Selvom Riis er en tåbenakke, har han måske en pointe i, at det ikke alene er rytterne, der skal bøde for dopingafsløringerne. Det er firmaerne - kapitalisterne - bag dem. Her er Riis selv en af dem, der burde anklages.
af Anders Fenger
Selvom Riis er en tåbenakke, har han måske en pointe i, at det ikke alene er rytterne, der skal bøde for dopingafsløringerne. Det er firmaerne - kapitalisterne - bag dem. Her er Riis selv en af dem, der burde anklages.
Så er Det Rullende Apotek atter på de franske landeveje. Vi har ventet et helt år på at se, hvor stærkt rytterne nu kan køre på EPO under Touren.
Det er et spørgsmål om tid, før dopingpolitiet afslører flere ryttere på stoffer. Løbet slutter først den 25. juli.
For os cykel-entusiaster er det beskæmmende, at de seneste års dopingafsløringer ikke har stoppet galskaben. Dette forår har især været slemt.
Euskaltel-rytteren Gorka Gonzales blev for kort tid siden udelukket fra at deltage i Touren. Han blev afsløret med for høj hæmatokritværdi.
Det giver et vink med en vognstang om, at han har taget EPO. At Gonzales ud af i alt 189 testede ryttere fra de 21 hold var den enste under mistanke, viser efterhånden, hvor gode de højt betalte læger er til at skjule stofferne i rytternes kroppe. For der bliver hele tiden udviklet nye EPO-lignende stoffer.
At Bjarne Riis i den forbindelse stadig fastholder lægerne og rytternes uskyld er pinligt. Det sætter hans egen triumf i 1996 i kedelig og tvivlsom parentes.
Han modsagde direkte den britiske enkelstartsverdensmester David Millar, der for få uger siden indrømmede et misbrug af det forbudte stof EPO.
'Han ved ikke, hvad han taler om', sagde Riis til radioen.
Tåbenakke.
Politiet havde fundet stoffet under en razzia. Og Millar selv indrømmet brug af stofferne.
Den Internationale Cykelunion UCI besluttede tidligere, at enhver rytter, der undergår en juridisk undersøgelse eller er blevet afhørt af politiet for mistanke om at bruge doping, bliver lukket ude af Touren.
Det ramte Cofidis-mandskabet og Cedric Vasseur samt altså David Millar.
Fransk politi har også udstedt en international arrestordre på den litauiske rytter Raimondas Rumsas, der blev nummer tre i Tour de France i 2002. Han anklages for at have smuglet forbudt doping ind i Frankrig samt at have brugt doping under Giro d'Italia.
Selvom Riis er en tåbenakke, har han måske en pointe i, at det ikke alene er rytterne, der skal bøde for dopingafsløringerne.
Det er firmaerne - kapitalisterne - bag dem. Her er Riis selv en af dem, der burde anklages.
Det er de svinske foretagender som CSC (der støtter dødspatruljer i Colombia) Det er Credit Agricole. Det er Confidis. Det er RaboBank.
Mit forslag er, at firmaerne fremover helt skal ud af cykelløbet. Så forsvinder stofferne.
Hvis Touren stadig om et år domineres så brutalt af pengegriske firmaer, der blæser højt og flot på cykelsporten i deres hensynsløse kamp om omtale, omsætning og reklame - og hvis epo-svineriet bare bliver ved - ja, så er vi mange, der boykotter løbet.
Vi vil hellere se en Poul Nyrup med for lille cykelhjelm på vej til Frankrig for at protestere mod atomforsøg! Underholdningsværdien og troværdigheden er desto meget større.
Så er Jean Marie Le Pen hermed advaret.
For dengang i 1995 fik vi grinet godt og grundigt. Og vi var mange, der spurgte os selv, hvad grunden var til at den cykelhjelm overhovedet skulle på. For hvorfor sætte låg på en tom gryde?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278