Med hiv og sving samt sammenkædning, blev overenskomsterne stemt i hus

af Arne Knudsen, 48 år, formand for murersvendenes fagforening i Århus amt syd.
Der er nu ikke mange kroner i de nye overenskomster, og i det hele taget er det lidt svært at mobilisere en begejstring over resultatet.
Men resultatet viser, at der er en tendens til, at det er de bløde pakker, der satses på i modsætning til mere traditionelle krav som for eksempel løn og arbejdstid.
Er det en god udvikling?
Ved bløde pakker tænkes der her på: Arbejdsmarkedspensioner, løn under sygdom, barns første sygedag, barselsorlov/fædreorlov.
Fælles for de fleste af de bløde pakker er, at de er bundet op på, at man har anciennitet. Det kan være anciennitet inden for faget såvel som hos den enkelte arbejdsgiver.
Fælles er det også, at de fleste bløde pakker bygger ovenpå ydelser, der i forvejen ydes fra samfundets side.
Det siger sig selv, at når ydelserne er bygget op på anciennitet, så har de størst gennemslagskraft overfor de medlemmer, som er i fast beskæftigelse, altså de stærke medlemmer.

Arbejdsløse svigtes
I fagbevægelsen er vi således ved at udbygge vores overenskomster med elementer, der i høj grad tilgodeser den del af medlemsskaren, der tilnærmelsesvis er i fast beskæftigelse, på bekostning af den del af arbejdsstyrken, der har sværere ved at opnå fast beskæftigelse.
Ligeledes er det vel sådan, at når fagbevægelsen ”sikrer ”sine medlemmer ydelser, ud over det som samfundet fastsætter, ja så har fagbevægelsen ikke samme motivation til at påvirke de ydelser, der gives fra samfundet.
Det vil sige, at den del af befolkningen, der holdes uden for arbejdsmarkedet af den ene eller anden grund, vil blive ladt yderligere i stikken.
Der er således tale om en udvikling i fagbevægelsen hen imod, at man kun hytter sine egne medlemmer og samtidig mest de stærke medlemmer.
Fagbevægelsens traditionelle omsorg for grupper udenfor arbejdsmarkedet vil mindskes i takt med, at man ”sikrer sine egne”.
Det bliver ikke let at ændre tendensen med udbygningen af de bløde værdier i overenskomsterne, men det er diskussion værd, om den skal ændres og i så fald, hvordan vi gør det.

Ophæv pensionsordning
Samtidig kan vi jo så drøfte, om vi til næste overenskomstforhandling skal sætte kravet om ophævelse af arbejdsmarkedspensionerne på dagsordenen. Det vil garanteret blive et populært krav.
De midler, som den enkelte lønmodtager har i depot i arbejdsmarkedspensionen, skal udbetales til den enkelte, og de cirka 11 procent, der nu bliver indsat på pensionen, skal i stedet udbetales til den enkelte lønmodtager. Og det koster ikke arbejdsgiveren en krone.
Samtidig vil skattefar få flere penge at gøre med, for eksempel til folkepensionen.
Er der nogen, der kan have noget imod det?