Stig på stålhesten mellem bygerne og giv Armstrong baghjul - når han ikke har sine hjælperyttere med er han til at tale med!

Igennem juli måned er det gået lige ud ad vejen. Gennem det flade Frankrig og over de høje bjerge i Pyrenæerne og i Alperne. Det er ved at være slut. Efter dagens enkeltstart i Besancon slutter Tour de France i morgen i Paris på Champs élysées. Det er vitterligt en imponerende og medrivende begivenhed, der på flere måder alligevel grænser til vanvid - nogen vil sige overskrider grænsen.
Det er en imponerende dyst når feltet kører op over de høje bjerge, mens det skrumper ind bagfra. I front er der den hårde kerne med Armstrong og hans hjælperyttere, desuden Ulrich, Basso, Klöden, måske Sastre. Mere skal vi ikke regne med i år, efter at de udfordrende stjerner er udgået som Hamilton med dårlig ryg og i deprimeret tilstand efter hans hunds alt for tidlige død - og Iban Mayo med ben, der ikke ville rulle, ligesom det var tilfældet med Heras.
Det er bemærkelsesværdigt, hvordan integrationspolitikken fungerer på holdene og i de borgerlige sprøjter! Er Ivan Basso måske ikke blevet mere dansk og accepteret end de fleste indvandrere overhovedet kan drømme om? Basso kører på vores hold sammen med Sastre, Julich, Bartoli, Peron, Voigt og så nordmanden Arvesen samt de to rigtige danskere Sørensen og Piil.
Den professionelle cykelsport er organiseret på firmahold. Sådan har det været i mange år. På den måde har cykelsporten været 'foran' andre idrætsgrene, som dog er ved at komme mere og mere efter det. Rytterne er plastret til med reklamer og brands: Cementfabrikker, nationale lotterier, IT-firmaer, postfirmaer, banker, telemobil, læskedrikke, høreapparater og så videre. Det er en stor rodebunke af reklame og sponsorer, der kører butikken. Det handler om reklameværdien. Derfor ser vi også miksede hold, hvor der er ryttere fra mange nationer, som det for eksempel er tilfældet med CSC. Så kan tyskere, italienere, spanioler... nemlig identificere sig med holdet, og dermed understøtte et reklamegennemslag i de forskellige lande. Eneste undtagelse er det rent baskiske hold Euskaltel-Euskadi, som klædt i orange, kører for den baskiske nationalitet.
Der er mange penge i cykelsport og der er mange ryttere, der gerne vil vinde og være stjerne for en dag og skrive sig ind i historien, som spiller en større rolle i cykelsporten end i de øvrige idrætsgrene. Det skyldes formentlig, at cykelløb kan være ekstremt hårdt og er underlagt vejr og tilfældigheder. Derfor er der også legender om togter og missioner som huskes.
Der er meget på spil. Derfor ligger doping lige for. Flere og flere ryttere er begyndt at synge. Flere retssager er i gang eller på vej. Der er ingen grund til at tro, at moralen er bedre end hos firmaer generelt. Det skorter ikke på etiske og sportslige udmeldinger. Sådan er det også på den store scene, hvor menneskerettigheder og anstændige arbejdsvilkår sendes af sted med himmelvendte øjne, samtidigt med at mængden af underbetalt og dårligt behandlede arbejdere vokser dag for dag.
Det er denne dobbelthed - der sammen med den overkommercialiserede afvikling - også vil fortsætte med at nedbryde fascinationen og myterne om Touren. Uanset dette er cykelsporten pragtfuld - også for motionister. Stig på stålhesten mellem bygerne og giv Armstrong baghjul - når han ikke har sine hjælperyttere med er han til at tale med!