Beskæftigelsesministeren har fra sit hjørnekontor direkte udsigt til Christiansborg og sine ministerkollegaer, der alle bærer på et tungt medansvar for den store ledighed i Danmark. Et tungt ansvar og alligevel ser vi en undervisningsminister, der afskaffer skolepraktikken for otte erhvervsuddannelser og samtidig videreføre adgangsbegrænsning på yderligere ni erhvervsuddannelser

af Claus Andersen, it-underviser, Århus
Kirurgen Tørnæs fører kniven og skærer ind til benet. Amputeringen gennemføres på trods af ministerens eget rådgivende organ, REU-rådet, der går imod planen og der lyder også advarsler fra en anden af regeringens mange 'tænketanke' om denne amputering, der 'henviser mange unge til C-holdet på kontanthjælp'.
Skolepraktikpladserne er beskåret fra 5000 til 1200 årlige pladser og skal erstattes med rigtige praktikpladser, men uden samtidigt at stille krav, eller retningslinier, til erhvervslivet om, hvordan disse pladser skal skaffes. Mere end 10.000 unge mangler allerede en praktikplads.
Det vil især ramme de svageste unge, men især de tosprogede. Tal fra Integrationsministeriet viser, at unge nydanskere står svagere på arbejdsmarkedet end etniske danskere: 88 procent af studerende på landets erhvervsuddannelser får en ordinær praktikplads, men det kun 63 procent af nydanskerne.
Beskæftigelsesministerens løsning er genindførelse af mesterlæren, der vil kræve en praktik-ansvarlighed fra virksomhederne, vi endnu ikke har set. Udsigten til en praktikplads er stadig lige så trist, som en vejrudsigt for den danske sommer.

Ældrebyrden vokser
En katastrofal udsigt for velfærdssamfundet, der i de næste 50 år forventer et fald på 14 procent i andelen af erhvervsaktive (25-64 år) og andelen af ældre (over 65 år) forventes at stige med 56 procent. Store ældreårgange skal forsørges af små generationer af unge.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen kalder det: 'Der bliver mangel på arbejdskraft, 'ældrebyrden' vokser, og vores velfærdssamfund er under pres' (Skagen konferencen, 5.- 6. september 2002). Denne mangel på arbejdskraft ligger nok ikke lige om hjørnet og dagens ældre har ikke udsigt til et arbejdsmarked for det grå guld.

Forkert tal på dåbsattesten
Arbejdsgivere, regering, velfærdskommission og Det Økonomiske Råd efterlyser øget udbud af arbejdskraft og vil hæve tilbagetrækningsalderen og fjerne efterlønnen. En efterløn som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) påstår medfører, at de ældre ikke ønsker at arbejde og at andelen af aktivt jobsøgende er lavere blandt ældre end blandt andre grupper af ledige.
Uanstændigt og hyklerisk, når undersøgelser viser, at hele 40 procent af de 60-årige efterlønnere kommer fra ledighed. De ældre har tre gange større risiko for at ende i langtidsledighed. Hver tredje langtidsledig er over 55 år og 20.000 ældre har været på dagpenge i så lang tid, at de er endt som langtidsledige. De ældre fastlåses i ledighed og der er dømt ringe job-sigtbarhed for de 50 til 66 årige.
Vi har en ældrestyrke, der ønsker arbejdsmarkedet. Danmark har højere tilbagetrækningsalder end gennemsnittet i EU. Det er dog ikke mærkeligt, der nu er så stor tilgang til efterlønnen. Der er jo ikke andre steder at gå hen. Mangel på arbejdskraft har lange udsigter. Arbejdet er der ikke i dag og det udelukkende, fordi CPR-nummeret viser et 'forkert' tal.

Salami metoden
Fra sit hjørnekontor med udsigt til sine ministerkammerater, siger beskæftigelsesministeren: 'Det fleksible arbejdsmarked skaber hele tiden nye jobåbninger. Der er gode chancer for at få et job igen, hvis man er ledig og for at skifte til et bedre lønnet job, hvis man er lavtlønnet' (pressemeddelelse 16. 6).
Samme udsigt har hverken jeg, den ældre ledige, de tosprogede eller den svage unge. Regeringens salami-metode skærer bid for bid, stykke for stykke af velfærdssamfundet og så langt øjet rækker ser vi kun spildte ressourcer. Ressourcer vi får brug for til at sikre fremtidens velfærdssamfund.