Fælleserklæring fra Cubas Kommunistiske Partis og Cubas regering: Brutale økonomiske og politise forholdsregler mod vort land og mod cubanere bosiddende.

Cubas Kommunistiske Partis Central komité og Cubas Revolutionære Regering, den 7. maj.

I går, dem 6. maj, annoncerede den nordamerikanske regering de nye forholdsregler for yderligere intensivering af sin aggressive og fjendtlige politik rettet mod Cuba.
Om morgenen, søsatte præsident Bush forholdsreglerne. Han gav korte kommentarer til udvalgte repræsentanter fra pressen, og gentog sit had og sine aggressioner mod vor befolkning, gentog sine vanlige og kyniske angreb og skitserede optrapningen af indblandingen.
Han gik så langt som til skamløst at forsikre at formålet med forholdsreglerne var at accelerere det tidspunkt, hvor Cuba vil blive et frit land.
Senere om eftermiddagen præsenterede mr. Roger Noriega, som er viceudenrigsminister med ansvar for den vestlige verden, og er én af forfatterne til Helms-Burton loven samt repræsentant for terrorist-mafiaen i Miami, forslaget i Washington, hvor han fremlagde detaljer om indholdet af en rapport til præsidenten udarbejdet af den såkaldte 'Kommission for hjælp til et Frit Cuba', hvor han frem for alt understregede de nye økonomiske og politiske forholdsregler, som Bushs regering planlægger at iværksætte mod Cuba.
I 6 kapitler over flere end 450 sider kunne det dårligt være lykkedes 'Kommissionen for hjælp til et Frit Cuba' i sin såkaldte rapport at fremlægge flere løgne, ondskabsfuldheder, frustrationer og indblanding i vort lands interne anliggender.
Dokumentet opremser det efterfølgende som de strategiske midler til at opnå at få afsat Cubas regering: Øget støtte til internationale kampagner vendt mod Cuba; intensivering af den undergravende virksomhed og misinformationer om vort land; iværksættelse af nye tiltag der vil påvirke den cubanske økonomi, og hvad de formulerer som 'underminering af regimets planer for arvefølgen'.
I det første kapitel, der koncentrerer sig om de nye initiativer, der rettes mod nedbrydning af Revolutionen, springer følgende i øjnene:
1. At skaffe 59 million dollar i de næste 2 år til finansiering af aktioner, der er beregnet på at sabotere revolutionen. Disse penge vil blive anvendt til blandt andet:
a) at oprette en international fond for udvikling af 'civilsamfundet' i Cuba, der ville tiltrække 'frivillige' fra andre lande, der vi rejse til vort land og tilbyde bistand til lejesoldaters aktiviteter i Cuba. Det vil i praksis sige at organisere et korps af budbringere for at yde finansiel og logistisk hjælp til kontrarevolutionen.
b) I samarbejde med OAS (Organisationen af Amerikanske Stater) at oprette en 'stipendiat plan' der vil sætte kontrarevolutionære kræfter, udvalgt af disse, til at studere på nordamerikanske og latinamerikanske universiteter. Det er i realiteten deres plan til at danne kadrer for kontrarevolutionen i Cuba.
c) at finansiere støtteprogrammer til hvad man kalder 'pro-demokratiske initiativer blandt cubanske unge, kvinder og mænd af afrikansk oprindelse'. Et noget usædvanligt formål, når man tager i betragtning det kommer fra et land, hvor der findes alskens former for diskrimination og et Ku Klux Klan.
d) at målrette 18 millioner dollar til transmissioner mod Cuba fra TV- og radiostationen Mart’ ved hjælp af et C-130 fly, der udelukkende anvendes til dette formål.
e) at opretholde og styrke de offentlige kampagner i andre lande vendt mod Cuba omkring de påståede overgreb mod menneskerettighederne i Cuba, 'spionage rettet mod andre lande', 'undergravning af de demokratisk valgte regeringer i Latinamerika', samt andre tiltag, der defineres som trusler mod nordamerikanske interesser. Samtidigt vil USA promovere nationale og internationale konferencer i tredjelande 'for at sprede information' om den nordamerikanske politik, der befordrer en 'forandring' i Cuba. Det annonceres at yderligere 5 millioner dollar skal bruges til finansiering af en international miskrediterings- og løgnekampagne mod Cuba.
