´Hvor mange palæstinensiske liv skal det koste´. Sådan lød spørgsmålet i ´Arbejderen´ den 29. maj, hvor vi demonstrerede mod besættelsen af Irak (cirka 500 mennesker). Anledningen til spørgsmålet var den kommende demonstration den 4. juni foran den israelske ambassade

af Birgit Unnerup, medlem af DKP
Der var jeg også, og vi var vel 50-100 mennesker. Vi fik af politiet lov til at stå i den fjerneste rabat på den vej, der ligger over for den vej, hvor ambassaden ligger. Ambassaden var således godt beskyttet mod eventuelle angreb fra fundamentalistiske, terroristiske danskere. Der var også nogle enkelte palæstinensere tilstede.
Der blev talt godt og stærkt mod Israel, men der mangler ligesom altid noget i denne sag. En del af det, der mangler, ligger gemt i ovennævnte spørgsmål, der i sin helhed hedder: 'Hvor mange liv skal det koste, før verden reagerer?'
I artiklen i 'Arbejderen' oplyses det, at 'på kun en uge blev mere end 50 palæstinensere dræbt i Gaza.' Vi kan så konstatere, at for hver palæstinenser, der bliver dræbt på en uge i Gaza, er der én dansker, der reagerer. På den led bliver svaret på spørgsmålet, at før verden reagerer, så skal der dræbes cirka en milliard palæstinensere hver uge i Gaza. Og det er næppe realistisk.
Der er nævnt seks organisationer som arrangører af demonstrationen. De har så hver især formået at få ti personer boende i Danmark til at komme. 'Arbejderen' har 1000 abonnenter har jeg ladet mig fortælle. Om lørdagen måske flere. Af disse har under ti procent valgt at komme til demonstrationen. 50 palæstinensere dræbt på en uge var ikke nok til at få Arbejderens læsere på gaden. Hvor mange liv skal det koste, før verden regerer?
Det er en fejl, at vi venter på, at verden skal reagere. Vi skal reagere. Først. Og så skal vi få verden til at reagere. Vi skal bestemme, hvor mange palæstinensiske liv det skal koste, før vi reagerer. Vi skal fortælle verden (og først os selv), at det allerede har kostet alt for mange liv. Vi skal under ingen omstændigheder lade det være op til 'verden' at give et svar.
'Verden' som sådan i vore dage er fuldstændig kold over for palæstinenserne, ligesom verden i 30'erne og under Anden Verdenskrig var kold over for jøderne. 'Verden' forstået som magthaverne reagerer først, når de bliver presset til det. Enten af andre magthavere eller af folket.
Den danske regering og de danske politikere og de øvrige danske magthavere har intet at vinde ved at tvinge Israel til at overholde nogen som helst aftaler eller FN-resolutioner. Der er ikke stemmer i at understøtte de 60 mennesker, der demonstrerer foran (eller langt fra) den israelske ambassade.
Hvorfor tror Arbejderen, at verden lader sig påvirke af palæstinensernes lidelser? Hvornår har verden reageret over for menneskelige lidelser? Når den har set sin interesse i det. Vi er bekymrede over tjetjenerne, fordi vi (altså magthaverne i verden) gerne vil genere Rusland. Vi er bekymrede over negrene i Darfur, fordi vi kan genere Sudan, og fordi negrene bliver generet af en arabisk milits. Og nu har verden jo besluttet, at det er muslimer og arabere, der er fjenden. Og palæstinenserne er cirka begge dele. Og hvis de ikke er det, så er de sikkert socialister, og det er lige så slemt.
Der er et foretagende, der arbejder på en 'march for fem millioner'. Den skal finde sted i 2005, og projektet er (vist nok) at samle fem millioner mennesker - primært fra den vestlige verden - der skal marchere til Israel og Palæstina og kræve fred og retfærdighed. Hvis det bliver en realitet, og hvis de fem millioner ikke lader sig standse af de israelske soldater, der forbyder hvem som helst (også medlemmer af Europa-parlamentet) at besøge Palæstina, så tror jeg, at verden vil reagere.
Mit svar på Arbejderens spørgsmål er således: 'Lige så mange liv, som vi tillader Israel at udslette.' Og for tiden er der ingen grænser herfor.

Arbejderen har modtaget indlægget den 11. juli.