Vreden tilkommer ikke dig; men skuffelsen er naturligvis på vores side, der forsøgte at efterkomme Jørgen Petersens appel om kommunistisk enhed

af Peder Pedersen, Århus
Udover de gode anmeldelser og andre gode tanker, Rikke G. F. Karlsen udtrykker i Arbejderen, så kan jeg konstatere, at hun også kan blive godt gal i hovedet. (Svar til Birgit Unnerup 22/6.)
Jeg husker også i den forbindelse et indlæg, hvor du advarer mod for mange diskussioner og gør opmærksom på, at sådan var klimaet også i Land og Folks sidste dage.
På en måde har du ret, for vil vi enhed, så er det bedre at kæmpe sammen om det vi er enige om, i stedet for at finde ting frem, vi kan genere hinanden med.
Men det indebære jo også, at vi reelt følges ad. For når KPiD og DKP/ML udelukker DKP i en fælles proces, så kan du ikke forvente, at vi bare siger: Ja, men vi kæmper da mod NATO og EU.
Det kan heller ikke hjælpe, du henviser til det lokale samarbejde som svar på, at I vil arrangere Rød Sommerlejr uden DKP's medvirken - og når vi stiller spørgsmål, så skal vi igennem en proces, der begynder med: Ja, men DKP er da med - og dermed mener I noget andet, som er rigtigt: Vi må godt være i lejren - ligesom Enhedslistens medlemmer og partiløse må.   
Det skal vi DKP'ere ikke blive vrede over, for I har jo lov at danne fælles parti uden os. Men du kan nok forstå, at så hedder det: Vi vil ikke have jer med i et fælles parti - og især i fælles forhandlinger. For det er I ikke værdige til.
Vreden tilkommer ikke dig; men skuffelsen er naturligvis på vores side, der forsøgte at efterkomme Jørgen Petersens appel om kommunistisk enhed. Den klare appel er blevet til rigtig gammeldags politisk bortforklaring og vil være en belastning for 2/3 enheden i fremtiden.