2. At begrænse de, der modtager penge- og pakkeoverførsler til kun at omfatte nære familiemedlemmer til cubanere bosiddende i USA, Det kan udelukkende være bedsteforældre, børnebørn, forældre, søskende, ægtefæller og børn. Hvilket betyder, at fra nu af, er cubanere bosiddende i USA de eneste emigranter, der forhindres i at sende økonomisk bistand til en ældre tante eller et andet nærstående familiemedlem.
3. At forbyde cubanere bosiddende i USA at overføre penge eller pakker til familiemedlemmer, hvis de sidstnævnte er 'offentligt ansatte eller medlemmer af Det kommunistiske Parti'. En 70 år gammel mor ville f.eks. være nødt til at afstå fra sine politiske rettigheder for at kunne modtage en overførsel.
4. At begrænse besøg til vort land af cubanere bosiddende i USA fra det nugældende en gang årligt til fremover at være en gang hvert 3. år. Denne ekstra begrænsning er etableret samtidig med, at man fra nu af skal søge om specialtilladelser til hver enkelt rejse i stedet for den generelle tilladelse, der findes nu. Det begrænser tilladelserne til at rejse til Cuba til kun at gælde besøg hos den nærmeste familie. Som et led i dette, har USA's regering omdefineret hvad familie består af; nemlig 'bedsteforældre, børnebørn, forældre, søskende, ægtefæller og børn'. Det betyder at en fætter eller tante ikke - iflg. præsident Bush - er familiemedlemmer. Det fastslår ligeledes at cubanere, der for nyligt er ankommet til USA først vil være i stand til at rejse til Cuba 3 år efter at have emigreret. Mens Cuba konstant forsøger at gøre emigranternes besøg i landet lettere, øger USA's regering forhindringerne. Hvad er de bange for.
5. En reduktion af den pengesum, som cubanere bosiddende i USA kan anvende til at dække deres udgifter under besøget i Cuba fra 164 dollar til 50 dollar om dagen.
6. At beordre nordamerikanske myndigheder til at planlægge overvågning mod personer, der måtte bringe penge fra cubanere bosiddende i USA til familiemedlemmer på øen, herunder udbetale dusør til de, der informerer om illegale pengeoverførsler.
7. Fortsat at begrænse udstedelsen af tilladelser til uddannelsesmæssige besøg og akademisk udveksling med nordamerikanske statsborgere og institutioner ved indførelse af skrappere reguleringer end de allerede eksisterende. Det bør erindres at tilladelser til såkaldte 'folk til folk'- udvekslingsprogrammer allerede er blevet fjernet under Bush´ regime.
8. Nøjere at granske og vurdere om indførelse af kapital III i Helm-Burtons loven er i overensstemmelse med nordamerikanske interesser og om indførelsen kunne bidrage til en hurtigere undergang for den cubanske revolution. I praksis rejser det muligheden af at give tilladelse til at føre retssager ved nordamerikanske domstole mod forretningsfolk fra 3.-lande, er driver forretningsvirksomhed i Cuba, hvilket ikke har været håndhævet indtil videre.
9. Konsekvent at håndhæve de sanktioner i samme lovs afsnit IV, der forbyder udstedelse af visa til USA til udenlandske investorer i Cuba, og at afsætte flere ressourcer og mandskab til håndhævelse af Helms-Burton loven.
10. At 'neutralisere' cubanske virksomheder, der beskæftiger sig med udenrigshandel og til at oprette en 'kontrolinstans', der skal undersøge såvel cubanske som ikke-cubanske virksomheder, der driver handel med Cuba.
11. At styrke forsøget på at involvere regeringer fra 3.-lande i kampagner vendt mod Cuba.
12. At støtte aktioner i 3.-lande, der skal begrænse turisme til Cuba.
13. Fortsat at afvise udstedelse af visa til cubanske embedsmænd, der er nødt til at rejse til USA.
14. At oprette en stilling som 'Koordinator for Forandringer i Cuba' på udenrigsministerielt niveau, der skal være ansvarlig for kontrol med håndhævelse af samtlige disse tiltag.
De 5 andre kapitler behandler på det mest skamløse de metoder, den nordamerikanske regering vil iværksætte i vort land,når det engang er lykkedes at opfylde drømmen om at smadre den cubanske revolution. Vi vil ikke på nuværende tidspunkt gå ind i en nærmere analyse, men blot nævne ét eksempel.
Én af de foreslåede metoder består i 'omgående at vaccinere alle børn under 5 år, der endnu ikke er vaccinerede mod de mest almindelige børnesygdomme'. Vor befolkning kan drage deres egne konklusioner. Dette er planen for anekteringen af Cuba og en tilbagevenden til pseudo-republikken i tiden med Platt-tillægget til Cubas forfatning..
