Det åbenlyse stemmefiskeri kulminerede, da Venstres spidskandidat Karin Riis Jørgensen forsøgte at sælge Venstre som en energisk miljøforkæmper.
af Jørgen Petersen
EU-tilhængerne havde dækket op til det store kolde bord i anledning af afslutningsdebatten på DR1 op til EU-parlamentsvalget på søndag. Der blev simpelthen serveret valgflæsk til den store guldmedalje. De anbefalede netop deres parti, som garanten for at afvikle landbrugsstøtten, stoppe svindelen og knuse bureaukratiet. De sagde samstemmende, at EU var et utroligt aktiv til gavn for miljøet, arbejdsmiljøet og fødevarernes kvalitet. Men bag de flotte løfter var der ingen resultater at præsentere.
Det åbenlyse stemmefiskeri kulminerede, da Venstres spidskandidat Karin Riis Jørgensen forsøgte at sælge Venstre som en energisk miljøforkæmper, på trods af at partiet har stemt for at tillade genmanipulerede majs og endog modsætte sig, at de pågældende fødevarer blev mærket. Det indbudte publikum brød ud i latter. Men ellers var der faktisk ikke meget at grine af.
Ud af de to timer afslutningsdebatten varede, havde man afsat de første 25 minutter til at diskutere, hvorvidt Tyrkiet skulle optages i EU eller ej. Det er Dansk Folkeparti der om nogen har kastet dette emne ind i valgkampen. Mogens Camre fik rig mulighed for at lufte sin foragt for muslimer, mens ja-partierne med ansigterne i alvorlige folder, diskuterede om det var mest hensigtsmæssigt at optage Tyrkiet om 10, 15 eller 20 år.
Det var Ole Krarup der tørt konstaterede, at det var et absurd tema, alene af den grund at hverken det parlament, der vælges på søndag, eller dets afløser om 5 år, vil skulle tage stilling til Tyrkiets ansøgning.
EU-forfatningen bliver vedtaget i næste uge. Hidtil har tilhængerne afvist at diskutere, hvad der rettelig burde være valgkampens hovedtema. Endeligt lykkedes det i afslutningsdebatten at få en række korte markeringer.
Igen væltede den politiske konsensus frem fra regeringen og oppositionen, der slog ring om forfatningen, med eller uden dansk EU-kommisær. Margrete Auken mente endog, at EU-forfatningen er bedre end den danske grundlov. Om det var SF's spidskandidat eller den radikale Anders Samuelsen, der i debatten fik placeret sig som den mest energiske EU-tilhænger, kan kun afgøres ved målfoto, så tæt var opløbet.
Tilhængerne lovede, at de vil blive bedre til at diskutere EU mellem parlamentsvalgene, for derved at trække flere danskere til valgurnerne. Har vi hørt den før?
Efter mere end 30 års medlemskab viser virkeligheden med al tydelighed, at det grundlæggende problem ikke er, hvor lidt eller meget der diskuteres EU.
Den danske befolkning har meget klart markeret en dyb modstand og skepsis mod opbygningen af den europæiske union. Den har sagt nej, nej og atter nej og vil sikkert også afvise den nye EU-forfatning. Danskerne ønsker national selvbestemmelse, velfærd og demokrati. Der er en afgrundsdyb forskel mellem den kurs EU-partierne følger og befolkningens ønsker.
EU-tilhængerne vil have parlamentet for sig selv. De så helst, at den konsekvente unionsmodstand blev begavet under gulvtæppet. Et godt valg for Folkebevægelsen på søndag er det bedst mulige afsæt for det opgør om EU's forfatning, der ligger lige om hjørnet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278