De første kommuner er allerede i gang med at snakke udlicitering som en løsning på de nye kommunale opgaver

af Kirsten Normann, formand FOA Århus
En kommunalreform med visioner, tager udgangspunkt i hvilke opgaver vi ønsker løst, sikrer en tydelig ansvarsfordeling af opgaverne, og giver borgerne indblik i den politiske prioritering af opgaverne.
Der er ingen tvivl om, at netop diskussionen om opgaver - og måske især prioriteringen af opgaver - er en af de sværeste politiske arbejdsopgaver, men det er ansvarsforflygtigelse, at vælge løsninger som en kommunalreform, uden at tage stilling til opgaverne og kvaliteten af disse. Der er derfor al mulig grund til at se reformen godt efter i sømmene.
De seneste års nedskæringer i kommuner og amter betyder, at vitale områder som sundhed, uddannelse, ældrepleje, børnepasning, offentlig transport, veje og miljøområderne har svære vilkår. En kommunalreform løser ikke alene problemerne på disse områder - det gør kun en helhjertet prioritering af, at vi vil et givent serviceniveau.
Generelt kan man sige, at offentlig service, som tager udgangspunkt i standarder, hvor borgerne skal tilpasses systemet i stedet for en offentlig sektor, som er tilpasset borgernes behov, resulterer i buraukratisk offentlig service, hvor kassetænkning kan stortrives.
Hvad angår oplægget til en kommunalreform, så er der intet nyt under solen i den henseende. Der er stadig masser af plads til kassetænkning, hvor især kommunerne og staten kan tænke i økonomi og strategi på regionernes bekostning. Set i det lys er især regionerne en betænkelig størrelse. Opgaver og ansvar bør følges ad, men der er lagt op til en struktur, hvor regionerne udstyres med en indkøbsseddel, uden sikkerhed for, at de får penge nok til indkøbene, når 'hatten' har været rundt i kommuner og stat.
Det er i princippet det samme dilemma, som kommuner og amter er underlagt i dag. Med kommunalreformen flyttes opgaver blot til nye skuffer i nye kommoder. Der er ikke forinden omflytningen taget stilling til, om der er opgaver der ikke længere skal løses, eller om der er nye opgaver, der i fremtiden skal varetages. Det siger imidlertid sig selv, at en så omfattende flytning, vil være særdeles omkostningsfuld i sig selv - en udgift der også skal være plads til i de nye kommoder - men på bekostning af hvad?
Det bliver let at tabe vitale opgaver på gulvet. Når opgaver skifter 'ejermand' risikerer vi at miste værdifuld viden. På mange områder er der spændende udviklingsinitiativer i gang, som risikerer at blive sat i stå, hvis debatten alene kommer til at handle om 'streger og kroner', og det er der desværre meget der tyder på.
De første kommuner er allerede i gang med at snakke udlicitering som en løsning på de nye kommunale opgaver - et forhold der ofte har fået betydning for de ansattes løn- og ansættelsesforhold.
Herudover er der ikke meget at hente i reformen, når det gælder trygheden for de ansatte - og som sådan kan vi blive tvunget til at bruge energien på fastholdelse og udvikling af vores løn- og ansættelsesforhold. Det er ærgerligt, for der er et stort behov for at udvikle kvaliteten i den offentlige sektor, men kommunalreformen ligner snarere et afviklingsprojekt.