis han vil beholde sit arbejde i Folketinget.

Brug af tortur
I det ophedede skænderi imellem Dansk Røde Kors og Ministeriet Anders Fogh Rasmussen var den danske offentlighed direkte vidne til, under hvilke hæslige former regeringen har forbrudt sig på Geneve-traktatens humanitære formålsparagraffer.
Nærværende sidestykke og mage må i mands minde - kan man besindigt påstå - anses som værende aldeles præcedensløst i sit undergravende, skandaløse omfang i forhold til dansk retssikkerhed og dansk internationalt renommé.
På grundlag af generalsekretær Jørgen Poulsens pålidelige oplysninger viser det sig, at den siddende regering latent har luret og ført den danske offentlighed bag lyset ved at udstede stiltiende bemyndigelse til udstationeret dansk militærpersonel henholdsvis i Afghanistan og Irak, om retsstridige og dermed kriminelle, retsforfølgelige overgreb i form af tortur mod en såkaldt 'skurk' og selvudråbt 'fjendtlig' modpart, der ingensinde har gjort nogen som helst fortræd. Det er soleklart, at modparten forsvarer sig mod aggression udefra.
Røde Kors generalsekretærens anklager i forhold til det ansvarlige Christiansborg er næppe dumpet ned fra en skyfri mirakuløs himmel.
I tilfælde af, at den selvoptagede regering, hvis ildelugtende selvros stinker, virkeligt tror, at majoriteten af danskere er dumme og ingenting ved, må den så sandelig tro om igen.

Konvention kan ikke bøjes
Med fast overbevisning siger vi til den danske regering:
Jeres tid er omme, såfremt I ikke grundigt tager jer sammen. Den Internationale Genevekonvention af 12. august 1949 kan ikke bøjes eller op/nedgraderes, ligegyldigt hvor meget de ydre præmisser for væbnede konflikters i reglen hektiske og sindsbevægende oplevelser end måtte friste til konjugation af konventionens regelsæt. Følgelig bør der i forceret tempo sættes et omgående punktum på de beskidte, usmagelige og bøddellignende menneskerettighedskrænkelser, som er uværdige for dansk retsbevidsthed og retstænkning.
Hvis Dansk Røde Kors' og Jørgen Poulsens dybt tragiske og forstemmende påstande om brud på Genevetraktaten ved en detaljeret undersøgelse (i nævnte forbindelse bør der snarest oprettes en uvildig ekspert-kommission på højst tænkelige officielle niveau) holder vand og dermed er bevisbare, må, dersom retssamfundets gængse retfærdighed tilgodeses, den samlede regering imødese og være forvisset om et uundgåeligt mistillidsvotum fra Folketingets opposition. Det kan danne optakt til en ny rigsretssag.
Med den famøse Tamilsag in mente burde det ansvarlige Christiansborg i langt højere grad udvise større samarbejdsvilje med Dansk Røde Kors uden ævl, udenomssnak, kværulanteri og underlødige retfærdiggørelser - under forudsætning af, at det med æren i behold ønsker at redde sig ud af selvskabt misére. Det er der imidlertid intet, der tyder på, regeringen agter: Hvad er det for et samfund og en verden, vi lever i?