Efterlønnen er et dansk anliggende, det handler slet ikke om EU, lyder mantraet gang på gang. Kigger man på de anbefalinger, der gennem årene er kommet fra EU, ser virkeligheden noget anderledes ud

af Karina Rohr Sørensen, 29 år, socialrådgiver i Københavns Amt, spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, medlem af DKP/ML.

* I Kommissionens dokument om overordnede retningslinier for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker for 2001 nævnes det - som noget positivt - at der i 1996 og 1999 blev gennemført ændringer i efterlønsordningen.
* I 'Fælles rapport om beskæftigelsen fra 2001 er der en generel kommentar til hele EU om at 'ydelses- og pensionsordninger skal reformeres, støttet arbejde skal fremmes, og incitamenterne til tidlig pensionering, efterlønsordninger og lignende skal mindskes for at hæve den faktiske pensionsalder'.
* I et andet Kommisionsdokument fra samme år, 'Om gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitik' nævnes efterlønnen igen som problem.
* I 2002 nævnes efterlønnen flere gange, mest markant i 'Udkast til fælles rapport om beskæftigelsen'. Her lyder det: 'Ændringerne af efterlønsordningen giver stadig resultater, men ikke i tilstrækkelig grad.'

Ikke kun efterløn
* Ikke kun efterlønnen står for skud, i 2003 hedder det i de overordnede retningslinjer for perioden 2003 - 2005 ' Arbejdsstyrken og antallet af arbejdstimer pr. person kunne forøges gennem yderligere reformer af skattesystemet og velfærdsydelserne'.
* Der fortsættes i samme stil, i 'Fælles rapport for beskæftigelsen 2003/2004': 'Muligheden for at udskifte arbejdsløshedsunderstøttelse med andre ydelser for erhvervsinaktive såsom efterløn og invaliditetsydelser bør afskaffes'.
* Hele smøren kulminerer i dokumentet fra april i år 'Skærpet gennemførelse af den europæiske beskæftigelsesstrategi', her går man efter at slagte ordningen som helhed '...fjernelse af bestående incitamenter til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, især efterlønsordningen' lyder anbefalingen fra kommissionen. Beskæftigelsesministrene valgte at stryge de sidste to ord, men beholde indholdet i øvrigt.

Styrk modstanden
Eksemplerne her taler for sig selv. EU har i årevis skubbet på for at udhule efterlønnen, og for at præge de danske politikere til generelt at forringe velfærden. Denne indblanding forventes at blive endnu større, hvis den nye forfatning, EU-grundloven, vedtages. Så har EU ikke længere kun mulighed for at anbefale ændringer (som politikerne i høj grad har tradition for at følge), men derimod direkte kompetence til at blande sig i social- og arbejdsmarkedspolitikken.
Er det den vej vi vil? Hvis der skal drejes af, skal vi have alle gode kræfter til at stemme på konsekvente unionsmodstandere til valget 13. juni. Og vi skal sikre et klart nej ved afstemningen om forfatningen.