Kort fortalt er EU ikke de europæiske lønmodtageres union. EU er en overnational aftale for halvdelen af det europæiske erhvervsliv, som sikre kapitalens og arbejdskraftens fri bevægelighed

af Mogens Weile, Måløv
Formålet med EU er at sikre at kapitalen og virksomhedernes vareproduktion og handel kan foregå for den laveste omkostning og til den højst mulige fortjeneste.
I de enkelte medlemslandes parlamenter er det politikernes væsentligste opgave - af hensyn til konkurrenceevnen - at begrænse erhvervslivets og virksomhedsejernes udgifter til de kollektive, sociale og offentlige ydelser til befolkningerne.
En fællesnævner for processen og systemet hedder skattefrihed og tilskud til producenterne, harmonisering, privatisering og profitmaksimering.
Den 18. maj 1971 ved Folketingets forespørgselsdebat om Danmarks optagelse i 'De europæiske Fællesskaber' forsikrede et bredt flertal i Folketinget den danske befolkning, at betingelserne for optagelse var, at Danmark i al fremtid ville og kunne bevare sin selvstændighed vedrørende social- og skattepolitikken.
Blandt andet sagde Ivar Nørgaard (S): 'At det er så afgjort, hverken Socialdemokratiets ønske eller forestilling, at fællesmarkedet skal bestemme fordelingen mellem skat og løn og profit, mellem høje og lave indtægter, altså fordelingspolitikken her i landet, så vil vi slet ikke være med'.
Forhenværense statsminister den konservative Poul Schlüter sagde dengang: 'Fællesmarkedet bør ikke kunne træffe bindende beslutninger der griber ind i vores social og skattepolitik.'
Per Federspiel (Venstre): 'Det overlades fuldstændigt frit til det enkelte land, hvordan social og skattepolitikken tilrettelægges'.
Niels Helveg (Radikale Venstre): 'Forudsætninger for medlemskab er, at vi suverænt selv bestemmer og er herre over, hvor meget vi betaler i skat, og hvordan skatten fordeles'.
Derfor stemte et snævert flertal ved folkeafstemningen i 1972 ja til 'fællesmarkedet.'
Tirsdag den 1. juni 2004 vedtog EU's social- og beskæftigelsesministre et dokument, der i sit indhold kræver, at Danmark afskaffer den danske efterløn.
I EU-Kommissionens oprindelige formulering hed det, at Danmark skal arbejde for en 'virkeliggørelse af en helhedsstrategi for aktiv aldring, herunder fjernelse af bestående incitamenter til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, især efterlønsordningen'.
Imidlertid fik Fogh Rasmussen og co. i sidste øjeblik pillet de sidste to ord ud af EU-beslutningen., der direkte nævner efterlønsordningen. Det ændrer dog ikke noget på indholdet og konsekvenserne af EU's beslutning.
Når dokumentet på et tidspunkt skal bruges i den praktiske politik i den nye traktat, så vil det være EU-Kommissionens oprindelige papir, der er retningsgivende for, hvordan teksten skal tolkes.
Ganske vist har EU ikke i øjeblikket kompetence til at forlange, at Danmark skal fjerne efterlønnen. Men hvis en ny forfatning gennemføres som tiltænkt, overtager EU den formelle kompetence på social- og arbejdsmarkedspolitikken.
Til den tid vil EU-Domstolen så kunne afgøre, hvordan EU-dokumentet skal tolkes. Og her vil EU-Kommissionens oprindelige papir uden tvivl afgøre sagen.
Når Fogh fik fjernet ord i dokumentet er det naturligvis fordi regeringen er bange for, at den oprindelige formulering kunne give nogle - for ja-siden - meget uheldige reaktioner hos vælgerne i valgkampen op til 13. juni.
Der er nemlig ikke nogen politiker i Danmark, der ærlig tør fortælle, at efterlønnen skal afskaffes, for så mister de deres arbejde.
I EU's dokument, 'Skærpet gennemførelse af den europæiske beskæftigelsesstrategi' opfordres Danmark også til at gennemføre en revision af overførselsindkomsterne, så lavindkomstgrupper 'får et større incitament til at arbejde'. Oversat til dansk betyder det, at de sociale ydelser skal sænkes, så der bliver større forskel mellem den sociale ydelse og mindstelønnen.
Velfærden i Danmark vedrører os alle. Den har betydning, når vi bliver arbejdsløse, gamle, syge, eller på anden måde bliver afhængig af andre. I vores system har man unddraget visse områder fra markedskræfternes frie spil. Vi har opbygget et velfærd, med solidarisk fordeling og baseret på skatter. Hvis Danmark ikke står fast her, vil vi fremover opleve endnu større ulighed og marginalisering af stadig flere befolkningsgrupper.
EU vil det grundliggende anderledes. EU og tilhængerne vil indrette et europæisk samfund med en mindre offentlig sektor og ønsker at markedskræfterne (jungleloven) skal fungere på alle områder. EU vil have, at vi skal privatforsikre os, hvilket aldrig vil være til fordel for de dårligst stillede. Forsikringssystemet passer som fod i hose til det indre marked, hvor man skal kunne 'bevæge sig frit' og tage sine sociale forsikringer med sig. Derfor presser og truer EU det danske velfærdssystem. Fogh Rasmussen kalder det 'frihed til selv at vælge.'
Den kommende nye traktat er dårlig for både danske og europæiske lønmodtagere og et groft brud på grundlaget for Danmarks optagelse i 1972. Vi er blevet og bliver taget groft ved næsen.