Aggressionen mod Irak har på nogle få måneder afsløret sin virkelige natur. Det drejer sig om at erobre naturrigdommene, kontrollere deres eksport, forhindre enhver uafhængig udvikling for folkene og støtte den kolonialistiske israelske stat.
Den første internationale konference i solidaritet med det irakiske folks modstand har været afholdt i Paris den 15. maj 2004.
Konferencen vedtog nedenstående appel, som en lang række politiske partier, fagforeninger, sociale organisationer, personligheder og repræsentanter har tilsluttet sig.
Fra Danmark har blandt DKP/ML underskrevet appellen.
Solidaritet med det irakiske folks modstand
Aggressionen mod Irak har på nogle få måneder afsløret sin virkelige natur. Det drejer sig om at erobre naturrigdommene, kontrollere deres eksport, forhindre enhver uafhængig udvikling for folkene og støtte den kolonialistiske israelske stat.
Den første internationale konference i solidaritet med det irakiske folks modstand har været afholdt i Paris den 15. maj 2004. Næsten 1000 politiske partier, fagforeninger, sociale organisationer, personligheder og repræsentanter fra omkring 50 lande tilsluttede sig.
Konferencen sender en indtrængende appel til borgerne i alle verdens lande, for at de bliver bevidste om nødvendigheden af at gøre en ende på de krigseventyr, som næres af imperialismen.
Aggressionen mod Irak, baseret på løgn og under dække af at skulle bringe fred, demokrati og økonomisk fremgang inden for rammerne af 'Projektet for et Stormellemøsten', har på nogle få måneder afsløret sin virkelige natur. Det drejer sig om at erobre naturrigdommene, kontrollere deres eksport, forhindre enhver uafhængig udvikling for folkene og støtte den kolonialistiske israelske stat.
Besættelseshær
'Koalitionen' under amerikansk ledelse er en besættelseshær, der forsøger at trælbinde og ydmyge et folk ved at ruinere dets land, massakrere mænd, kvinder og børn og ødelægge hele den kulturelle arv fra Mesopotamien og det irakiske folks kulturelle liv. I modstrid med alle internationale principper og resolutioner omfatter de barbariske handlinger et organiseret system af tortur.
Besættelsen af Irak ledsages af USA's skærpede trusler mod Syrien, som Washington har påbegyndt en embargo over for, mod Iran og Cuba, hvor imperialismen forstærker sine indblandingsforsøg og strammer blokaden, mod Venezuela og Andes-regionen, mod Nordkorea og andre lande. Palæstinenserne lider på sin side under en stadig voldsommere undertrykkelse.
I dag fremstår Irak som frontlinjen i kampen mod imperialismen.
Internationalt forum for solidaritet
Konferencen solidariserer sig med det irakiske folks modstand i alle dens retninger og kræver besættelsesmagtens øjeblikkelige tilbagetrækning, genoprettelse af det irakiske folks uafhængighed og dets nationale suverænitet, garanti for respekt for alle dets rettigheder, annullering af alle beslutninger truffet af besættelsesmagten og erstatning for de økonomiske og menneskelige skader, der er forvoldt mod Irak og dets folk.
Konferencen foreslår derfor at organisere et internationalt forum for solidaritet med den irakiske modstand bestående af alle konferencens deltagere og nuværende og fremtidige anbefalere og en international kontaktkomité med følgende formål:
¥ At iværksætte nationale initiativer i forhold til såvel de regeringer, der deltager i aggressionen, som dem, der ikke gør, samt i forhold til den offentlige opinion.
¥ At organisere manifestationer ved det kommende Sociale Forum i London, Verdens Sociale Forum og andre begivenheder, hvilket må føre frem til afholdelsen af en international aktionsdag for solidaritet med det irakiske folks modstand.
¥ At forberede afholdelsen af den næste konference, der må ledsages af dannelsen af nationale solidaritetskomiteer.
¥ At støtte og sprede information om alle kendte initiativer, der udtrykker deres solidaritet med det irakiske folks modstand, og som vil blive taget eller frembragt af situationen. Konferencen er imod George Bush' besøg i Europa, imod tilstedeværelsen af NATO-baser på det europæiske kontinent og støtter såvel indkaldelsen af en global aktionsdag for solidaritet med den irakiske modstand som alle andre initiativer, der bidrager til at udvide den internationale mobilisering.
Med den heroiske irakiske modstand som eksempel lad os mobilisere os i hele verden for at lægge hindringer i vejen for alle imperialistiske trusler!
Erklæringen er blandt andet underskrevet af:
- Ahmed Ben Bella, tidligere præsident i Algeriet
- General Vasco Gonalves, tidligere premierminister i Portugal
- Sydafrikas Kommunistiske Parti
- Cubas Kommunistiske Parti
- Portugals Kommunistiske Parti
- Costas Alissandrakis, EU-parlamentariker for Grækenlands Kommunistiske Parti (KKE)
- Renato Rabelo, formand for Brasiliens Kommunistiske Parti
- Gyula Thurmer, formand for Ungarns Arbejderparti
- Fausto Sorini, medlem af landsledelsen i Italiens Kommunistiske Refundazzione Parti
- Britanniens Kommunistiske Parti
- Mexicos Kommunisters Parti
- Irans Patriotiske Alliance
- International Action Center (USA)
- Verdensfredsrådet
- Georges Mavrekos, næstformand for Verdensforbundet af Fagforeninger (WFTU)
- Ana Maria Prestes, næstformand for Verdens Demokratiske Ungdomsforbund (WFDY)
- Indiens Faglige Central (CITU)
- Syriens Almene Fagforbund
- Jihad Akel, medlem Histadruths eksekutivkomite (Israel)
- OSPAAAL (Cuba)
- Luciana Castellina, vicepræsident for EU-Parlamentets Kulturkommission
Se den samlede underskriftsliste på www.iraqresistance.net
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278