Den grusomhed og det had, der inspirerer til denne nye aggression mod vort land er helt utrolig. Det er et forsøg på at forværre de i forvejen vanskelige forhold, vi med alle tænkelige midler påføres af den kriminelle nordamerikanske blokade. Det er et eklatant overgreb på menneskerettighederne for de 11 millioner cubanere, som man forsøger at tvinge i knæ med sult og sygdomme for at have begået den 'forbrydelse' at ønske sig frihed, afhængighed og ikke a være underlagt et imperialistisk styre.
De initiativer, der er fremlagt repræsenterer på tilsvarende måde brud på rettighederne blandt nordamerikanske medborgere af cubansk oprindelse, der stilles over for nye og strengere restriktioner i forhold til at rejse til øen og sende økonomisk bistand til deres familier i Cuba.
Alle disse initiativer og USA´s hele politik er åbenlyst i modsætning til interesserne blandt USA's indbiggere, blandt det brede flertal af cubanere bosiddende i USA, og et større antal af kongresmedllemerne og store dele af det nordamerikanske samfunds reelle interesser, der går ud på at normalisere forholdet til Cuba.
At afsætte millioner og atter millioner af dollar for at fremprovokere 'lejesoldat-aktioner' i Cuba, at overtræde internationale love for at transmittere undergravende radio fra fly, samt den skandaløse og internationalt kritiserede oprettelse af en KZ-lejr på et territorium, der er besat af deres hær i vort land, repræsenterer en uhørt provokation med udsøgt foragt for international lovgivnings regler og principper, hvilket vil blive diskuteret i forskellige internationale fora, herunder Menneskerrtighedskommissionen i Genéve.
Den nuværende regerings snedige, kyniske og grusomme natur udstilles åbent med vedtagelsen af disse initiativer mod vor befolkning på et tidspunkt, hvor verdensmarkedspriserne på fødevarer og transport bogstaveligt talt er fordoblede, mens prisen på sukker knap dækker omkostningerne ved produktionen og oliepriserne er konstant stigende og nu er nået det skyhøje niveau af næsten 40 dollar tønden. Og nu, skal der så iværksættes yderligere et forsøg på så hårdt som muligt at ramme turistindustrien, der var begyndt at vise tegn på ny fremgang.
At lytte til løfterne om at vaccinere børn i et land, hvor forebyggende medicin og vaccinationer har nået verdens højeste niveau, vækker til latter, når det kommer fra et land, vor tusindvis af mænd, kvinder og børn ikke har adgang til lægelig behandling, og hvis børnedødelighed pr. 1000 levendefødte er højere end Cubas. Fakta er at 'der Führer' er blevet vanvittig af at være vidne til de omfattende menneskelige ressourcer, der er skabt i vort land; at vi er i stand til at sende tusindvis af læger til de fjerneste egne i den 3. verden, hvilket overgår hele den industrialiserede verdens samlede formåen. Og fremskridtene inden for uddannelse, offentlig sundhed og kultur, der snart vil placere Cuba på førstepladsen blandt alle verdens lande.
Den solide støtte til revolutionen fra næsten hele befolkningen gør Cuba usårlig over for hr. Bush´ rådne ideologi. Cubas eksempel skal fjernes fra verdenskortet. Det er målet for det maniske og forrykte 'Forandringens Program i Cuba', opfundet af en præsident, der blev valgt ved hjælp af svindel.
På den måde er målet at ødelægge alt, som et heltemodigt folk med kærlighed er ved at opbygge. Måske bliver Cuba udraderet, men ingen trusler, intet af hr. Bush vanvittige galskab kan få det til at miste modet. Hans grusomme og kujon-agtige initiativer vil uden tvivl føre til at folk skal affinde sig med visse ofre, men disse initiativer vil ikke få held til i blot ét sekund at standse befolkningens fremskridt hen imod de menneskelige og sociale mål, vi har stillet op, og ingen vil blive efterladt på herrens mark. Cuba vil aldrig vende tilbage til de forfærdelige, nådesløse og umenneskelige forhold som værende en nordamerikansk koloni.
Som vor præsident udtalte d.1.maj i overværelse af en million cubanere:
'Uden at gå på kompromismed de værdier, som vi altid har håndhævet under kampen, vil denne nation forsvare sig selv med love og det vil forsvare sig selv med våben, hvis det bliver nødvendigt, indtil en sidste dråbe blod er udgydt'.