05 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nej til religiøs indoktrinering

Nej til religiøs indoktrinering

Onsdag, 28. juli, 2004, 00:00:00

Efter de seneste års afsløringer om de islamiske skoler er nu vidner til nye afsløringer om de kristne friskoler. På samme måde som på de etniske islamiske skoler, bliver børn på de kristne skoler opdraget og undervist i overtro og de bliver opfordret til at forkaste enhver videnskabelig forklaring om verden og dens eksistens

af Nahid Riazi, Socialpædag og koordinator for kvindeorganisationen IKIR
Børn bliver også her hjernevasket på mange måder. De bliver opdraget i  et ensidig livssyn, hvor en fundamentalistisk tilgang til tilværelsen bliver værdsat højt. Dette forekommer i et land, hvor man tilsynslandene respekterer børnerettighederne og den enkeltes valgmulighed og ret til at kunne opleve og kende verden på forskellige vis.  
Men børn  på de religiøse skoler er ofre for forældrenes ambitioner om at forvandle dem til nogle religiøse væsner, med håb om at de som 'gode' forældre kan opnå flere pointer hos Gud! Og dette er ikke alene lovligt, men også berettiget til statstilskud!
Børn har ikke nogen religion. De har aldrig tilsluttet sig en eller anden religiøs sekt. De er nye mennesker, som tilfældigvis er blevet født i en familie, hvor religionens love og regler måske behersker familiens medlemmer.
Det er samfundets pligt at beskytte disse små mennesker mod indoktrinering, og det skal skabe et retfærdigt og lige forhold for dem, hvor de kan trives. Den religiøse undervisning af børn og de religiøse skoler burde for længst være afskaffet. Det er den eneste måde at befri børnene fra religionernes indoktrinering på.
Børn har krav på at modtage en undervisning, der ikke er baseret på overtro og religion, men på videnskab. Børn har krav på at at blive beskyttet mod de forældede pædagogiske metoder, som i dag anses for direkte skadelige for barnets trivsel. Børn er ikke forældrenes gidsler, som kan indspæres på de religiøse skoler, hvor de kan blive opdraget og undervist i de normer og værdier, som ikke kan forendes med værdier, der er baseret på individets ret til selvbestemmelse, individets behov, ansvar, ligeværdighed og ligestilling mellem kønnene.
Værdier som ligger langt fra de værdier som ikke har noget med menneskers rettigheder i 21. århundredet at gøre, men med middelalderen og middelalderlige tankegang at gøre.   Værdier og tankegang, som blandt andet sætter de religiøse love og bestemmelser højere end de borgerlige love og har sin egen opfattelse af for eksempel forholdet mellem kønnene, kvindernes status, pigers og drenges opgaver og opførsel, og som fordømmer enhver opførsel, tankegang, livsform, der afviger fra det, som religionen har bestemt.
De religiøse skoler, både de kristne, muslimske, jødiske, med videre har ikke noget med 'grundideen med friskoler' at gøre. Hvis ideen med friskoler har været, at en hvilken som helst gruppe eller religiøs sekt, kan få mulighed for på baggrund af sin ideologi, tro, eller religion at tage børn og unge som gidsler og oprette sin egne 'indoktrineringsskole' uden at man stiller krav til deres eksistensgrundlag, så må denne 'ide' laves om! Sådan en opfattelse af friskoler må være en fuldstændig misforståelse af den oprindelige ide!
Religionen er og skal være den enkelte persons privat sag. Hvis man går ind for det, så skal man også går ind for, at undervisning af børn skal være uafhængig af forældrenes religion og tro. Børn  er ikke en del af forældrenes ejendom, som kan behandles, opdrages og undervises på hvilken som helst måde.
Når man påstår, at det danske samfunds grundværdier bygger på kristendom og derfor er kristendomsundervisning og dermed de kristne skoler nødvendigt, glemmer man en meget vigtig del af historien. Man 'glemmer' det, at da kvinderne skulle opnå mere ligestilling, skulle de faktisk kæmpe imod de grundlæggende værdier, som kristendommen ligesom mange andre religioner, stod for, for eksmepel dens syn på kvinder og deres status.
Det samme gælder børnerettigheder og de borgerlige rettigheder. De kommer heller ikke fra kristendom, men fra de universale menneskelige ideer om menneskerettigheder. Børnene skal frigøres fra al den religiøse indflydelse, som de bliver udsat for. De religiøse skoler skal afskaffes. Fordi børn har jo ikke nogen religion men rettigheder.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. jul. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp