Undertegnede vedgår meget gerne, at kongehuse og lignende opstyltede uretfærdigheder, der ikke opfylder menneskerettighedernes grundprincipper, ligger uden for min verden
af Erling Matthiesen, Sønderborg
Jeg er dog ikke i tvivl om, at de såkaldt kongelige morer sig kongeligt over det, de kan sætte gang i hos deres krybende undersåtter af fortrinsvis hunkøn, når de ved givne lejligheder, ved uerstattelig hjælp af 'mediesnogene' indbyder offentligheden til det, man med et godt ord må kalde 'brød og skuespil'.
Om end republikken nok ikke er indenfor snarlig rækkevidde, så er jeg et overbevist om, at de seneste ugers meget overdrevne fokuseren på dette relikt fra fortiden, denne anakronisme i nutiden, vil have skaffet Danmark betydeligt flere republikanere, og det er ikke så ringe endda.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278