Der er behov for en kritisk gennemgang af de kommunistiske partiers virke

Lars U. Thomsen, DKP-Esbjerg.
I et debatindlæg den 5. juni hævdede fire kammerater fra DKP Vestsjælland, at vi må gå frem mod enheden, selvom de programmatiske spørgsmål endnu ikke er afklaret.
Kan vi det?
Som et resultat af DKP's programdiskussion, kan der allerede nu uddrages nogle konklusioner, der kan give inspiration til venstrekræfterne i de videre diskussioner. Mange har bevidst eller ubevidst stillet sig spørgsmålet: Hvad var det, som førte til en svækkelse af den kommunistiske bevægelse, ved udgangen af 80erne, og hvilke lovmæssige processer i det kapitalistiske system, er de udtryk for?
Kapitalen søger at forlænge sin levetid, ved at udnytte den videnskabelig-tekniske revolution til, at stabilisere og udvide den statsmonopolistiske styring, i nye hidtil ukendte former.
Deres strategiske linje var at inddæmme den antimonopolistiske strategi, et forsøg, som i stort omfang lykkedes. Det sker blandt andet ved at knytte småborgerskabet tæt til monopolborgerskabets ideologiske grundlag. Denne udvikling har betydet et kolossalt pres på arbejderklassens organisationer. Engels kaldte det 'knochenerweichung'; blødgøring af arbejderbevægelsens socialistiske stræben.
Min påstand er, at der er behov for en kritisk gennemgang af de kommunistiske partiers virke, og at arbejdet især med dialektisk logik og politisk økonomi må styrkes. Det er en vanskelig proces under det massive ideologiske pres, som bevægelsen er udsat for. Det er vanskeligt at skelne den nyskabende virksomhed fra revisionisme, og der har vitterligt været en vækst, i nye opportunistiske strømninger i arbejderbevægelsen. Det gælder både nyreformisme og anarkistiske strømninger.
Hvad kan vi gøre for at bringe den kommunistiske bevægelse på højde med tiden?
Der er nødvendigt at undersøge forholdet mellem produktivkræfter og produktionsforhold, mellem det nuværende tekniske og faglige niveau og ejndomsforholdene. Hvilke forandringer i produktivkræfterne er det, som har betydet en væsentlig forskydning i klasseforholdene? Her tænkes på den store sammenhæng, den internationale arbejdsdeling.
Hvilke dele af monopolborgerskabet er det, som er blevet økonomisk og ideologisk bestemmende?
Hvilke nye ændringer i produktivkræfterne er der undervejs, som vil påvirke den videre udvikling?
Det er tre meget afgørende spørgsmål, for at bringe afklaring ind i arbejderbevægelsen om de videre opgaver. Dette arbejde kan kun udføres som et resultat af et bredere politisk samarbejde, både nationalt og internationalt, mellem de kommunistiske partier og andre progressive kræfter.